Morten Carlsen – I tusmørket er alle katte blå

I tusmørket er alle katte blå
Novellesamling af Morten Carlsen
Enter Darkness 2025, 272 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Bagsiden på denne bog skriver at dette er er Morten Carlsens første selvstændige udgivelse. Det betyder dog langt fra at dette er en debuterende forfatter, for hans navn har været at finde i flere af de antologier der udkom i den storhedstid som horror antologierne have imellem 2010 og 2020.

Han havde noveller med i en af Harksens Cthulhu mythos udgivelser, i to af Kandors tema antologier, og også haft noveller med i Himmelskibet af et par omgange. Også i forlaget Enter Darkness antologier har han været af finde tre gange, og det er novellerne fra alle disse antologier der er blevet samlet med fem nye noveller i denne udgivelse.

For flere vil nogle af novellerne således være gensyn, men da det generelt vil være fem til ti år siden de har været læst så er det et fint tidspunkt til at genbesøge fortællingerne.

Det mørke og ubehagelige går igen i dem alle på forskelligt vis og i meget forskellig form. Samlingen starter med ”Hændelsen i dr. Francos laboratorium” som kunne lyde som en mad-scientist fortælling, men den starter i Paris jazzmiljø hvor en tournerene musiker, efter en knap så velbesøgt koncert, bevæger sig ud i byens natteliv og kommer til en mystisk klub. Her kommer han i kontakt med et par der gerne vil vise ham noget, som så føre til laboratoriet. Hændelsen er dog ikke videnskabelig baseret, men det er bestemt en hændelse er efterlader ham varigt forandret.

I den anden ende af bogen er den afsluttende novelle en fortælling om en mand der fysisk rejser tilbage i fortidens traumer ved at besøge en gård han jævnligt besøgte som barn og ung. Dengang kom han for at besøge en kammerat, men dennes bror var utilregnelig og en dyrplager. Det er mindet om broren og dennes skæbne der plager fortælleren, og som gør at han tager denne rejse tilbage i fortiden traume.

Novellerne ind imellem spænder over mødet med det mystiske i form af monstre, mystiske malerier og plagede menneskesind.

Der er efterhånden flere af de forfattere der har deltaget i en række antologier, der samler deres bidrag i udgivelser som denne. Dette er en rigtigt fin måde at samle forfatterskaber, som ellers kun er mixet ind i mellem andres. Det giver en rigtigt god mulighed for os som læsere at få genbesøgt fortællingerne samlet som her, et besøg der også i dette tilfælde bestemt er værd at tage på.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *