Død verden
#1 – Monstre
#2 – Utopia
#3 – Håb
Af Louise Haiberg
Tellerup, 2017, 255s./256s./288s.
I den gamle verden hed hun Rebecca, men den hun var engang er ikke den hun er i dag. Den gamle verden er væk, og overtaget af en hvor horder af zombier der hærger. I denne verden kalder hun sig Nera, og sammen med vennen Aidan forsøger hun at overleve ved hele tiden at holde sig i skjul og lede efter mad, vand og sikkerhed. De har haft slået følge med flere grupper igennem tiden, men grupperne har det med hele tiden at blive mindre når de støder på de levende døde, men også når de støder på de monstre som er levende. Disse levende monstre er mennesker der med vold og magt tager hvad og hvem de vil have. Og der er mangel på alt, og alle sulter. Man havde håbet at zombierne ville gå til af sult, men de tørrer blot ind og fortsætter.
Nera føre dagbog hvorigennem hun prøver at huske dem de mister, og holde lidt fast i den gamle verden.
Deres lille gruppe bliver en dag først overrasket af en flok mennesker der bortføre en af kvinderne, og efterfølgende bliver gruppen fanget i en kælder af en stor flok zombier. Da det ser sortest ud bliver de dog reddet af to soldater der nedkæmper zombierne. De tilbyde at gruppe kan komme med til en sikker zone der er blevet oprettet. Det har dog en pris, da dette er ikke almindelige soldater. De er fra et folk der har levet skjult igennem tiden. Mennesker har kaldt dem alt fra elvere til vampyrer, og der er lidt af hver af myterne der passer på væsnerne. De kan gå ude i solskin men lever af blod fra mennesker. Da menneskene er ved at uddø pga. zombie epidemien, så har disse vampyrelvere oprettet sikre zoner, som de kan forsvarer. For at mennesker kan få lov at bo der skal de indvilge i at give blod så vampyrelverne kan overleve. Halvdelen af Neras gruppe indgår aftalen og drager afsted med de to soldater Bane og Kira. En anden af myterne der også passer er at disse væsener har en tiltrækningskraft der er umulig at stå for, og Nera tiltrækkes da også af Bane og indleder et forhold til ham, noget der ikke er uden komplikationer da også en anden af kvinderne i gruppen er faldet for ham.
Det første bind handler om mødet med vampyrelverne og rejsen til den sikre zone kaldet Vira. I bind to skal Nera prøve at få et liv i den sikre zone, men hun har meget svært ved at lægge den frygt og mistro bag sig som hun har lever med i mange år. Der er hemmeligheder og spørgsmål i byen som hun ikke får svar på, og som gør at hun ikke kan slappe af. Det er spørgsmål som hvad der sker med dem der ikke kan tilpasse sig, hvad er det for nogle symboler lægen sætter i sin lille sorte bog når han undersøge nyankomne, og hvorfor er det ikke alle der bliver bedt om at give blod? Det er spørgsmål som disse der er ved at slide hende op.
Hun har mareridts der tynger hende med dårlig samvittighed over at være i Vira, når andre stadig dør udenfor, og hun vil gerne gøre mere for at hjælpe
Det tredje bind har titlen Håb. Det henviser både til et håb om at hun kan finde ro, og at hun kan få en fremtid med Bane, men måske også et håb om en kur for zombieepedimien.
Serien er selvfølgelig en zombieserie, men nok i endnu højere grad en paranormal romance-serie, da forholdet mellem Nera og Bane er den primære historie. Dette skal man lige gøre sig klart inden man sætter sig med bøgerne, så man ikke forventer tre bøger fyldt med flugten fra og nedkæmpelsen af zombier. Bogen er godt skrevet, og dagbogs-elementerne fungerer rigtigt godt, da de er flettet ind på en måde så de understreger Neras frustrationer og frygt, men uden at de bruges til at over forklarer
De tre bind i serien er udkommet samtidig, så man er sikker på at hele historien er tilgængelig, ikke som med As The World Dies hvor kun de to første bind kom på dansk
Hele ideen med hvordan vampyrer vil forholde sig, hvis deres føde er ved at blive forurenet er en god ide, og en god ramme for historien.
Paranormal romance er som nævnt hoveddelen af historien, så fans af de mere klassiske zombie fortællinger skal lige gøre sig det klart inden de går i gang med bøgerne, men er man med på den præmis så kan bøgerne bestemt anbefales.
Forlaget Tellerup har sponseret anmeldereksemplaret.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54