Deadgirl

Deadgirl
USA, 2008, 101 min.
Instr.: Marcel Sarmiento & Gadi Harel
Medv.: Shiloh Fernandez, Noah Segan, Jenny Spain, Candice Accola m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment.

Rickie og J.T. er to high school-outsidere, som ikke kan det dér med pigerne. Rickie har i årevis været forelsket i Joann, som han har kendt fra barnsben, men hun kommer (selvfølgelig) sammen med en dum machoskid. Rickies ven J.T. gør sig til gengæld ingen illusioner; han vil bare gerne have fingrene (og mere til) i én eller anden pige.

Da de to venner pjækker for at hænge ud ved et nedlagt sindssygehospital, finder de ved et tilfælde en stum, nøgen kvinde lænket til et bord i bygningens kælder. J.T. er begejstret og har ingen skrupler med at tage for sig af retterne, men Rickie er ikke med på idéen og forlader stedet. Dagen efter indvier J.T. ham imidlertid i en endnu mere foruroligende opdagelse. Efter flere forsøg på at tage livet af kvinden, har han erfaret, at hun lever videre, hvor hun burde være død.

Fundet i kælderen river de to venner fra hinanden. Mens Rickie trækker sig fra projektet og forsøger at befri kvinden, bliver J.T. mere og mere besat af sit nye legetøj og skaber sit eget lille kongerige i den forladte kælder. Han rekrutterer en anden outsider til hulen: stenerhovedet Wheeler, der med glæde tager del i løjerne. Rickie står pludselig alene tilbage, og situationen eskalerer yderligere, da Joanns kæreste Johnny lugter lunten og blander sig, og den udøde sexslave viser sig at have appetit på menneskekød og -blod.

Hvis du herfra håber på en plotudvikling, hvor zombiesmitten griber om sig, og horder af levende døde svælger i afrevne lemmer og gennemgnaskede hjerner … Ja, så bliver du altså slemt skuffet. Instruktørmakkerparret Sarmiento og Harel er med denne billige independent-produktion gået udenom den typiske zombieformel og har i stedet vævet en historie om venskab og ensomhed, loyalitet og moral. Faktisk byder filmen på meget lidt zombie ud over den misbrugte og bidske titelperson, men hæng nu alligevel på, for den er absolut ikke mindre spændende eller underholdende af denne grund.

Deadgirl er nedtonet og alvorstung med vægt på sine personskildringer og historie snarere end actionscener, billige forskrækkelser og splat. Dette betyder dog langtfra, at filmen ikke kan være ulækker. Det nekrofile (eller hvad det nu er, når kvinden er både levende og død) tema er i sig selv kontroversielt og vil sikkert virke frastødende på en del. Materialet er dog forvaltet intelligent og med en social tyngde, der understøtter nøgenheden og voldtægtsscenerne som stærke og vigtige virkemidler snarere end blot spekulation.

Filmen skildrer et par sørge-lige eksistenser. Den tilknappede, men velmenende Rickie fumler akavet efter kontakt med en umulig barndomskærlighed. Han har svært ved at finde den nødvendige forståelse og opbakning derhjemme, og da han lader samvittigheden råde i stedet for at tage del i J.T.’s voldtægt, isolerer det ham bare yderligere. I modsætning til Rickie, har J.T. for længst affundet sig med, hvor de står i tilværelsen; for et par tabere som dem, er den nøgne og forsvarsløse kvinde i kælderen det optimale, livet kommer til at byde på. Her er endelig muligheden for kontrol over noget og et afløb for mange års frustrationer. Selv om hans håndtering af fundet umiddelbart kan virke lidt drastisk, er der en foruroligende
logik og troværdighed over den, hans person taget i betragtning.

De to hovedrolleindehaverne formidler karaktererne godt med fin forståelse for deres splittelse, nuancer og motivationer. Også Jenny Spain skal fremhæves for den næppe behagelige titelrolle, der langt det meste af tiden foregår lænket til et bord og splitterravende nøgen med diverse lyde, spjæt og sin ansigtsmimik som eneste udtryksformer. Selv om det kan lyde paradoksalt, tilfører hun sin karakter en form for liv, der får os til at fornemme oplevelsen af fangenskabet og overgrebene, og dette er et aktiv for filmen. Den ellers så navnkundige George A. Romero, der med sine egne forsøg på at skabe sympati for zombierne, endte med at gøre dem til triste karikaturer, kunne lære et par ting her.

Skal jeg hælde lidt malurt i bægret, er den seksuelle interesse for en levende død kvinde måske lige omsiggribende nok. Hun har godt nok udseendet med sig i starten, men som filmen skrider frem, begynder de sår, J.T.’s ”drab” har tilført hende at væske, hun bliver mere beskidt og i det hele taget mindre og mindre indbydende. Hvor J.T.’s besættelse giver en sørgelig form for mening, er det måske at strække den en smule, når andre – sågar en ikke-outsider – går med til at prøve zombiekvinden med snaskede skudsår og det hele. Vask og plej hende da lige lidt først, folkens!

Det kan også undre, at zombievirusset aldrig smitter nogen af dem, der efter alt at dømme har ubeskyttet omgang med kvinden. Det kan selvfølgelig tænkes, at virusset kun findes i hendes spyt, men alligevel burde det vel nok få en alarmklokke eller 37 til at bimle, at kvinden er levende død.

Derudover virker en humoristisk scene måske lidt malplaceret: J.T. og Wheeler har erfaret, at Deadgirl smitter og tager derfor ud for at kidnappe en kvinde, de vil lave om til en ny, lidt mindre medtaget zombie. De lægger sig dog ud med den forkerte og får nogen på hovedet, hvilket stikker lidt ud med den ellers ret mørke tone i filmen. Alligevel er manuskriptet og skuespillerne gode til at få kamelerne ned gennem spiserøret på os og henvise kritikken til småtingsafdelingen.

Det er så som så med ekstramaterialet, som består af en række trailers (bl.a. for filmen selv) et slideshow med billeder fra produktionen og en 7-minutters behind the scenes-featurette. Sidstnævnte har ikke rigtig noget at byde på, hvis man allerede har set filmen, da der intet nyt kommer på bordet. Her ville det have været langt federe med den amerikanske udgivelses kommentarspor og slettede scener.

Når alt kommer til alt skal Another World Entertainment dog have stor ros for at distribuere denne originale, ækle og glimrende zombiefilm i Danmark. Og fans af horror i almindelighed og zombier i særdeleshed opfordres i samme åndedrag kraftigt til at få pengene op af foret og Deadgirl hjem i samlingen.

Karakter: 8/10

Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.28

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *