Niels E. Nielsen – To sole stod op

ToSoleStodOpTo sole stod op
Roman af Niels E. Nielsen
(gen)udgivet af Science Fiction Cirklen, 2014.

Mange læsere af Himmelskibet vil nok huske filmen The Road med Viggo Mortensen i hovedrollen som en vandrer på tur igennem et postapokalyptisk landskab. Denne film er baseret på en roman fra 2005 af Cormac McCarthy som er en af meget få science fiction-romaner, der er anerkendt som et litterært mesterværk – den har sågar fået en Pulitzer-pris… Hvad har det så med en gammel dansk roman at gøre, spørger den kvikke læser? Jo, denne historie af danske Niels E. Nielsen fra 1961 har utroligt mange fællestræk med The Road. Vi befinder os i efterveerne af 3. verdenskrig, hvor de sidste atomvåben er brugt op og det meste af jorden er blevet til en radioaktiv ruinhob. Den belgiske Oberst Geryt van Groote har siddet i sikkerhed og beregnet missilbaner i årevis og fulgt i hælene på fronten hele vejen til asien og nu vil han meget gerne hjem til sin kone og børn, som han har en begrundet mistanke om er i live, fordi de bor i et øde marsk område uden militær betydning i det nordlige Belgien. Der er dog meget langt hjem fra de kinesiske sletter og det bliver en større odyssé igennem et på flere måder fjendtligt miljø, der tærer voldsomt på vores (anti-)helts psykiske og fysiske helbred. Det eneste hjælp han har er sin snilde og intelligens og, ikke at forglemme, en sibirisk ulvehund, som han redder fra stråledøden og som derefter er en trofast støtte både i kamp og som en god ven på rejsen.

Vores helt støder på turen ind i flere meget forskellige typer af overlevelsesstrategier – lige fra isolering, stagnation og afvisning af teknologi, til forskellige grader af underdanighed overfor enten en stærk mand, religion eller det rene anarki. Uden at spoile for meget kan det nævnes at et af de mere interessante samfund, han møder, styres af en rigmand der er i gang med at bygge et rumskib!

For at overleve må den kære oberst flere gange foretage nogle temmelig dramatiske valg, der medfører både død og yderligere ødelæggelse i hans kølvand. Nu er det dog nogle mere bevidste valg, og ikke valg der er en konsekvens af krigens ubønhørlige logik.

Samtidig med at han skal overleve disse strabadser, forsøger han at afklare sin egen skyldfølelse omkring den ret anseelige rolle han har spillet i krigens forløb.

Det er påfaldende, at Nielsen allerede da han skriver denne roman har en klar holdning imod fanatisme og for teknologi på trods af, at han bruger det meste af sit forfatterskab på at advare imod farerne ved ukontrolleret brug af selvsamme teknologi. I modsætning til mange af hans senere romaner er denne ikke skåret over en skabelon og fremstår derfor meget mere helstøbt, og karaktererne er heller ikke så sort/hvide i deres holdninger og føles derfor mere menneskelige, selvom de er lavet for at symbolisere forskellige -ismer og idealer i en efterkrigstid. Man kan til en hvis grad forstå årsagerne til deres mere eller mindre tossede overlevelsesstrategier, selvom vi selvfølgelig ledes i retning af, at heltens metode nok trods alt er den bedste …

Sprogligt er romanen lidt bedaget og ikke noget fantastisk, men til gengæld er det en elementært spændende og fascinerende rejse og eftersom vi heldigvis endnu ikke har oplevet tiden efter en verdensomspændende atomkrig, så holder science fiction-delen stadig 100% og er ikke spor svær at forstå for en moderne læser – dette i modsætning til i 1961, hvor flere anmeldere synes romanen var noget teknisk. Det er så absolut ikke tilfældet ifølge denne anmelder.

Niels Dahlgaard har som vanligt lavet en fin lille efterskrift, hvor han fortæller lidt om Niels E. Nielsens baggrund og sætter romanen i kontekst til tiden. Det er lærerigt og god service.

Manfred Christensens forside er en skæg og helt igennem relevant hilsen til Mad Max 2, hvor Mel Gibson (lige som helten i denne bog) vandrer på en vej ud i intetheden med sin hund.

Alt i alt en fin bog, der hører til blandt Nielsens bedste og som bør læses af enhver med hang til postapokalyptisk ramasjang med politiske overtoner.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 46

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Niels E. Nielsen – To sole stod op

  1. Henning skriver:

    Manfred Christensens forside er rigtig flot, og der er da sikkert et løft på hatten i retning af Mad Max. Men faktisk ligger motivet ikke fjernt fra den forside der prydede 1974-udgaven af To Sole Stod Op. Den forside var iøvrigt lavet af Karl Tornby, måske bedre kendt som forsideleverandør til Troldepus-serien. Ret mærkeligt, egentligt.

  2. Hans skriver:

    Fantastisk bog!! Som er med til at sætte Niels E. Nielsen helt i top sammen med verdens førende klassiske ScienceFiction-forfattere, som Ray Bradbury, Arthur C. Clarke, Isaac Asimov, Poul Anderson m. fl.
    Det er mig en gåde, at han ikke slog igennem i U.S.A.
    Danmarks sensationelt gode ScienceFiction-forfatter!

  3. Kjeld skriver:

    Genlæser denne fænomenale bog om de sidste tider efter at Vestens og Østens sidste ultimative atomare våben er blevet affyret. Den var skræmmende læsning dengang i tresserne, og desværre her i begyndelsen af 2022 uhyggelig aktuel.
    Bogen holder vand her så mange år efter. Niels E. Nielsen har vist sig at være en visionær forfatter ud i civilisationens endeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *