Bone Lake (2026) – pæn uhygge og klassisk ubehag
Det er gode år for gyserfilm. Med både Scream 7 i biografen og Final Destination 6 i frisk erindring, er det tydeligt, at den klassiske gyser er tilbage i fuld form. Bone Lake placerer sig solidt i den tradition – og føles på mange måder som en opdateret version af slut-90’ernes og de tidlige 00’eres teen-gyser.
Her er det dog ikke en hytte i skoven, men snarere en luksuriøs ”mansion in the woods”. Præmissen er velkendt: to par, der ikke burde være sammen, ender samme sted – og det går selvfølgelig galt.
Filmen arbejder med en ret enkel, men effektiv kontrast: det “pæne” par (så moderne, at de naturligvis kører elbil) over for det mere outrerede og umiddelbart sjovere par (der selvfølgelig kører en hurtig benzinbil).
Der er hemmelige rum, en creepy baghistorie og en konstant snigende fornemmelse af, at noget er helt galt. Men den egentlige spænding ligger et andet sted: i frustrationen. For man sidder som publikum og tænker: Hvorfor skynder de sig ikke bare væk når de fornemmer at noget ikke er helt som det skal være?
Kvinden i det pæne par siger det endda direkte – “viben er off” – men som så ofte i gyserfilm bliver den kvindelige intuition ignoreret. Det skaber den klassiske spænding mellem publikum og karakterer, som Christian Tafdrup med Speak No Evil udnyttede super effektivt.
I Bone Lake trækkes denne ubehagelighed måske en anelse langt ud, men det virker også bevidst. Det er ikke bare ondskaben, der er skræmmende – det er behovet for at opretholde den gode stemning. Den sociale akavethed bliver skurken.
Visuelt er filmen til gengæld virkelig stærk. Der er klare New England-vibes, smukke filmlokationer og masser af stemning. Ja, der er også en storm, og ja, strømmen går (måske) – men klichéer gør ofte ikke noget i gysergenren. Klichéerne kan fungere som orientering for publikum, a la ”nu starter det tredje akt og det bliver alvor”.
Filmen er samtidig tydeligt moderne. En karakter refererer til en TikTok-video om at slippe fri fra gaffatape, og en harddisk bliver ødelagt i stedet for bare en skærm. Små detaljer, men befriende.
Bone Lake er måske ikke den mest originale gyser, men klart underholdende med masser af fantasifulde body horror-elementerne. Det er den slags film, der vil fungere perfekt en lørdag aften, gerne som del af et gysermarathon, hvor man både vil være lidt skræmt og godt underholdt.
Anmeldt af Anne Dencker Bædkel
