Rune Engelbreth Larsen: Matrix og ulydighedens evangelium

Matrix og ulydighedens evangelium
Faglitteratur, 128 sider
Rune Engelbreth Larsen
Forlaget Bindslev 2004

Forfatteren af denne bog er blandt andet kendt for at have udgivet bladet Faklen og at være formand for Minoritetspartiet, så man kunne måske frygte at bogen er et forsøg på at smugle nogle politiske pointer igennem via en populær filmtrilogi. Det behøver man nu ikke at være bange for: Bogen handler udelukkende om at forsøge at finde mening i al den symbolik, der findes i filmene.

Som indledning er der en læn gere diskussion af vores moderne samfund og hvordan religionen er ved at vende tilbage. Det munder ud i at Matrix-trilogien, med alle sine religiøse referencer, ses som et eksempel på dette. Et antal religioner gennemgås dernæst, for at vise deres relation til filmene: kristendommen, gnosticismen, hinduismen, jødedommen. En for en viser det sig at Matrix-trilogien dels er et udtryk for nogle ideer fra den pågældende religion, men også afviger fra den på afgørende punkter. Endelig forøges det at passe Matrix ned i en postmoderne forståelse: Er hele trilogien et forsøg på at nedbryde alle gamle ideer og vise at vi ikke kan være sikre på nogen ting mere? Heller ikke det viser sig at holde. Til slut får vi så at vide, at det ene gennemgående træk i trilogien er oprøret mod autoriteterne. Heraf bogens titel.

Når man undersøger et stykke kunst, kan man have to forskellige vinkler: For det første kan man antage at siden nogen har udgivet det, produceret filmen, sat det på en udstilling osv., må det være god kunst. Dernæst sætter man sig til at analysere hvorfor det er god kunst. Et andet synspunkt er at man ønsker at vurdere hvor god kunst det er, og om det overhovedet fortjener betegnelsen kunst. Det kræver at man forsøger at sætte sig ud over sin subjektive holdning til det man undersøger. Rune Engelbreth Larsen har tydeligvis valgt den første tilgang, dvs. analysen. Han forsøger at analysere sig frem til et underliggende budskab i Matrix, idet han antager at der må være et sådant, når nu filmene er så fyldt med symboler, der råber på at blive forklaret. Og han ender med hvad der efter min mening er et ret tyndt destillat af oprørsideer. Havde han valgt at vurdere kvaliteten af filmene i stedet, kunne han måske have fundet en anden forklaring på at ingen af de mange religiøse referencer tilsyneladende kan holde: Filmene er simpelthen ikke godt nok gennemførte i deres religiøse referencer.

Men for nu at tage skeen i den anden hånd (eller endda påstå at den ikke eksisterer), så er vi nogle stykker der er blevet fascinerede af Matrix-trilogien på trods af dens mangler. I bogen får man serveret et helt festmåltid af obskure observationer og referencer. Hvorfor er Arkitekten for eksempel demiurgen fra gnosticismen? Og hvorfor er Neo Vishnus sjette inkarnation? Hvad betyder Agent Smiths nummerplade? Og så videre. Efter den lange diskussion om mening får vi også nogle sider med beskrivelser og forklaringer af de vigtigste personer i filmene. Så for en Matrix-fan er der meget gods i. Hvis man derimod ikke har set filmene (se dem!) eller ikke synes de er noget særligt, må man nøjes med at blive underholdt af forfatterens desperate forsøg på at finde mening, eller måske at samle lidt viden om forskellige religioner. Men bogen er velskrevet og letlæst, så jeg kan anbefale den til alle der har lyst til at vide mere om Matrix-trilogien.

Anmeldt af Flemming Rasch i Himmelskibet nr.4

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction og tagget , , , . Bogmærk permalinket.