Volt
Tegneserieantologiblad
Tegneseriekollektivet
Urkraft
Nr. 1 , 2018, 48 sider
Nr. 2, 2018, 60 sider
Nr. 3, 2019, 40 sider
Nr. 4,2019, 40 sider
Urkraft, 2018-19
Tegneseriekollektivet Urkraft har udgivet flere antologier, men mest i bogform. Med Volt søger de at skabe et antologiblad der skal udkomme 2-3 gange årligt og derved give en mulighed for at nye serieskaberere kan have et sted at få udgivet deres ting. Der er plads til alle genrer, men der er en forkærlighed for de fantastiske genrer, hvilket også er det der gør at vi bestemt bør omtale bladet her i Himmelskibet.
Det første bidrag i første nummer er nærmest en fabel med dyr der forsøger at starte en maskine på kæmpens grav, men hvor kæmpen viser sig at være en kæmperobot. Denne sammenblanding er faktisk et fint billede på hvad man har i vente, netop at man ikke kan vente sig noget, for her er plads til meget blandede historier. Igennem de fire numre der ind til nu er udkommet, er der actionfyldt science fiction, historier fra andre og anderledes verdner, splattet gys og krybende ubehag.
En af de mest underfundige historier er en føljeton, som dog stoppes inden den afsluttes, da den har vokset sig til en størrelse hvor den senere vil få sig sit eget hæfte.
Nr. 3 er et temanummer om horror, og stemningen sættes allerede med en forside med en levende mand der har drabelige maddiker ud af alle åbninger i hovedet. Her er historien om huset fyldt med lig, men den historie der nok er mest krybende, er om en lille pige der mener der er et monster i hendes værelse, men monstret i huset er ikke overnaturligt, men det usunde forhold imellem barnets mor og far, og det realistiske gør historien endnu mere modbydelig.
Som det er med udgivelser med blandet indhold, så vil der være lidt til folk med forskellig smag og interesse, og nogle gange så vil en læser sidde med et hæfte hvor ingen af bidragene rammer vedkommendes præferencer. Jeg er dog af den helt klare holdning at hvis man gerne vil styrke de danske serieskabere, så bør man støtte denne udgivelse, da den kan være en rugekasse for de næste store danske tegneserieskabere. Selvom der var flere af bidragene som jeg hurtigt glemte igen, så er der bestemt også nogle som jeg vil vende tilbage til igen.
Anmeldereksemplarer doneret af forlaget
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 57