Film, USA, 2005, 140 min.
Instr. Andrew Adamson
C.S. Lewis’ elskede børnebogsserie om det magiske fantasi-land Narnia har været gennem en broget filmatiseringshistorie, indtil nu hovedsageligt på TV. The Lion, The Witch And The Wardrobe blev først produceret som TV-serie i 1967 (10 afsnit, live action), men ligesom flere andre BBC-produktioner fra den tid (f.eks. en del Doctor Who-episoder) blev de oprindelige bånd desværre slettet, så de kunne bruges til noget andet (master tapes var meget dyre dengang). Anden gang, i 1979, var det ligeledes The Lion, The Witch And The Wardrobe som stod for tur, denne gang i en 95 min. tegnefilm, som tit og ofte blev vist på DR op gennem 1980erne. Men i slutningen af ’80erne gik BBC igen igang med en storstilet live action TV-serie. Fra 1988-1990 sendte de 18 Narnia-episoder, som dækkede fire af de syv bøger: The Lion, The Witch And The Wardrobe; Prince Caspian; The Voyage of the Dawn Treader og The Silver Chair (nogle af disse har også været vist på dansk TV). I øvrigt de samme fire bøger som der nu er planer om at filmatisere i serien Chronicles of Narnia, hvoraf den første havde premiere i december 2005.
I The Lion, The Witch And The Wardrobe følger vi fire børn som gennem et garderobeskab finder vej til Narnia, hvor de opfylder en profeti om at blive konger og dronninger over det magiske land. Derved bringer de sommer og gode tider til det ellers vintertyngede land som regeres af den onde Hvide Heks.
Jeg var ikke synderligt imponeret over den nye film, som jeg ikke synes er nogen forbedring i forhold til TV-serien fra ’88-90. Historien er komprimeret for meget; der bliver ikke tid til rigtig at lære personerne at kende; de forbliver 2-dimensionelle. Spænding og sjove detaljer synes jeg heller ikke der er meget af, selvom en del ting selvfølgelig er flot lavet. Fortællestilen gjorde ikke historien videre troværdig eller engagerende; det kunne være gjort rigtig meget bedre. Som voksen seer føler man at der i lidt for høj grad er tale om en børnefilm (et problem som også Harry Potterfilmene efter min mening lider under). I Lewis’ bøger synes jeg også der er voksendimensioner, men dem er der ikke gjort meget ud af i filmen. I sammenligning med Lord of the Rings-filmen synes jeg at Narnia blegner fuldstændig, og jeg kan kun beskrive filmen som middelmådig og ret hurtigt glemt.
