Jernets herre

Ironmaster
– Jernets herre
Film, Italien, 1983, 90 min.
Instr.: Umberto Lenzi
Medv.: Sam Pasco, Elvire Audray, George Eastman, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment.

Jernets herre markedsføres som en film i stil med Conan the Barbarian, men faktisk er det en film om hulemænd på tærsklen til jernalderen. Hovedpersonen, Ela (Sam Pasco i sin første og sidste filmrolle), ligner dog Arnold Schwarzenegger ikke så lidt – hans hår (hvis det da er hans eget) er lysere, men hans muskler er så store at han næsten ikke kan gå.

Ela er så god som dagen er lang, og samtidig en uovertruffen kriger. Den gamle vise leder af stammen står overfor at skulle vælge sin efterfølger, og han vil hellere vælge den retskafne og fornuftige Ela end sin egen søn, Vood, som er impulsiv og grusom. Under en kamp med en anden stamme ser Vood sit snit til at slå sin far ihjel for selv at blive høvding, men Ela afslører ham og får ham forvist fra stammen. Lige i nærheden er en vulkan ved at gå i udbrud, og der finder Vood et stykke størknet jern i en klippesprække, med form næsten som et sværd. Det kan man da kalde held! Nu har Vood et fantastisk nyt våben, og går tilbage til stammen og sårer Ela, som må flygte. Vood overtager magten og går sporenstregs i gang med at undertvinge alle dalens stammer ved hjælp af jernsværd (og ja, stammen lærer nærmest fra den ene dag til den anden at smede jernvåben i stor stil!). Ela har søgt tilflugt hos en stamme af vegetariske pacifister (!) som nægter at bruge våben. Han passer sådan set lige ind, men forsøger dog at overtale dem til at forsvare sig selv imod Vood, som er på vej for at undertvinge dem. Hvordan forsvarer man sig mod jernsværd? Jo, man opfinder bue og pil! Der er vist desværre ingen der har fortalt denne films producenter at bue og pil blev opfundet længe inden jernalderen – men det er ikke en film hvor logik er i højsædet. Det er en underholdende og idealistisk film om letpåklædte hulemænd og -kvinder, hvor temaet er overgangen fra primitive til lidt mere avancerede våben. Den problematiserer menneskets lidt for store villighed til at føre krig, så de stærke kan tvinge deres vilje ned over de svage, og til trods for at filmens hovedperson er en muskelsvulmende kriger, så er det sympatiske budskab at man bør sige farvel til våbnene.

Dels fordi filmen tydeligvis er et rip-off af mere populære film (herunder Kampen om ilden og især One Million Years B.C.), og dels fordi det med buer og pile er lidt anti-klimaktisk, kan man ikke give den mere end en middelmådig karakter. Det er ingen god film, men det er heller ingen dårlig film; underholdningsværdien er der ikke noget i vejen med. En af de sjoveste ting er den onde figur Vood, som spilles af George Eastman (født Luigi Montefiore). Han spillede også hovedbøllen i Hands of Steel, og bare i samme år som Jernets herre (1983) kunne man også se ham i ikke mindre end tre italienske post-apokalypser som i dag næsten er B-film-legender: The New Barbarians, Endgame og især som Big Ape i kitsh-klassikeren 2019: After the Fall of New York (som jeg da vil opfordre AWE til at udgive i en skandinavisk udgave), hvor han uden undtagelse brillierede med sin imposante fremtoning. Også den Schwarzenegger-lignende Sam Pasco hjælper godt til med at gøre filmen seværdig – han spiller faktisk udmærket.

Karakter: 5 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.28

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *