Silent hill
Film, USA, 2006, 125 min.
Instr.: Christophe Gans
Medv.: Radha Mitchell, Laurie Holden, Sean Bean, m.fl.
På DVD fra Columbia/Tristar.
Jeg så filmen og tænkte: Det her kunne have været fedt. Det er det bare ikke. Uhyggelige børn. Tvillinge-episoder. Creepy drømmelignende væsner. Religiøse referencer i hobe. Ja, vi har sågar en spøgelsesby og en ild-tematik som binder det hele sammen. Hvad f… gik galt?
Historien starter med en kort introduktion. Vi møder Rose og datteren Sharon, der går i søvne og har mareridt om byen Silent Hill. Rose gør selvfølgelig det en hver god mor gør, når ens barn har mareridt, hun slæber barnet med til det uhyggelige sted de drømmer om. (Selv mødrene i Nightmare on Elm Street var sgu klogere end det). Der er også en far, men han er ligegyldig.
Byen viser sig at være en spøgelsesby indtil det ikke er det, fordi der er et kristent muldvarpefolk, der ofrer kvinder for hekseri. Det ene fører til det andet, Sharon bliver selvfølgelig væk – dumme mødre får dumme børn – og det er nu op til Rose at finde hende. Der er også en kvindelig politibetjent, men hun er ligegyldig.
Silent Hill bygger på et spil. Nu kan jeg selvfølgelig som min gamle medielærer i sin tid gjorde erklære at det er derfor. Spil har ingen historie, derfor bliver det selvfølgelig en dårlig film. Desværre kender jeg spillet (spillene), og er egentlig positivt stemt overfor dem. Så den køber jeg ikke helt, det med spil uden historie og dårlige film. Faktisk tror jeg det modsatte er sket. Spillene har haft for meget historie, og filmforfatterne har famlet i blinde, samtidig med at de har inkorporeret så mange elementer som muligt, fordi det var jo DEM der var fede i spillene. Men præcis som med lagkage og forloren skildpadde er det også lækkert, bare ikke blandet sammen.
Ret skal være ret. Monstrene er lækre, ”slutbossen” (hedder det på spil) er også nasty og fed, Silent Hill er et pænt spooky setting. Muldvarpefolket fungerer så ikke, og kunne sagtens have været erstattet med nogle mere plausible spøgelser/monstre. Og så skulle man have holdt sig til en historie, uden for mange
sidespring. Man kan lave en del af den slags i spil fordi ens erkendelsesramme fungerer anderledes, på film er man bare lidt mere bundet af hovedpersonens linearitet.
Kan jeg anbefale Silent Hill? Ja, endelig. Installer det med det samme. Jeg ville også gerne sige at du skulle se filmen, men den er ligegyldig.
Anmeldt af Bjarke Schjødt Larsen i Himmelskibet nr.28
