Piranha

Piranha
Film, USA, 1978, 94 min.
Instr.: Joe Dante
Medv.: Heather Menzies, Bradford Dillman, Kevin McCarthy, Dick Miller, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2010

Piranha fra 1978, produceret af Roger Corman, er også en Jaws-ripoff, men plottet er dog ikke direkte kopieret fra det populære forlæg. Jeg forventede at historien også ville handle om en strand med masser af badegæster, men det gjorde den ikke. Historien foregår oppe i bjergene, langs en flod med en dæmning på halvvejen og en børnesommerlejr på den anden side. To unge backpackers kommer forbi en militærinstallation som ikke står på kortet og er dumme nok til at bade i det vandbassin de finder derinde. De bliver selvfølgelig ofre for muterede piratfisk skabt af militæret som et våben i Vietnam-krigen (krigen sluttede godt nok tre år tidligere, men eksperimentet kørte videre). Da en kvindelig detektiv, Maggie (Heather Menzies), nogle dage senere kommer for at lede efter de to savnede unge (i følgeskab med en lokalkendt arbejdsløs ved navn Paul), dræner de bassinet for at checke om der skulle være lig på bunden. Desværre lukker de derved piratfiskene ud i floden, og så har vi balladen. Resten af filmen går med at forsøge at begrænse misærens omfang, især hvad angår børnenes sommerlejr, hvor Pauls lille datter også opholder sig. Der er samtidig gratis åbningsdag for et nyt lokalt vandland, og det bliver ligeså stor en katastrofe som man kan forvente. Militæret forsøger blot at nedtone og bagatellisere begivenheden og er totalt ligeglade med de betydelige tab af menneskeliv. Takket være vores to helte, ender historien rimeligt lykkeligt, bortset fra at disse muterede piratfisk også kan tåle saltvand, og derfor helt sikkert (trods militærets forsikringer om det modsatte) er nået ud i havet. Og ja, der kom en efterfølger til denne film et par år senere, som efter sigende er en del dårligere. Men denne første film synes jeg fungerer meget fint på de fleste områder, og selve piratfisk-effekterne er ret godt lavet i forhold til tiden. Bortset fra diverse smådetaljer virker filmen både vellavet og, alt taget i betragtning, ganske troværdig.

Karakter: 7 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.27

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *