Legenden om Vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole
USA, 2010, 97 min.
Instr.: Zack Snyder
Originaltitlen: Legend of the Guardians – The Owls of Ga’hoole
Medv.: Jim Sturgess, Ryan Kwanten, Geoffrey Rush, Helen Mirren m.fl.
Hvad uglen i hulen, har Zack Snyder nu begået en animationsfilm med talende dyr?? Den samme gut som gav os voldsorgierne Dawn of the Dead (2004), 300 og Watchmen??? Jo jo, den er god nok.
Uglebrødrene Soren og Kludd og lillesøsteren Eglantine bliver af deres far flasket op med historien om, hvordan Vogterne af Ga’Hoole, for mange år siden reddede selve ugleheden fra en ondskabsfuld klan kaldet De Ædle. Mens Soren og Eglantine elsker historierne og drømmer sig i de sagnomspundne vogteres sted, har realisten og kynikeren Kludd dog ikke meget til overs for historierne.
De to umage brødre er nået den alder, hvor de bakser med at lære flyvningens ædle kunst og under en smugtræning, kommer de galt af sted og falder fra deres trygge hjem i det store træ og ned i skovbunden. De får dog hurtigt andet at bekymre sig om, end hvordan de skal komme op igen, da de kidnappes af fremmede ugler, som fører dem og en masse andre uglerunger med til De Ædles tilholdssted. Her hjernevaskes fangerne til at tjene De Ædle som slaver eller soldater.
Det lykkes dog Soren at stikke af fra undertrykkerne, og han begiver sig ud for at søge Vogternes hjælp, mens Kludd fristet af udsigten til magt vælger at slutte sig til De Ædles selverklærede og fascistoide elite som soldat. Selvsagt venter der både et opgør mellem Vogterne og De Ædle og mellem de to uglebrødre.
Legenden om Vogterne er baseret på de tre første bøger i Kathryn Laskys romanserie
Guardians of Ga’Hoole. Hvis dét lyder som meget at gabe over i blot én film, er der nok noget om det. Flere lunkne anmeldere har i hvert fald kritiseret filmen for at være for fragmenteret med for mange sidehistorier og ikke komme tilstrækkeligt i dybden med sine karakterer. Plotmæssigt synes jeg ikke, filmen gaber over mere, end den kan holde til; det er en solid gang eventyr af den slags, hvor vores hovedperson mere eller mindre frivilligt kommer til forskellige steder, havner i forskellige spændende situationer og gør diverse
bekendtskaber i jagten på problemernes løsning. Jeg medgiver til gengæld gerne, at plottet godt måtte give mere plads til dybde og motivation hos nogle af uglerne.
Det kan sommetider også være lidt svært at se forskel på visse af karaktererne, ikke mindst Soren og Kludd (men nu ER de jo trods alt brødre …), men rent teknisk fungerer filmens visuelle side upåklageligt. Nej, stryg dét – den er rent øjeguf! På dén front giver effektmagerne Animal Logic (der også stod for billedsiden af pingvingfilmen Happy Feet) vitterlig de fleste andre computeranimerede film baghjul med Legenden om Vogterne. Musikken supplerer generelt godt, selv om et enkelt stykke til en montage er et ret ejendommeligt og skurrende valg. De originale stemmer fungerer godt med bl.a. gamle og
elskede kendinge som Helen Mirren, Sam Neill, Geoffrey Rush og Hugo Weaving. Mit (import-) eksemplar indeholder ikke de danske stemmer, men jeg har læst mig til andetsteds, at disse også skulle være gode.
Den danske synkronisering bør dog ikke forlede nogen til at tro, at filmen er for de mindste. Som jeg indledningsvis bemærkede, har instruktøren en tradition for meget brutale film. Legenden om Vogterne ikke er i nærheden af disse, men for en animeret film med puttenuttede og sjove dyr, er den sine steder både ret dyster og voldsom. I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på animatoren Don Bluth, hvis film også ofte havde en tendens til at lande imellem et par stole publikumsmæssigt. Det ene øjeblik lavede fjollede bifigurer barnlige optrin, det næste tog historien en mørk, måske for det yngre publikum endda uhyggelig drejning.
Personligt har jeg et blødt punkt for både Don Bluths tegnefilm og nærværende uglefilm, og det er ikke noget, jeg betragter som et graverende problem. Filmen vil egne sig til større børn, teenagere og voksne med deres indre sådanne i behold. Jeg nød den i hvert fald trods dens ujævnheder.
På bundlinjen er Legenden om Vogterne en tætpakket og klichéfyldt, men også eventyrlig og helt afsindigt flot film. Til trods for at være Zack Snyders hidtil svageste film, er den stadig god underholdning. Jeg kan kun konstatere, at manden sætter et højt bundniveau og give de vingede vogtere en anbefaling med på vejen.
Karakter: 7/10
Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.28
