Skygger

Skygger
To århundreders danske gys
Antologi, red. Steen Langstrup
2 Feet Entertainment 2010 252 sider

Redaktøren Steen Langstrup vil med denne samling videregive sin kærlighed til gysernovellen. Ved at give bogen undertitlen To århundreders danske gys og en bagsidetekst, der lover nogle af de bedste danske gysernoveller, der er skrevet, loves en del til læserne.

“De sidste” er den første novelle i samlingen, en novelle der er skrevet af Langstrup selv. Vi er tilbage i den hårdt prøvede by Gillsby, hvor også Plantagen fandt sted. Novellen følger en nytilflyttet familie, hvis 4-årige datter får sig en ven, den gamle gårdnisse, en nisse der dog ikke er en godmodig julenisse, og hans drillerier er fatale. Det er en god gysernovelle, og det står hurtigt klart, at selv barnet ikke er i sikkerhed i denne fortælling.

I “I gennem Parken” (1970) af Poul-Henrik Trampe er et barn også blevet gjort fortræd. En kvinde finder liget at et spædbarn, men i sin ensomhed tager hun det lille lig til sig og plejer det, hvilket hun bliver ved med, selv da den lille krop er ved at falde fra hinanden. Selvom det er en ubehagelig novelle, er det dog mere en novelle om ensomhed end en gyser.

Peter Mouritzens novelle “Lille Peter” (2003) er en gyser, der ligesom “I gennem Parken” ikke indeholder overnaturlige elementer. Den indeholder mere ting der er lettere at forholde sig til, og frygte, i hverdagen. Her handler det om, hvilket kryb man kan finde i sit eget hjem, når den tidligere beboer var krybdyrsamler.

Vilhelm Bergsøes “Schimmelmanns hest” (1868) tager udgangspunkt i den gamle overtro om Helhesten, og som altid, når det gælder overtro, skal man måske ikke tro på alt, hvad man hører, men man bør heller ikke afvise det totalt.

“Staudebedet” (1997) af Hanne Lützen er nok min favorit, da det er den af de 14 noveller, der indeholder flest elementer fra weird fiction-traditionen. I novellen lægger folk sig til at sove, efter at have studeret en bestemt bar plet jord i en baghave, men hvad der umiddelbart kan synes som forurening, har en forklaring der er mere uklar.

Antologier er oftest meget blandede i deres indhold, da de består af bidrag fra forskellige forfattere. I denne er forskellen yderligere markant, da novellerne er skrevet med mange års mellemrum. Der er således meget stor forskel i opbygning og skrivestil imellem forfattere som Herman Bang, Grete Roulund, Holger Drachmann og H.C Andersen. Hvor den store forskel i antologier ofte er en svaghed, så er det i denne en styrke, da det netop giver et godt indtryk af hvordan gyset som genre har udviklet sig i Danmark. Om det er de 14 bedste, vil man altid kunne udfordre, og man ville kunne begynde at liste forfattere, man selv ville have medtaget, hvis man havde redigeret bogen. I stedet for at komme ind på den del, vil jeg hellere konkludere, at det er en god samling, hvor nogle bidrag er svagere end andre, men det er helt sikkert en god præsentation af de sidste par århundredes dansk-skrevne gys.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.24

Dette indlæg blev udgivet i Antologi, Bøger, Horror og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *