Morten Kjærhus Jørgensen – Krystalhandsken

Krystalhandsken
Roman af Morten Kjærhus Jørgensen
BoD – Books on Demand, 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Gadedrengen Adam tvinges i kløerne på banden Den Sorte Næve, da hans søster er blevet syg og de måske kan hjælpe. Til gengæld skal han bryde ind hos en rigmand og stjæle en bestemt handske. Adam er ikke erfaren i denne slaks indbrud, og det mislykkedes, da han opdages af Frederik. Frederik er midt i at udføre magi da Adam bryder ind, men da magi er forbudt, så kan Frederik ikke bare melde Adam til myndighederne da han så selv kan komme i problemer. Frederik kan dog hurtigt fornemme at Adam ikke er farlig, og da han får at vide hvorfor Adam har brudt ind beslutter han sig til at hjælpe ham. Han ved dog ikke noget om handsken, men giver Adam en anden kostbarhed med.

Lederen af banden er bestemt ikke interesseret i andet end handsken, og han overfalder Adam og efterlader ham for død. Der er dog nogen der har overværet dette og de får bragt Adam hen hvor han kan få lægehjælp.

Frederik begynder at undersøge hvad det er for en handske der er tale om, specielt da han finder ud af at der er endnu en handske der også er nogen der vil dræbe for

Der går ikke lang tid inden Adam og Frederiks veje krydses igen, og  de skal nu have fundet ud af hvad det er de er blevet rodet ind i, og ikke mindst så skal Adam have fundet sin søster igen.

Det er en ganske spændende historie, ikke mindst fordi personerne allerede fra starten har en hel del på spil. Efterhånden som vi nærmer os sidste side bliver det mere og mere tydeligt at deres problemer ikke løses i dette bind, og jeg skal bestemt læse de efterfølgende bind når de udkommer.

Bagside teksten:

Adam lever et hårdt liv som gadedreng i Aurora, hovedstaden i Erekiath. Da hans lillesøster Katrin bliver syg og har brug for hjælp, kommer hun i kløerne på bandelederen Marius, og Adam bliver tvunget til at arbejde for ham. Han skal stjæle en kostbar krystalhandske fra en rig mands palads. Det ender galt for Adam, men heldigvis får han hjælp af en usædvanlig gruppe væsener: den kloge gartner Frederik, den stærke halvelver Hanthorn, den blide elverkvinde Sazaria og Milo fra småfolkene, som er ganske lille af vækst, men en kvik og modig pige. Sammen må de kæmpe mod ondskab og bedrag og trodse mange farer i deres forsøg på at finde Katrin, før det er for sent …

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *