The Best Science Fiction and Fantasy of the Year 6 + Year’s Best SF 17

The Best Science Fiction and Fantasy of the Year
Volume 6 (31)
Antologi
Jonathan Strahan (red.)
Night Shade Books, 2012, 594 sider.

Year’s Best SF 17 (23)
Antologi
David G. Hartwell og Kathryn Cramer (red.)
Harper Voyager, 2012, 489 sider.

Man kan sikkert få meget ud af, at to antologier, der begge har til formål at præsentere de bedste noveller fra et givent år, ikke har én eneste historie til fælles. Det er i hvert fald tilfældet med The Best Science Fiction and Fantasy of the Year Volume 6 og Year’s Best SF 17, og det er ikke en enlig svale, for året før var der kun én novelle, der overlappede mellem de to udgivelser.

En af forklaringerne er selvfølgelig deres forskellige ud­gangspunkter. Strahans antologi indeholder både science fiction og fantasy samt alt det, der befinder sig midt imellem, mens redaktørerne af YBSF17 i deres forord understreger, at de kun har medtaget noveller, som er rendyrket og uforfalsket science fiction.

Ud fra det vil det være let at konkludere, at BSFF6 befinder sig i den blødere og mere eksperimenterende ende af genren, mens YBSF17 er for traditionalisterne, men så sort/hvidt er billedet heller ikke. For eksempel er det i BSFF6, at man finder de to hårdeste SF-historier, Peter Watts’ “Malak” og finske Hannu Rajaniemis “The Server and the Dragon”, der er så hårde, at der ikke engang optræder mennesker i dem, kun maskiner. Begge stammer i øvrigt fra antologien Engineering Infinity, som Strahan selv var redaktør på.

Omvendt er det i YBSF17, at man finder eksperimenter såsom Yoon Ha Lees “A Vector Alphabeth of Interstellar Travel”, der er lige så krøllet, som titlen antyder, og Paul Parks “Ragnarok”, der efterligner stilen fra de islandske sagaer, men foregår i et fremtidigt Island.

Ser man på antallet af prisbelønnede noveller, bliver det til en klar sejr til Strahans antologi. Han har “The Man Who Bridged the Mist” af Kij Johnson, der fortjent vandt både en Hugo og en Nebula for bedste langnovelle, Geoff Rymans Nebula-vindende novelette “What We Found” og Ken Lius Hugo- og Nebula-belønnede novelle “The Paper Menagerie”.

YBSF17 har også en Ken Liu-historie, men har i stedet valgt “Altogether Elsewhere, Vast Herds of Reindeer”. Ellers er Charlie Jane Anders’ “Six Months, Three Days” den eneste prisvinder i samlingen, da den fik en Hugo for bedste novelette.

Sat overfor hinanden tipper vægten til fordel for BSFF6, der har et højere bundniveau end YBSF17, som har et par noveller, der føles en smule gammeldags og er lidt for moraliserende til min smag.

Det skader selvfølgelig heller ikke, at Strahan har taget en række af mine favorit-historier fra 2011 med i BSFF6: “Steam Girl” af Dylan Horrocks, “Tidal Forces” af Caítlin R. Kiernan, “The Invasion of Venus” af Stephen Baxter, “After the Apocalypse” af Maureen F. McHugh (en femi-udgave af The Road med den ondeste slutning) og ikke mindst K. J. Parkers vidunderlige “A Small Price to Pay for Birdsong”.

YBSF17 er dog ikke langt bagefter og byder på Ken MacLeods “The Best Science Fiction of the Year Three”, der selvfølgelig indleder antologien, Neil Gaimans “Weep Like Alexander” og Carolyn Ives Gilmans “The Ice Owl”, som var nomineret til både en Hugo og en Nebula for bedste langnovelle, men måtte se sig slået af Kij Johnson.

Så selv om det kan virke lidt underligt, at to årets bedste-antologier ikke kan blive enige om bare en enkelt historie, betyder det på den anden side, at man som læser trygt kan købe begge samlinger uden at føle, man betaler dobbelt for noget. Og begge er helt klart værd at investere i, hvis man er til genrebaseret kort fiktion.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.34