Aniara

Aniara
Film, Sverige/Danmark 2018, 106 min.
Instr.: Pella Kagerman og Hugo Lilja
Medv.: Emelie Jönsson, Bianca Cruzeiro, Arvin Kananian, Anneli Martini, m.fl.

Man rammes af overraskelse og begejstring når man pludselig finder ud af at der netop er lavet en ny filmversion af den gamle svenske rum-opera, Aniara, fra 1960! [Som igen er baseret på Harry Martinsons episke digt af samme navn fra 1956. som var en hovedårsag til at forfatteren vandt Nobelprisen i 1974. Red.] Og at filmen tilmed er en dansk koproduktion (like, whaaat?!).

Jeg fangede originalversionen på Danmarks Radio – om det var 3 eller K eller what­ever, har jeg ikke styr på – for et par år siden, og selv om jeg syntes den faktisk var ret dårlig (4 stjerner ud af 10), så er den ikke desto mindre legendarisk i Sverige, hvor de snakker meget om den og husker den meget nostalgisk. Og når jeg siger det er en rum-opera, så er det fordi det faktisk er en science fiction-opera. Den nye filmudgave er imidlertid (heldigvis?) hverken en opera eller en musical, men ganske enkelt en straightforward science fiction film, og en fri fortolkning, eller versionering, af historien i den gamle opera.
Aniara er et enormt krydstogtskib der færger folk fra en næsten ødelagt Jord til de spæde kolonier på Mars – en tur der normalt blot tager tre uger. Men da noget rumvraggods kommer i vejen, må Aniara skifte kurs, men bliver alligevel ramt af nogle ting, så de er nødt til at dumpe ALT deres brændstof. Og så kan de ikke længere styre skibet, men må bare drive længere og længere ud af kurs. Og der kommer ikke nogen og redder dem. De driver hjælpeløst ud af solsystemet.

Forskellige mulige løsninger overvejes undervejs, men årene går, og går, og skibets ressourcer svinder ind. Vi følger en videnskabskvinde som vokser med opgaverne og bevarer håbet, til trods for mange både faglige og personlige setbacks. Hvordan det slutter, skal jeg ikke komme ind på (se selv filmen!), men jeg vil gå så langt som til at kalde det realistisk. Og ligeledes episk. Det er en flot film svenskerne har begået her, og bestemt et værk som jeg vil anskaffe mig på disk når filmen udkommer. For indeværende kan den streames med engelske undertekster på Viaplay.

Konceptuelt er filmen ganske basal, og visse uperfektheder kan man godt pege på, men den er godt lavet og opnår dét, den har sat sig for at opnå. Skuespillet er fint; specielt kan jeg godt lide kaptajnen (Arvin Kananian), som til trods for at han misbruger sin magt en smule, faktisk tager sit ansvar for skibet og dets passagerer meget seriøst. Det er også smukt at filmen indeholder adskillige referencer til videnskab og teknologier der er mere fremskredne end de nuværende; på et tidspunkt bruger de f.eks. en form for gravitationskontrol til at decelerere en rumsonde med.

Glædeligvis er denne film i min optik en hel del mere meningsfuld og umiddelbart til at sluge end den ret bizarre, gamle opera, så jeg er både tilfreds med, og imponeret over, denne lille nordiske sci-fi perle!

Karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 57

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

One Response to Aniara

  1. Henning skriver:

    Uhyre spændende. Jeg nåede aldrig at se operaen (fandens også), men på trailer-materialet ser det ud til, at “man” har gjort noget rigtigt fornuftigt: – kombineret librettoen med Poul Andersons “Tau Zero”. Den skal jeg se, så tak for at have præsenteret den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *