Lars Kramhøft – Således forgår alverdens herlighed

Således forgår alverdens herlighed
12 Aspekter af ny, nordisk horror
Novellesamling af Lars Kramhøft
Illustreret af Mark Tholander
Calibat, 2016, 294 sider

Lars Kramhøft har efterhånden leveret historier til en række forskellige antologier, men dette er første gang vi ser en samling udelukkende med hans noveller. 12 styks er det blevet til, i en samling med undertitlen 12 aspekter af ny, nordisk horror.

De forskellige aspekter strækker sig over den skjulte uhygge, som da en bogsamler og forfatter opdager at en fiktiv person har sneget sig ind i litterære hovedværker og er begyndt at ødelægge dem indefra, bl.a. ved at dræbe hovedpersoner, til det mere direkte ubehag med en sindsforstyrret person, der er i gang med at spise sig selv.

Kramhøft viser også aspekter af klassiske horrorvæsener. Det værende den afdøde, som ikke går af vejen for at besætte de levende, blot for selv at få kontakt og afslutning med sin kæreste. Et andet aspekt er en vinkel på zombieficeringen, hvor man nu er ved at gøre det til en naturlig del af livet, at efter døden kommer en zombietilværelse, som de efterladte så må forholde sig til. I novellen “Aftenrøden” samles gamle mennesker i sikrede områder for at myndighederne netop kan være beredt på den dag de går over til næste fase. I novellen er det dog et tilfælde hvor lægernes monitorering ikke har været helt god, som følges.

I Kramhøfts fortolkning er vampyrmyten blev til et væsen der dræner folk for livsenergi, og lysarbejderen er ham der forsøger at befri verden for drænerne.

I “Jakes far” har drengen Jake ikke set sin far i måneder. Faderen har låst sig inde på sit laboratorium, og Jakes eneste kontakt med ham, er når Jake sender mad op via den lille elevator. Ingen tvivl om at der sker mystiske ting i laboratoriet og at der er noget derinde som ikke må slippe ud. Jake får dog problemer den dag nogen bryder ind i huset, for hvordan holder han dem væk fra faderen og laboratoriet?

I novellen “Cestoda” er over halvdelen af jordens befolkning inficeret med forskellige farlige parasitter, der bl.a. kan få folk til at ændre personlighed. Der er nogle der ønsker at studere nogle af disse parasittyper, specielt de parasitter der stammer fra rummet. I novellen følger vi dog ikke dem der fortager studierne, men derimod de som ufrivilligt er blevet udvalgt som testpersoner.

I en anden af samlingens noveller er det også fra rummet, at kimen til det ubehagelige stammer. Her er det en kæmpe meteorit, der har ramt jorden og sendt verden ind i en mørk tidsalder. Der er det yderligere problem, at nedslaget har åbnet op til det indre af jorden, og de væsner der nu er sluppet ud, er ikke venligt stemte over for os der bor på overfladen.

Dette er blot eksempler på nogle af de aspekter of horror-fortællinger som er i denne bog. Fælles for alle novellerne er at det er den stille horror der kommer snigende, som beskrives, fremfor at der smides en spandfuld blod og indvolde i hovedet på læseren. Dermed ikke sagt at bogen er blodfattig, det er blot ikke det som er det primære virkemiddel. Kramhøft er virkelig god til at give sine fortællinger den stemning som hører sig til for en god horrorfortælling.

Et andet af bogens virkemidler er at Mark Tholander til hver novelle har lavet en simpel, men stemningsunderbyggende illustration. De er med til at vise hvordan man med få virkemidler kan opnå noget godt.

Jeg må med skam erkende at jeg ikke er ordentligt inde i hvad der udkommer af horrorlitteratur i de andre nordiske lande og kan derfor ikke udtale mig om hvordan denne bog passer ind i forhold til ny nordisk horror. Jeg kan dog sige at bogen passer rigtigt godt ind i den nye danske horrortradition, som er blevet oparbejdet i de senere år, hvor en række forfattere har bragt nye stemmer og aspekter til.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 51

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *