Return of the Living Dead III
Film, USA, 1993, 96 min.
Instr.: Brian Yuzna
Medv.: Melinda Clarke, Sarah Douglas, J. Trevor Edmond, Kent McCord, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment.
Braaaaaaaiins!! En af de ting, alle ved om zombier, er at de elsker at spise hjerner. Men nævner man dette for den store zombiefilmskaber George A. Romero (Night of the Living Dead, Day of the Dead, Dawn of the Dead, etc.), så bliver han irriteret. Der’ sgu’ ingen af hans zombier der nogensinde har spist hjerner! Så hvor kommer ideen fra? Jo, den kommer faktisk næsten udelukkende fra den filmserie som startede i 1985 med Return of the Living Dead, skrevet og instrueret af Dan O’Bannon, screenplay-forfatteren bag film som Alien (1979) og Total Recall (1990)! I stedet for mere eller mindre rendyrket horror, tilførte O’Bannon zombie-genren et science fiction-element; hos ham var det militæret der havde opfundet en gas som kunne vække de døde til live, så de kunne bruges som udødelige soldater! Disse eksperimenter går selvfølgelig galt, så zombierne rager rundt i byen og spiser en masse uskyldige mennesker (og hjerner). Der er ingen tvivl om at de populæreste sci-fi/zombie-film i dag, Resident Evil-serien (baseret på computerspillet af samme navn), som i år byder på den femte live action-film i serien, samt den anden computeranimerede film, er dybt inspireret af Return of the Living Dead-serien. I Resident Evil handler det også om at nogle onde og militaristiske videnskabsfolk (the Umbrella Corporation) vil lave biologiske våben ved hjælp af en kunstig virus som skal lave folk om til lydige zombie-soldater. Return of the Living Dead-filmene er kategoriseret som komedier, fordi de er ret overdrevne mht. blodsprøjt og derfor ikke kan tages helt alvorligt, men de er faktisk ikke komiske; de bliver played straight; som drama (om end tydeligvis low budget). Og i film nr. tre fungerer det faktisk bedre end de fleste andre steder. Teenagerne Curt og Julie sniger sig i starten ind på Curts fars militærbase, hvor de afskyelige eksperimenter foregår. De ser en død mand blive vækket til live ved hjælp af ‘trioxin-gas’, og skynder sig så ud derfra. Men senere samme aften kører de galt på motorcyklen, og Julie bliver dræbt. I chok tager Curt hende med tilbage til militærbasen for at bruge den mystiske gas til at genoplive hende! Det lykkes – på en måde. Julie vågner op igen, men hendes hjerte slår ikke, og hun bliver hurtigt meget, meget sulten… Historien skildrer hvordan Julie langsomt bliver mere og mere zombificeret og fuldt ud mærker hvad der sker med hende. Hun bliver kold, og dødsstivheden indfinder sig, og kun ved at påføre sig selv smerte kan hun udholde den frygtelige sult. Til sidst må hun lemlæste sig selv på det grusomste for at holde fast i den sidste rest af sin menneskelighed. Det er faktisk effektivt uhyggeligt og creepy; bestemt min idé om en ægte horrorfilm. Melinda Clarke som Julie giver en virkelig strålende præstation. Og noget som jeg synes er ekstra fascinerende er at den stil, som denne film er holdt i, er næsten identisk med den horror-stil som invaderede de amerikanske superheltetegneserier i nøjagtig denne periode; ca. 1991-1995. Dér omkring skulle alting handle om punk-frisurer, piercinger, klo-agtige negle, sort (ofte laset) lædertøj, og formidles i en outreret, grim & gritty, næsten psykedelisk tegnestil. Det var ikke en stil jeg brød mig særlig meget om, men man må indrømme at den var et symptom på nogle strømninger i tiden, og Return of the Living Dead III er et klart udtryk for det samme fænomen.
Karakter: 7 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.34