Proxima nr. 92
Dansk Science Fiction Tidsskrift
Science Fiction Cirklen 2010
Science Fiction Cirklen har en god tradition for at udgive solide moppedrenge af deres tidsskrift, og nr. 92 er ingen undtagelse. Denne gang diverteres vi med tre noveller, en lang serie anmeldelser af science fiction – og her er SFC’s klare force, da det ikke kun dækker engelske udgivelser, men også danske, svenske og tyske udgivelser – og så er der tre artikler. Lad os begynde der. Den første artikel er uden tvivl den mest interessante, hvor Niels Dalgaard gennemgår det seneste årtis danske science fiction publikationer for at identificere hvilke problemstillinger, der er under behandling af forfatterne. Det er interessant læsning at få et indblik de seneste års danske bekymringer, og her kommer science fiction til sin rette.
Den anden artikel er af Morten Vesterager om tidsrejser, og Vesterager opstiller en model for tidsrejser, der skal løse de klassiske tidsparadokser såsom at eliminere en forfader, så den tidsrejsende ikke bliver undfanget. Basalt set tillader Vesteragers model os at rejse hurtigere frem og tilbage langs den tidslinje, vi allerede har levet eller vil leve, så tidsrejser er en hurtigere version, end den tidsrejse vi allerede gennemlever ved at lade tiden gå sekund for sekund. Spekulationer over fænomener som tidsrejser løsrevet fra fysikkens verden, og dermed kun postuleret for at løse problemer i de eksisterende tankemodeller omkring tidsrejser, er ikke videre interessant læsning. Havde forfatteren brugt novelle-formen til at udforske tesen fremfor en almindelig redegørelse, havde tankerne været interessante, men i deres nuværende form gør det artiklen uinteressant.
Uinteressant begynder også næste artikel, der er en transskription af en paneldebat fra en science fiction-kongres om “Tendenser i engelsk-sprogede science fiction-noveller”, men halvvejs inde begynder diskussionen endelig at få momentum, da diskussionen skifter fra at handle om, hvorvidt noveller var bedre i gamle dage, og til hvad tenderserne i litteraturen er, og derved falder godt i tråd med Dalsgaards førnævnte artikel.
Anmeldt af Morten G. Petersen i Himmelskibet nr.27
