Green Lantern

Green Lantern
Film, USA 2011, 114 min.
Instr.: Martin Campbell
Medv.: Ryan Reynolds, Blake Lively, Peter Srasgaard, Mark Strong m.fl.

 Green Lantern er endnu en film i rækken af nyere superheltefilm med stort budget og er en af de første der er indspillet i 3D. Forlægget er DC-tegneserien af samme navn om testpiloten Hal Jordan der bliver medlem af et interstellart politikorps og får en ring, der gør ham i stand til alt muligt bare ved at tænke på det.

Filmen starter med at følge tegneserien ret præcist. En døende alien ved navn Abin Sur nødlander på Jorden og overdrager Hal Jordan sin ring og dermed embedet som beskytter af Sektor 2814, et område som man i filmen får en fornemmelse af omfatter adskillige galakser! Ingen lille post, og filmens Hal Jordan er da også opslugt af tvivl om hvorvidt han er embedet værdigt. På trods af at han er en dygtig testpilot, er han også noget af en slacker, der er bange for at binde sig til forpligtelser, hvad der også er årsag til at hans kæresteforhold til chefens datter Carol Ferris er gået i stykker.

Abin Sur blev slået ihjel af det gule monster Parallax, som er en personificering af frygt, lidt på samme måde som korpset af Grønne Lygter er en personificering af Viljestyrke. Parallax har opslugt og ødelagt adskillige beboede planeter, og det kommer næppe som nogen overraskelse for tilskuerne at Parallax på et tidspunkt truer Jorden. Det har Hal Jordan selvfølgelig et stort problem med, men holdningen ellers i Korpset – anført af den modige og mægtige, men også arrogante Sinestro (fremragende spillet af Mark Strong, der virkelig ligner tegneseriens Sinestro) – at det er en acceptabel pris at betale for at få tid til at samle styrkerne til et endeligt opgør mod Parallax – og måske til at få lavet den gule kraftring, som skal udnytte frygtens kraft til gode formål. I sidste ende bliver det så den noget usikre Hal Jordan, som kommer til at stå alene over for monstret, som hele Korpset frygter.

Filmens største kvalitet er at den er ret flot, især scenerne fra rummet og Korpsets hjemplanet Oa. For en gangs skyld giver 3D faktisk mening! Til gengæld er historien noget tynd og uinteressant, baseret på Geoff Johns’ nyere Green Lantern-tegneserier, som er ganske populære, men som jeg personligt har haft særdeles svært ved at tænde på. Jeg har aldrig synes at Parallax var nogen særlig interessant skurk – det er personificeret ondskab aldrig – og slutningen virker en smule letkøbt. Det hjælper heller ikke at Hal Jordan er en vatpik gennem det meste af filmen.

Ideen om et korps af interstellare politifolk med nærmest magiske evner er ellers god og kunne blive til en udmærket serie. Korpset er i øvrigt ikke oprindeligt en del af Green Lantern-tegneserien fra 1940’erne, men blev introduceret da serien blev genstartet i 1959, da DC lavede nye udgaver af flere af forlagets gamle serier. Ideen kan meget vel være inspireret af E.E. “Doc” Smiths Lensmen-romaner om et interstellart korps af agenter fra forskellige racer, der bærer en ‘linse’ på hånden, som forstærker deres latente psioniske evner.

Rygterne vil vide at Green Lantern bevidst er lavet mere drengerøvsagtig end de mere dystre Batman-film. Det lykkes til en hvis grad, men så er det så meget mere uforståeligt at Hal Jordan igennem det meste af filmen har en rygrad lavet af havregrød. Hvorfor han skulle være det ypperste, Jorden kan præstere hvad angår viljestyrke, forbliver et mysterium.

Efter rulleteksterne er der en lille ekstra scene med Sinestro, som lægger op til en mulig fortsættelse, sikkert baseret på Geoff Johns’ tegneserier om The Sinestro Corps. Det ligner ikke en fortsættelse, som jeg vil have specielt meget lyst til at se. Denne film er dog okay, hvis man mest er til fede effekter – den er ganske flot.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.30

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *