M
Roman af Mikkel Harris Carlsen
Kandor, 2016, 170 sider
Selvom Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, som jeg netop har anmeldt herover,adskiller sig i sin opbygning fra hans tidligere udgivelser såsom Kakerlakmennesket (anmeldt i Himmelskibet 38) og Midnatsmuse (anmeldt i Himmelskibet 44), så er der en genkendelighed i de groteske og mystiske fortælling han beskriver. I 2016 udgav han også romanen M, som adskiller sig fra alle de tidligere. Her er decideret tale om en roman, også selvom der har sneget sig en novelle ind som et kapitel.
Vi følger en ung forfatterspire, som egentlig var udset til at skulle overtage sin fars forretningsimperium, men for hvem drømmen om at leve som forfatter trækker. Han er flyttet væk fra forældrene og har slået sig ned under sit pseudonym, og han prøver nu at skrive historier til forskellige magasiner for at brødføde sig den vej. Han er dog ramt af en skriveblokade og forsøger nu at finde inspiration omkring sig. I den gade hvor hans pensionat ligger, er der et antikvariat som han begynder at besøge flere gange om ugen. Indehaveren kan fortælle ham meget om området, og ikke mindst om litteratur i alle dets former. Det viser sig at der tidligere har boet en kæmpende forfatter ved navn Thomas Bradbury på samme værelse som vores hovedperson, og han forsøger at grave i denne forfatters historie og skæbne. Dette leder ham til den prostituerede M, som var blevet Bradburys ven og på mange måder også hans muse. Bradbury er dog forsvundet, og der er ikke rigtig nogen spor der leder til hvad der er sket.
På mange måder misunder hovedpersonen Bradburys mystiske skæbne, for netop det at være en forhutlet kæmpende forfatter, er netop det som hovedpersonen søger, måske også i sit forsøg på at fjerne sig fra den plan som forældrene har lagt for ham.
Der er mange punkter hvorpå denne bog adskiller sig fra Mikkel Harris Carlsens andre bøger. Til dels er det en roman, men det er også en historie der ikke begiver sig ud i det groteske på samme måde som de andre. Godt nok er nogle af de historier som M fortæller om sit arbejde til hovedpersonen groteske, men med undtagelse af én, så er der ikke nogen der indeholder noget mystisk eller overnaturligt. I den ene er der dog indeholder noget sådant, er det mystiske meget fysisk, men ikke noget der for alvor ændrer på bogens overordnede fortælling.
Bogens bagside fortæller at dette er en hyldest til gamle bøger, magiske ord, fabulerende fortællelyst og litterære mysterier. Ingen tvivl om at Harris Carlsen skriver i en tone som er fabulerende, men den historie som han fortæller her, måtte meget gerne have været mere fabulerende og mystisk.
Ingen tvivl om at jeg mere er til historierne i hans andre bøger end i denne, men omvendt så er det også helt rart at se ham kaste sig ud i en roman fremfor de korte fortællinger som vi normalt ser fra hans hånd. Det er altid spændende når en forfatter forsøger sig på noget nyt og ikke blot bliver ved det sikre og velkendte. Jeg skal så også som læser huske at lægge de forrige bøger fra mig når jeg sidder med den næste og derved give forfatteren plads til at udfolde sig på nye måder.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 51