Thieves & Kings Vol. 4 & 5
Mark Oakley
Tegneseriesamlinger, upagineret
I Box Publishing, 2001, 2004
Pris $19.50, $19.95
Første gang jeg stødte på Mark Oakleys fantasy-tegneserie Thieves & Kings, var på Hovedbiblioteket i København, der havde købt de to første samlinger. Jeg lånte dem ikke de første par gange jeg så dem. Tegnestilen virkede naiv og noget barnlig, og så vekslede historien mellem tegneseriesider og dekorerede tekstsider, en blanding jeg generelt ikke bryder mig om. Men til sidst lånte jeg de to bøger, en dag hvor jeg ikke kunne finde andet at læse. Det har jeg aldrig fortrudt, for mine negative forventninger blev i den grad gjort til skamme. Jo, persontegningerne var enkle og naivistiske, på kanten af “punktum, punktum, komma, streg, sådan tegnes Nikolaj”, men til gengæld bød historien på en kompleksitet, dybde og originalitet som jeg sjældent havde set i noget fantasyfortælling i noget medie
Som så meget andet fantasy, handler Thieves & Kings om kampen mellem det gode og det onde. Men til forskel fra de fleste sådanne historier, udspiller de vigtigste slag sig ikke her mellem hære (selvom de også findes), men i kampen om de enkelte figurers sjæl og alliance. Kampen udspiller sig især i byen Highborn, hovedstaden i landet Oceansend, og i den nærliggende The Dreaming Forest, der er befolket af mysterier og magiske væsener. Her har den unge og ambitiøse prins Kangar taget magten ved at forgifte sin far og udstøde den retmæssige arving, prinsesse Katara – en situation, der er så arketypisk, at det grænser til kliché. Men Kangars despotiske og imperialistiske ambitioner er blot rammen for fortællingen; kernen er en konflikt der har stået på igennem mange tusind år mellem mere eller mindre udødelige troldmænd og hekse. Sløret bliver kun langsomt løftet for denne konflikt og for de personer, der udkæmper den.
Den centrale figur er drengen Rubel, en selverklæret tyv med magi i blodet, som har erklæret sin loyalitet over for prinsesse Katara. Han vender tilbage til Oceansend efter mange år på havet og finder mange ting forandret og glemt. Han bliver snart jagtet gennem byen af prinsens soldater og af den mystiske og magiske Shadow Lady, Soracia, som er på det ondes side, men måske har en kim af noget godt i sig. Rubels gamle mentor, den fjollede og distræte troldmand Quinton Zempfester (som aldrig har foretaget sig noget, der virker specielt magisk), er forsvundet uden andre spor end en mørnet “er snart tilbage”-seddel på sin dør.
Til forskel fra det meste andet fantasy, foregår Thieves & Kings ikke i et middelalderligt miljø; miljøet ligner mere noget fra 1700-tallet, med frakkeklædte soldater udstyret med geværer, barokke paladser og store sejlskibe.
I løbet af de tre første bind er fronterne blevet trukket op og brikkerne sat i position, og så kan det egentlige spil begynde i bind fire og fem. Gamle spillere indfinder sig på banen i nye roller eller ligefrem nye skikkelser. Klimakset er ved at blive nået i en konflikt, der har stået på i titusind år. Dramatiske ting finder sted, både i den store konflikt og på det personlige plan for de enkelte personer, der bliver rodet ind i konflikten. Bind fire koncentrerer sig især om den mørke troldkvinde Soracia, der står foran en skillevej i sit titusindårige liv. I bind fem er fokus den elleveårige pige Heath Wingwhit, en tidligere inkarnation af prinsesse Katara, som er blevet bragt frem til fortællingens nutid, hvor hun har en vigtig, men uklar rolle at spille. I disse to bind ser man at Mark Oakleys streg og fortællestil er blevet mere sikker, men den naive charme er bevaret.
naive charme er bevaret. Historien er oprindeligt udgivet som hæfter, som er samlet i indtil nu fem bind. Bind 4, som på tegneres hjemmeside også kaldes The Shadow Book, samler seriens nr. 25-36, mens bind 5, The Winter Book, samler nr. 37-45. Der er således 12 numre i bind 4 og kun 9 i bind 5; den forskellige størrelse – skyldes at Oakley har valgt at samle et antal hæfter, der udgør en helhed, fremfor at samle lige mange numre i hver.
Hvis man skal sammenligne Thieves & Kings med noget andet værk, må det være Jeff Smiths tegneserie Bone. Begge serier er udgivet i sort/hvid på eget forlag, begge serier er én lang historie, begge er meget personlige visioner, og begge har en blanding af det barnlige og fjollede og det dybe og alvorlige. Oakley er nok bedre end Smith til at integrere disse modsætninger, men til gengæld er Smith nok rent teknisk en bedre tegner (selvom det er svært at sammenligne deres meget forskellige tegnestile).
Som tidligere nævnt er jeg normalt ikke meget for tegneserier, der blander tekstsider med normale tegneseriesider. Men jeg må indrømme at det fungerer fint i dette tilfælde, dels fordi Mark Oakley er en bedre prosaforfatter end de fleste tegneserieskribenter er, og dels fordi tekstsiderne er dekoreret med tegninger, der supplerer eller understøtter teksten.
Samlingerne med Thieves & Kings kan købes direkte på Mark Oakleys hjemmeside, www.iboxpublishing.com, hvor man også kan læse en lille webtegneserie om Quinton Zempfester.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.6
