Hancock
Film, USA, 2008, 92 min.
Instr.: Peter Berg
Medvrk.: Will Smith, Charlize Theron, Jason Bateman, m.fl.
Hancock handler om en alkoholiseret og desillusioneret superhelt (Will Smith), som tilsyneladende er den eneste af sin slags i verden, og har hukommelsestab, så han ikke ved hvor han kommer fra. Han bekæmper kriminalitet mens han har tømmermænd, og får derved ødelagt en masse biler, veje og bygninger, og er til væsentlig fare for sine omgivelser. Ergo bliver han forhadt af alle, og kendt som et asshole, hvilket blot gør ham endnu mere bitter. En dag redder han en PR-mands bil (med PR-manden inden i) fra at blive ramt af et tog, og PRmanden beslutter sig for at hjælpe Hancock med at rette op på hans fallerede image. Nu skal Hancock stå til ansvar for sine ødelæggelser, tale pænt til folk, gå pænt i fængsel og pænt assistere politiet når de be’r om hans hjælp. Det holder hårdt, men det virker, og Hancock får endda et flot sort kostume med en ørn på, ligesom en rigtig superhelt (PR-manden – Ray hedder han – er nemlig inspireret af tegneserie-superhelte).
Men! Ray har en kone, Mary (Charlize Theron), som får et besynderligt, foruroligende udtryk i ansigtet da hun møder Hancock. Han føler også en forbindelse til hende, men hvilken? Kender de hinanden fra engang i fortiden? Eller er det en spontan erotisk tiltrækning? Well, halvvejs inde i filmen kommer det komplet uventede chok: [Spoilere til plottet udeladt her. Red.]
Det er en underholdende og effektiv superhelte-actionfilm med et ganske originalt twist på superhelte- konceptet, men der er desværre en del mindre plotelementer som ikke rigtig holder, og/eller ikke bliver forklaret – man får f.eks. alt for lidt at vide om Hancock’s fortid. Dette skyldes nok bl.a. at manuskriptet er blevet kraftigt omskrevet; f.eks. ville Charlize Theron have en større rolle end hun havde i den originale historie. Jeg har læst en anmeldelse af det originale manuskript – som hed Tonight, He Comes – og det var ærligt talt ikke noget at råbe hurra for (Hancock var ubehjælpeligt falleret, fik aldrig rettet op på sit image og endte med at voldtage Mary), så den forhåndenværende film er nok alt i alt en bedre løsning. Den er sjov og generelt upbeat, men har en relativt sørgelig slutning med udmærket pathos. Som sådan er den bedre end et stereotypt Hollywoodprodukt, men det er stadig ærgerligt at mange detaljer ikke virkede helt gennemtænkte. Man kan håbe på at der kommer en 2’er, hvor der bliver gjort mere ud af baggrundshistorien, for konceptet har efter min mening stort potentiale.
Min karakter: 7 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.18
