Iron Man
Film, USA, 2008, 126 min.
Instr.: Jon Favreau
Medvrk.: Robert Downey Jr., Jeff Bridges, Gwyneth Paltrow, Terrence Howard, m.fl.
Er man velbevandret ud i Iron Man-tegneserier, så bider man mærke i at Iron Man-filmen er baseret både på den klassiske oprindelseshistorie af Stan Lee fra 1962 og på den to-siders nyfortolkning af Iron Man’s oprindelse som forfatteren Warren Ellis beskrev i den seneste Iron Man-serie, som startede i 2004. Den første del af filmen er en blanding af begge dele. Handlingen er, forståeligt nok, flyttet fra Vietnam til Afghanistan, hvor Stark såres af våben han selv har bragt til området, men mange af de øvrige detaljer er mestendels taget fra den originale oprindelseshistorie i Tales of Suspense #39. Filmen render dog hurtigt ind i problemer, det første af hvilke er grunden til at Stark holdes fanget hos terroristerne. For den overordnede histories skyld er det jo fordi han skal have tid til og mulighed for at lave sin første Iron Man-dragt. Men det er ikke overbevisende gjort i filmen. En terrorist (som i næste film vil vise sig at være superskurken The Mandarin) holder ham fanget så Stark kan bygge et Jericho-missil til ham. Dels overvåger han ikke hans arbejde i nogen særlig grad, og dels er fyren i forvejen i besiddelse af et par Jericho-missiler (man ser ham bruge dem senere i filmen), så grunden til at Stark holdes indespærret tabes lidt på jorden, og det er nok dét der irriterer mig mest ved filmen.
Selvom filmen er effektivt underholdende og mange steder godt lavet, så kan jeg stadig finde en del fejl i den generelle udførelse. Starks partner, Obadiah Stane, som meget hurtigt viser sig at være yderst skurkagtig, er en sej figur, og kulminationen på historien, hvor Iron Man må slås med Stane i dennes egen Iron Monger dragt, er taget fra Iron Man #200, som udkom i 1985. En fin historie, som ikke desto mindre var klimakset på en meget lang storyline. Det havde været mere tilfredsstillende, synes jeg, hvis vi i filmen var blevet introduceret til Stane som en good guy, der først i anden eller tredje film ville være sprunget ud som skurk. Det store flertal af publikum har jo ikke læst tyve år gamle tegneserier alligevel – og så kunne man også have brugt Jeff Bridges’ store skuespiller- evner i flere film i serien.
Hvilket bringer mig til nok det mest positive ved filmen: skuespiller- præstationerne. Næsten alle skuespillerne, helt ned til ham der spiller Agent Coulson, er virkelig stærke i deres roller, specielt selvfølgelig Downey Jr. og Jeff Bridges. Gwyneth Paltrow som Pepper er også udmærket, selvom man måske savner en lidt større rolle for hende. Til gengæld synes jeg slet ikke at Terrence Howard fungerer som Jim Rhodes. Rhodey er i tegneserierne er utrolig sympatisk selvstændig pilot; en næsten Lando Calrissian-agtig éner med et godt øje til det andet køn. Der er ingen der skal komme og fortælle ham hvordan han skal gøre tingene. Men i filmen er han bare en tilfældig nikkedukke i militæret, gjort ekstra latterlig af en næsten nasal stemme. Jeg kommer bestemt aldrig til at acceptere ham som en værdig Jim Rhodes.
Slutningen, hvor Tony Stark fortæller pressefolkene at han er Iron Man, er jeg heller ikke glad for. Det giver et fuldstændigt anderledes grundlag end vi er vant til for den næste film, og det er udelukkende gjort for at hylde de nyere historier fra tegneserien, som efter min mening er ufattelig meget ringere end de klassiske. Så det irriterede mig også en del, og vil helt sikkert skabe problemer for historien i den næste film.
Men det skal siges at filmens produktionsværdier er imponerende hele vejen i gennem. Således ender filmen med at være en kalkuleret kommerciel succes; en enkel og overskuelig historie der fungerer på overfladen og giver det store flertal af publikummerne hvad de vil have, men for kendere mangler både gennemførthed, spænding og dybere mening, selvom der er rigeligt med (throwaway) referencer til tegneserierne. Ikke desto mindre må det indrømmes at filmen er vellykket underholdende, og også er sjov at se både tredje og fjerde gang. Downey Jr.’s præstation holder virkelig filmen oppe. Og så kommer der jo en 2’er i 2010 – lad os krydse fingre for at den bliver endnu bedre end 1’eren.
Min karakter: 7 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.18
