Det Hemmelighedsfulde Selskab: 1969

Det Hemmelighedsfulde Selskab: 1969
Tegneserie af Alan Moore og Kevin O’Neill
Oversat af Per Sanderhage
Forlaget Fahrenheit, 2011
72 sider, 149,50 kr.

Dette er andet bind af ”Century-trilogien”; historien om Det Hemmelighedsfulde Selskab gennem det 20. århundrede. I første bind, 1910, forsøgte Selskabet at hindre troldmanden Oliver Haddo i hans skumle planer, men det gik ikke så godt. Nu har de chancen igen i “Swinging London” i 1969. Selskabet er blevet reduceret til tre personer. Mina Murray og Allan Quatermain har begge drukket af ungdommens kilde og er evigt unge, og de har følgeskab af den udødelige Orlando (fra Virginia Woolfs roman af samme navn), som med mellemrum skifter køn.

Oliver Haddo har fortsat planer om at lave et ‘månebarn’, og denne gang er rockikonet Terner (en satire over Mick Jagger) en vigtig del af planen. Højdepunktet er en koncert i Hyde Park, hvor Terner synger en lettere omskrevet udgave af ”Sympathy for the Devil” mens Mina tripper ud på LSD. Jeg afslører næppe for meget ved at sige at Haddo ikke bliver helt overvundet, for noget skal sidste bind, ”2009” jo handle om.

I dette bind, hvor vi er kommet tættere på nutiden, er det mere tydeligt end før at der er tale om alternate history. For eksempel nævnes en “Big Brother-regering” fra 50’erne, og en bro over den Engelske Kanal er blevet ødelagt under krigen. Der har været en kommunistisk præsident i USA, og den nuværende præsident er en rockstjerne, som sætter folk over 30 i koncentrationslejre. Det psykedeliske London fra slut-tresserne er en del mere psykedelisk en den nok var i virkeligheden.

Ligesom i de tidligere historier med Det Hemmelighedsfulde Selskab er en del af fornøjelsen at prøve at genkende de mere eller mindre obskure gæstestjerner, som tegneserien er fyldt med. Det er noget vanskeligere denne gang, da mange er referencerne er specifikt britiske fra en tid hvor USA allerede havde overtaget tronstolen som verdens førende producent af popkultur. Lettest at genkende er Michael Moorcocks kultfigur Jerry Cornelius (Moorcock optræder også selv i et par billeder) og, måske en smule malplaceret, en ung Lord Voldemort. Der er en let genkendelig cameo med James Bond og The Saint på en tankstation, Kasket-Karl kommer gående på gaden, og et skilt med “Treen School of English” er et hip til Dan Dare. Her efter bliver det svært. En central figur ved navn Jackie C. er tilsyneladende baseret på Michael Caines figur fra filmen Get Carter, men har en del tilfælles med John Constantine, Hellblazer, en figur som Moore oprindeligt skabte i serien Swamp Thing. Oliver Haddo er en Aleister Crowley-lignende figur fra W. Somerset Maughams roman The Magician (1907). Hvis man er interesseret i flere referencer, findes der hjemmesider der samler dem, fx http://jessnevins.com/annotations/1969annotations.html.

1969 lider lidt under at hovedpersonerne ikke er så ikoniske og farverige som dem fra de tidligere historier. Her er ingen Mr. Hyde, ingen Kaptajn Nemo og ingen usynlig mand svøbt i bandager. Det kan skyldes at de fleste populære figurer fra 60’erne stadig er beskyttet af copyright – ellers ville fx The Doctor (Who?) være et oplagt medlem.

Ligesom med tidligere bind er dette afsluttet af en tekstføljeton. Den må jeg indrømme at jeg ikke orkede at læse – det gjorde jeg heller ikke da jeg købte den engelske udgave af serien.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.30

Dette indlæg blev udgivet i Tegneserier og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *