Viceværten
Film, Danmark 2012, 88 min.
Instr.: Katrine Wiedemann
Manus: Kim Fupz Aakeson
Medv.: Lars Mikkelsen, Julie Zangenberg, Nicolaj Kopernikus, Tommy Kenter, m.fl.
Den danske film Viceværten klarede sig rigtigt dårligt i biograferne, og er en af de danske film der har solgt færrest billetter i nyere tid. Dette på trods af udsigten til Julie Zangenbergs bare bryster.
Lars Mikkelsen spiller viceværten Per, hvis liv er gået godt og grundigt i stå. Han interesserer sig dårligt nok for sit job i et alment boligbyggeri og udfører det kun nødtørftigt. Hans kone har forladt ham, og hans stofmisbrugende og kriminelle søn er endnu en gang lige blevet løsladt fra fængsel. Også hans krop er ikke hvad den har været, og han har ondt i både ryg og nakke.
En dag hvor han besigtiger en fraflyttet lejlighed, finder han en nøgen pige liggende på gulvet, kun svøbt i plastik. Hun har ikke noget sprog, men smiler hele tiden til ham. Han ved ikke rigtigt hvad han skal stille op med hende, da hun ikke svarer ham når han taler til hende, hverken på dansk eller engelsk.
Hendes nøgne krop tænder ham dog, og da hun ikke stritter imod, så har han sex med hende. For at godtgøre overgrebet over for sig selv så smider han nogle penge til hende, hvorefter han forlader hende. Han kan dog ikke lade være med at tænke på pigen i lejligheden, så om natten vender han tilbage til lejligheden, hvor hun stadig ligger som før.
Han begynder at tage sig af hende, samtidig med at han udnytter hende seksuelt. Hun er dog på ingen måder normal, og han må både lære hende at drikke og spise.
Hans fysiske skavanker forsvinder, hvilket en af hans drukvenner kommenterer. Per tager vennen op så han kan have sex med pigen, og vennens dårlige knæ går nu i orden igen, og den operation han skulle have været igennem, aflyses.
Per forelsker sig i pigen, og vil ikke dele hende med andre, men vennen ser pigen som et mirakel, samt ser hende som muligheden for at han kan få respekt fra omgivelserne, så han begynder at invitere andre mænd forbi for at blive helbredt igennem pigen.
Per vil ikke dele hende, men hvordan siger man nej til at hjælpe syge mennesker? Man følger Per, der bliver mere og mere frustreret over at dele pigen med andre, men filmen berører ikke rigtigt det at pigen gang på gang må have sex med alle mulige mænd.
Filmen er svær at genrebestemme, og blev mest klassificeret som drama og komedie. Der er bestemt noget socialrealistisk i den, men pigens egenskaber gør at der også er en del magisk realisme i den. Man kommer aldrig nærmere ind på hvad der gør at pigen kan helbrede med sit køn, men nogle af personerne betragter hende som en engel. Den manglende genrebestemmelse er nok det der gjorde at den klarede sig dårligt i biograferne, men de magiske elementer gør, at en omtale af den har sin plads her i Himmelskibet. Ud over børne- og ungdomsfilm laves der kun meget få genrefilm i Danmark, så det er nok også meget passende at, når det så sker, så er det en svært placérbar film.
Men er det så en god film? Ingen tvivl om at Lars Mikkelsen leverer en god præstation som Per, mens Julie Zangenberg ikke har det store at gøre i rollen som den nøgne pige med en stor seksualdrift og et retarderet smil. Jeg har dog svært ved helt at se hvilken historie der forsøges fortalt. Fokus er på Per og på hvordan han reagerer på at forelske sig igen, men ikke at kunne have pigen for sig selv. Det føles blot underligt at der er så lidt fokus på det faktum at pigen udnyttes sexuelt, uden at have givet andet samtykke end at have smilet.
Filmen er bestemt værd at se for skuespillet, og også for at se at dansk film godt kan eksperimentere, uden at der skal gå Dogme i den igen.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 48
For mig forekommer den at være en blanding af “Amelie” (Jean-Pierre Jeunet, 2001) og “Den utrolige og triste historie om Erendira og hendes ryggesløse bedstemor” (Gabriel Garcia Márques, 1972, filmatiseret 1983). I en dansk “setting” – så vi taler derfor om magisk realisme. På dansk grund er vi – efterhånden – blevet så bornerte og politiske korrekte, at et godt knald helst skal være aftalt 14 dage i forvejen – ellers er det overgreb. Medmindre den ene part er en horebuk og den anden nymfoman. Andre steder i verden ser man lidt anderledes på lidenskaben – og liderligheden. Det KAN være et overgreb, men det BEHØVER ikke være det, bare fordi der ikke umiddelbart er lavet en kontrakt med blåt stempel. I VICEVÆRTEN er “resultatet” jo også langt mere helbredelsen, end den umiddelbare orgasme. Så man kan sige (somom vi ikke vidste det) “sex er sundt!” Jeg tror ikke man skal betragte “pigen” som en pige/kvinde. Hun skal betragtes som en omvendt daimon, mare, der giver istedetfor at tage. Og det er måske budskabet (altså ikke at lægge krop til hvad faen det skulle være, men at give omsorg til de, der har omsorg behov – i virkeligheden trøster hun jo blot de sølle mænd).
– er min udlægning