Zalt – dampherrernes planet
Ungdomsroman af Jon Bing
Science Fiction Cirklen, 2014
Oversat fra norsk
194 sider, 198 kr
Zalt foregår i en fremtid, hvor menneskeheden har kolonier rundt omkring i galaksen. På grund af de enorme afstande er der ingen direkte kommunikation mellem disse kolonier. Den eneste måde viden bliver opsamlet og spredt på, er ved hjælp af gigantiske biblioteksrumskibe med en besætning af bibliotekarer, der bruger årtier på at rejse på tværs af de enorme afstande. Det er anvendelse af den viden bibliotekarerne indsamler, der er et af de vigtigste elementer i bogen, som derved beviser at pennen er stærkere end sværdet.
I bogen følger vi et sådan skib, som ankommer til planeten Zalt. Kolonien på planeten har med tiden omdannet sit samfund til en gruppe feudale riger, som hver er styret af en herremand. Ankomsten af biblioteksskibet truer magtstrukturen, og der opstår derved uvægerligt en konflikt mellem bibliotekarerne og eliten.
De fleste af den slags historier ender altid med, at man i et enkelt afgørende slag til sidst står hårdt mod hårdt. Men ikke i denne historie; her er det faktisk viden som i sidste ende sejrer. Det skal siges, at det ikke kun er viden man lige kan slå op i en bog der sejrer, men man skal også bruge viden der opnås med analyse, diskussion og formidling. Viden er ikke noget man bare har stående på en hylde, det skal også plejes og forædles. Det koncept er noget der varmer mit Humboltske hjerte.
På en skala fra “efter at have læst den bog, ser jeg frem til min endoskopi” til “denne bog har fundamentalt ændret mit syn på den verden der omgiver mig, og Kirkegaard er en taber”, ligger den nok et sted midt imellem.
Jeg vil nok ikke læse bogen igen, men den var fængende og interessant nok til, at jeg vil prøve at kigge på nogle andre bøger som Jon Bing har skrevet.
Anmeldt af Martin Hjort Eriksen i Himmelskibet 43
