Steen Langstrup – Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod
Roman af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 2011, 154 sider

Danmark er i finalen, hvilket lægger gaderne øde, alle sidder enten foran fjernsynet eller storskærme. Der er dog folk der er på arbejde rundt omkring, heriblandt Agnes og Belinda. De arbejder på en tankstation, men der er ikke forventning om at der vil kommer særligt mange kunder netop på grund af kampen.

Agnes har medbragt sin computer og sidder og skriver på sit speciale, mens Belinda skriver et hav af SMS’er i håbet om at lokalisere en der ikke ser kampen, som kan underholde hende. Der kommer kun få kunder, heriblandt en bil med to mænd som er meget ubehagelige, da den ene hele tiden går og filmer. Uden de direkte er truende så er det meget grænseoverskridende at han ikke vil holde op med at filme. Bilen med de to mænd kommer tilbage et par gange i løbet af aftenen.

Belindas kæreste Christoffer kigger også kort forbi, men det er mest for at låne penge af Belinda, da han skylder disse penge til nogen som vil have dem nu. Belinda har dog ikke nogen penge han kan få med, og hun vil ikke lade ham tage af kassen. Stemningen bliver mere og mere utryg, da der også bliver flyttet rundt på ting ved standerne, uden at nogen af de to piger ser at der er nogen. Det er dog tydeligt at der er nogen der forsøger at skræmme dem, noget der ender i direkte trusler.

Som læser er man ikke i tvivl om at dette ikke kan ende godt. Ud over at fortælle om en skræmmende stemning der opbygges hos de to piger på tankstationen, så er der også indlagt korte referencer til hvad der sker de to piger senere samme aften. Efterhånden som man læser sig frem i bogen indhenter de to handlingsforløb hinanden og ender i meget voldelige tortur scener.

Bogen er meget beskrivende i sine voldelige scener, og er derfor ikke nogen behagelig læseoplevelse. Den følelse af ubehag man bliver efterladt med, er dog ikke kun pga. de voldelige scener, men er lige så meget fordi Langstrup virkelig formår at skrive meget intenst, der gør at man bliver fanget ind i den skræmmende aften de to piger er en del af. Bogens opbygning gør at man sidder med en følelse af at man hele tiden ved at dette ikke kan ende godt, og at man kan ikke gøre noget for at forhindre det de to piger er på vej til at blive udsat for, men man kan kun læse videre og håbe på, at der vil ske noget der vil ændre det man allerede ved vil ske.

Dette er ikke en gyser hvor ondskaben er i form af et overnaturligt væsen der vil mennesket det ondt, dette er en horrorbog hvor ondskaben ligger i mennesket selv.

I bogens efterord skriver Langstrup at bogen er skrevet ud fra en bestemt tanke, og han håber vi som læsere fanger den. Jeg skal ikke kunne sige om jeg fangede den tanke som han havde. I gennem hele bogen er der hele tiden nogen der optager handlingerne på film, eller der refererer til de overvågningskameraer der sidder på tankstationen. Den tanke jeg sidder tilbage

med, er at når man sidder på nettet og ser filmklip med folk der kommer til skade, og happy slapping, bumfights etc. Så glemmer man, at det er folks smerte man ser, men også at det for nogen bliver en afhængighed, og tingene kan eskalere således der skal mere ekstreme ting til for at man kan få sit ”fix”.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.30

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *