Stitches

stitchesStitches
Film, Irland 2012, 83 min.
Instr.: Conor McMahon
Medv.: Tommy Knight,
På DVD fra Another World Entertainment

Klovne er ikke sjove, de er uhyggelige. Bare spørg Stephen King eller folk der lider af coulrofobi (frygt for klovne). Så en slasherfilm, hvor morderen er en klovn der vender tilbage fra de døde for at tage hævn over de børn, som var skyld i hans blodige afsked med livet, er ikke helt så langt ude, som det lyder.

Stand-up komikeren Ross Noble spiller den hævngerrige klovn Stitches, som i sin levende udgave ikke just var en god repræsentant for sit fag, men nu som genopstanden virkelig ved, hvordan man ødelægger en fest.
Sådan én vælger filmens helt, Tom (Tommy Knight), at holde seks år efter sin 10-års fødselsdag, der endte med at blive så traumatisk en oplevelse, at han er på nervemedicin og ser klovne overalt. Så trods lidt indledende tøven er huset snart fyldt med gæster, inklusiv alle de oprindelige deltagere fra børnefødselsdagen … og Stitches.

Den store attraktion ved Conor McMahons splatterkomedie er de opfindsomme måder, som Stitches tager livet af sine ofre på. Hvad med en mand, som får trukket en kanin op fra sin hals? Eller en anden, som får lavet ballondyr ud af sine tarme? Begge dele optræder i filmen. Og så er der en scene, hvor en af personerne får gennemboret sit hoved med en paraply, og netop som man tror, det er overstået, kommer der lige en ekstra overraskelse.

Ærgerligt nok er der ikke ofret nær så mange kræfter på andre dele af filmen. Selve handlingen er, selv for genren, ret forudsigelig og skabelonagtig, og det betyder, at ens interesse falder drastisk, hver gang der ikke er et blodigt drab i horisonten. En fin detalje er dog, at der er en slags logik bag Stitches metoder. Han går kun efter de unge, som var med til den fatale børnefødselsdag og ignorerer de øvrige gæster til festen, og mordene er inspireret af de måder, som børnene generede ham på.

Det er tydeligt, at Stitches forsøger at ramme tonen fra klassikere som Evil Dead og Peter Jacksons tidlige splatterfilm, hvor sort humor blandes med spandevis af blod og splat. Til gengæld er det i dette tilfælde småt med gysene og uhyggen, så trods en god udnyttelse af klovne-temaet formår slutresultatet aldrig helt at hæve sig over det jævne.

Karakter: 6 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet 42

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *