Idiocracy

Idiocracy
Film, USA, 2006, 84 min.
Instr.: Mike Judge
Medv.: Luke Wilson, Maya Ru-dolph, Dax Shepard, m.fl.

“Uh, we seem to be experimenting some technological differences.”

Idiocracy er en sci-fi-komedie skrevet og instrueret af Mike Judge, manden bag Beavis & Butthead. Jeg var personligt aldrig fan af den type humor, men konceptet for denne film var yderst inte-ressant, og fik mig til aktivt at opsøge filmen. Den findes indtil vide-re kun på Region 1 DVD.

Handlingen: En militærbibliotekar, Joe (Luke Wilson), som er gennemsnitlig på alle tænkelige ledder og kanter, udtages til et tophemmeligt projekt. Han skal fryses ned i et år, for at teste en ny metode til at gemme alle de bed-ste soldater og generaler, så de kan fryses op når der er mest brug for dem, i stedet for at de går til spilde i fredstid. Men mens han er nedfrosset bliver lederen af projektet arresteret for alfonseri (lang historie), og da ingen andre ved noget om det, bliver Joe bare glemt. I femhundrede år.

Så han vågner op i 2505 til en verden hvor alle folk er dumme – snotdumme. For i de forløbne 500 år fik alle de kloge mennesker ingen børn, mens alle de dumme fik masser. Så nu er verden (eller i hvert fald USA) befolket af Bills & Teds, der hverken kan læse, skrive eller tale ordentligt, lever af junk-food og bruger det meste af deres tid på at se TV-showet ”Ow, My Balls!!” (arvtageren til Jackass, tydeligvis) – når de altså ikke lige flygter fra affalds-lavinerne. Utroligt nok er civilisationen ikke helt død, selvom det er tæt på – men der er faktisk stadig ordensmagt og et politisk system (The House of Representin’), tilsyneladende fordi de sidste smarte mennesker fik bygget en masse automatisk teknologi som kunne holde sy-stemet i gang nærmest af sig selv.

Ikke desto mindre er samfundet ved at bukke under, fordi landbruget ikke længere bliver vandet med vand, men med lemonade (med elektrolytter), grundet lemonadefirmaets overtagelse af, ja, alt hvad der har med vand at gøre. Folk bruger nu kun vand til at skylle ud med i toiletterne, og har derfor forståeligt nok en ret hånlig attitude til idéen om at drikke det.

Men, Joe gennemgår en såkaldt ”aptitude test” for at finde ud af hvilket job han skal tildeles, og da de finder ud af at han er verdens klogeste mand, bliver han gjort til indenrigsminister. Da han genindfører vand til landbruget, og får afgrøderne til at vokse igen, bliver han vice-præsident. Og så videre.

Det er på mange måder en udmærket og underholdende film, med en vis mængde gode scener, og godt med velproducerede special effects. Den har et klart samfundskritisk budskab om hvor skadelig dumhed og uvidenhed er, og hvilke konsekvenser det kan få. Men desværre er det meste af komikken, som et eller andet sted udgør konceptets rygrad, bare vulgær og smagløs. Det er i høj grad Jackass og American Pie-humor, og det er efter min mening ikke specielt sjovt. Hvilket er ærgeligt, for med noget lidt mere raffi-neret humor kunne det her være blevet en rigtig tankevækkende og klassisk film. Karakter: 7 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.13

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *