Upside Down
Film, Canada/Frankrig, 2012, 100 min.
Instr.: Juan Solanas
Medv.: Jim Sturgess, Kirsten Dunst, Timothy Spall, m.fl.
Upside Down er en romantisk science fiction/fantasy-film. Den foregår i et solsystem hvor to meget jordlignende planeter er ekstremt tæt på hinanden – måske omkring 300 meter – og konstant forbliver på den måde. Men de to planeter, som begge har menneskesamfund der taler samme sprog, har hver deres tyngdekraft, så alle indbyggere og objekter forbliver på hver deres planet. Den ene planet kaldes Up Top, og domineres af et rigt samfund; den anden planet hedder Down Below og er fattig. Situationen i begge verdener kontrolleres af olieselskabet Transworld, som har bygget en skyskraber der forbinder de to verdener. Midtvejs i skyskraberen har vi 0. sal, hvor folk fra Up Top og fra Down Below arbejder på samme sal, men altså på hovedet i forhold til hinanden, så det fra begges synspunkter ser ud som om de andre går og arbejder på loftet! En opfindsom fyr ved navn Adam fra Down Below mødte som teenager en pige fra Up Top, da de begge gik tur i deres respektive bjerge, hvis toppe næsten forbinder de to verdener. De mødtes flere gange, blev forelsket, og fandt måder at nå hinanden fysisk på, men blev opdaget, med det resultat at pigen, som hedder Eden, faldt ned på sin verden og fik hukommelsestab. Over de næste ti år forsøger Adam at genfinde Eden, og da han endelig får et job i Transworld og bliver placeret på 0. etage, får han adgang til Up Top, og mulighed for at finde ud af hvor hun er. Der er mange komplicerede og fascinerende detaljer i historien, som det vil føre for vidt at nævne her, men det korte af det lange er at det er en ægte filmperle med en fantastisk world- building, en fin historie og en aldeles storslået visuel dimension. Mange af de rent videnskabelige detaljer fungerer ikke rigtig; filmen opstiller så mange regler at den ikke kan undgå at bryde flere af dem, men det er faktisk lige meget, for det her er i yderste konsekvens slet ikke en science fiction-film, men en romantisk kunstfilm, og på dét niveau fungerer den stort set som den skal. Man kan indvende at den bruger mere tid på world-building end på at beskrive sine hovedpersoner og deres forhold, men dét skal den fra min side såmænd kun have ros for, da det er sjældent at se denne grad af visuel gennemførthed i sådan en film. Desuden kan man sagtens argumentere for at den netop handler om sit samfund mere end om kærlighedshistorien, og den meget tilfredsstillende slutning understreger også dette. En superflot film, som på visse punkter kan minde visuelt om Inception, bortset fra at både landskaber og byskaber i Upside Down er mere interessante end sidstnævntes mondæne, urbane arkitektstil.
Karakter: 9 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.36
