John Ajvide Lindqvist: Lad den rette komme ind

Lad den rette komme ind
Roman af John Ajvide Lindqvist
Forum 2007, 486 sider

Året er 1981 og den tolvårige dreng Oscar bor sammen med sin mor i et socialt boligbyggeri ved Stockholm. Oscar bliver mobbet i skolen, og han bliver dagligt jagtet og nogle gange tævet af nogle af de andre drenge i klassen. En af de ydmygelser som han oftest bliver udsat for, er at han bliver tvunget til at skrige som en gris. Om aftenen lader Oscar sine frustrationer gå ud over tilfældige træer i skove, mens han forstiller sig at det er tyrannerne han dræber. En aften mens han står og dolker træer møder han den jævnaldrende pige Eli, som i ly af natten er flyttet ind i lejligheden ved side af sammen med en ældre mand. Eli har også svært ved at tilpasse sig livet i 80’ernes Sverige, og hun lever et liv hvor der ikke er meget plads til at være barn. Igennem venskabet får Oscar styrket sin selvtillid og begynder at gøre modstand mod sine tyranner, og Eli begynder at opføre sig som et barn igen.

Umiddelbart kunne denne intro få det til at lyde som om der er her tale om en socialrelistisk roman, hvilket også er en stor del af rammen for historien. Men det er langt fra en socialrelisme som vi ser den hos Niels Malmroes, eller de bøger som man blev tvunget igennem i folkeskolen.

Eli er en 12-årig vampyr på tohundredende år. Det er ikke kun fysisk hun er 12, hun har også et sind som en tolvårig, hun har dog længe ikke opført sig som et barn, men Oscar får barnet op i hende igen. Samtidig så gør den sikkerhed og styrke som Eli viser at han får mere selvtillid og begynder at sige fra over for sine tyranner.

Håkan er den ældre mand der passer på Eli og hjælper hende med at få det blod hun skal bruge for at overleve. Da han en aften forfejler et mord og står til at blive anholdt, hælder han syre i hovedet på sig selv, for ikke at kunne blive sporet tilbage til Eli. Hun er nu uden en skaffer og er selv nød til at skaffe blod, hvilket dog heller ikke altid går lige godt, og hun får skabt yderligere et par vampyrer.

I bogen følger man også en række andre personer der bor i det sociale boligbyggeri, bl.a. alkoholikeren hvis verden bryder samme da hans bedste ven forsvinder, drengen hvis mor skal giftes igen, og som har det bedst når han kan være i den hule han har lavet i bygningens kælder, og kvinden der efter at være blevet overfaldet af et barn begynder at få en fornemmelse af at hun er ved at udvikle sig til noget farligt.

Man kunne godt tror at dette var en ungdomsbog, hvilket den bestemt ikke er. Den er brutal og grotesk på sine steder, og den har et veludviklet og vel beskrevet persongalleri. Titlen er både en reference til at man skal passe på med hvem man inviterer ind i sit hjem, da vampyrer som bekendt ikke kan træde ind uden at have en invitation, men også til at man ved at lukke de rigtige folk ind i sit liv får muligheden for at udvikle sig.

Bogen er blevet filmatiseret, og det er Lindqvist selv der har skrevet manuskriptet. Historien er blevet strammet betydeligt op, og en række bipersoner er fjernet. Samtidig er fokus mere på den udvikling som Oscar gennemgår og de to børns venskab, end det er på de ret blodige og groteske vampyrdele som bogen bestod af.

Jeg så filmen inden jeg læste bogen, faktisk var jeg ikke klar over der var en bog da jeg tog i biografen for at se filmen. Da jeg gik derfra, var jeg overvældet, det var en filmoplevelse som jeg sjældent har haft, og da filmens rulletekster havde afsløret at der fandtes en bog, var jeg straks klar over det var en jeg skulle have læst. De børneskuespillere der spiller de to bærende roller i filmen, gør det formidabelt, og hele stemningen i filmen fungerer perfekt. Der var enkelte spørgsmål man stod tilbage med efter filmen, og som bogen så senere svarede på, men det var på ingen måder ting der forstyrrede, da det fungerer fint at man stod tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål, i stedet for at alt var udpenslet.

Havde jeg omvendt læst bogen først, kunne jeg godt forestille mig et jeg ville have savnet en stor del af de vampyrscener som er med i bogen, og som ikke er med i filmen. Bl.a. liver en af Elis’es ofre op igen, men da hans krop er forfærdeligt medtaget, er han mere som en ghoul end som en vampyr. Denne del er udeladt af filmen, selvom den fylder en del sider i bogen. Historien er således strammet betydeligt op i forhold til bogen.

Man bør bestemt hverken snyde sig selv for hverken bogen eller filmen, men skulle man vælge, vil jeg faktisk anbefale filmen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.20

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *