Den Forbudte Bred
Roman af Stine Dreyer
DreamLitt, 2017, 255 sider
Meira vil ikke lytte til alle andre. Hun trodser reglerne og går over på den forbudte bred. Der er forsvundet mange mennesker der. En fremmed fortryllende mand tager fat i Meira og fører hende til et mystisk parallelunivers. Her er der ingen vind, solen går aldrig ned og græsset er unaturligt grønt. Meira glemmer hvor hun kommer fra. Hun bliver jagtet af en flok udyr til en palisade. Her bliver hun samlet op og sat på en tømmerflåde.
Meira bliver hurtigt indkvarteret i lejren. Hun får lov til at bo i Casners hytte. Casner bor lidt væk fra lejren. Han har et stort ar i ansigtet. Forholdet mellem Meira og Casner udvikler sig hurtigt og de kan næsten kaldes et par.
Volind opfører sig mærkeligt. Meira prøver at komme i kontakt med ham, men han er stum. Casner bryder sig slet ikke om ham og har endda udstødt Volind fra lejren.
Grønne er lejrens helt, han vandrer i skoven og prøver at finde en udgang. Når han kommer hjem bliver han fejret og forgudet. Meira bryder sig ikke om ham og har en mistanke om at han skjuler noget.
Jussi og Leona bor sammen i den største hytte, da de er en form for overhoveder i lejren. Dem der bestemmer, er dem der kom til skoven først.
I lejren kan de kun huske fem søvndøgn tilbage i tiden, derfor har de etableret en bog kaldet ”frisk hukommelse”. Her skriver beboerne alt hvad der er værd at huske ned. Deres tilværelse går med at bygge palisaden op og så se den blive ødelagt af udyrene, for derefter at bygge den op igen.
Det eneste spiselige i hele skoven er bær. Leona er lejrens kok og hun prøver at variere kosten med bærtærte, bærgrød og bær vin. Meira bliver hurtigt træt at bær og får den fikse ide at de jo bare kan spise udyrene. Casner støtter op om ideen og de får hurtigt bygget en fælde, men deres geniale ide kommer til at koste dyrt.
Meira og Casner bliver hurtigt kastet ud i et hæsblæsende eventyr. På deres vej møder de bl.a. halvguder og udyr i lange baner.
Meira er en virkelig sej hovedperson, som er propfyldt med gode ideer. Hun går altid i hendes yndlings skinddragt, men bliver hurtigt klar over at den frister mændene. Meira er meget imod at friste mændene og vil derfor slet ikke have kjole på, hendes skinddragt er dog mere sexet. Hun ender også med at klippe sig korthåret. Jeg beundrer Meiras gåpåmod, da hun er klar på alle udfordringer hun møder på hendes vej i ”Den Forbudte Bred”.
Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog på omslaget, men den her bog har en virkelig flot forside. Det gjorde virkelig at jeg fik lyst til at læse bogen. Bianca Giese har virkelig formået at afspejle bogens indhold i et enkelt billede. Man føler man går ind i bogen igennem skoven, på forsiden. Det er virkelig godt!
Bogen passer godt til alle aldre. Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det er en virkelige spændende handling. Historien minder mig lidt om Maze Runner, de bliver også fanget et mystisk sted og kan intet huske. Det er et vildt spændende plot som jeg bliver meget optaget af. Det er en vis spænding ved at finde ud af hvorfor disse personer er havnet hvor de nu er. Alt i alt er det en virkelig god bog.
Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget
Anmeldt af Ea Marie Løfstedt