Kasper Endelt – Den Universelle Alliance

Den Universelle Alliance – Kampen for at overleve
Roman af Kasper Endelt
Mellemgaard, 2017, 168 sider

Ved bogens start er jorden blevet ødelagt. Historiens fortæller er en arkivrobot, som fortæller historien om den invasion af Jorden der endte med at den menneskelige race næsten blev udryddet af en race af rumvæsner, der bedst kan beskrives som en krydsning imellem en gorilla og en komodovaran. Den historie der fortælles, fokuserer dog på de overlevende og deres kamp for at bekæmpe invasionen og at finde en ny plads til mennesket, når vi nu ved at der er andet liv i universet, og heldigvis er det ikke alle der er derude som prøver at udslette os. Historien er bygget op af en lang række meget korte afsnit som er sammenstykket af øjenvidneberetninger og dagbogsnoter, fra overlevende og fra soldaterne der kæmpede imod invasionen.

Opsplitningen i de meget korte afsnit gør desværre at historien var svær for mig at blive fanget af, da flowet i historien ikke fungerede ordentligt. Jeg gik i stå i bogen flere gange, og når jeg satte mig med den igen, havde jeg svært ved at huske hvad der egentligt var sket, da historien ikke ordentligt havde fanget mig. På trods af nogle gode ideer, så var dette ikke en bog for mig.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

February Fiction

February Fiction
Af A. Rune og A. Silvestri
Forlaget SMSpress, 2018

Man kan vel bedst kalde February Fiction for en skriveudfordring som forfattere kan give sig selv. I udfordringen er der opstillet 5 regler:

  • Historien må maksimalt være på 100 ord.
  • Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning.
  • Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt.
  • Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt.
  • Gør det hver dag eller hver uge, men gør det hele februar.

Udfordringen kan netop bruges af de der gerne vil skrive noget mere end hvad de får gjort i hverdagen, og ved at underlægge sig disse rammer kan de få gang i skriveriet.

Samtidig med at nogen kan bruge det til at få gang i skriveriet, så bruger andre det til at udfordre sig på at fortælle mikrofiktion.

Det er forfatteren A. Rune der startede dette skrivefællesskab i 2016, og bl.a. A. Silvestri har været med til at skrive og dele historier. De har nu sammen gennemgået deres produktioner og samlet 100 udvalgte fiktionsstykker i bogen February Fiction (eller February Fict100n som det er skrevet på boges omslag).

Det at der kun er en sammenhæng imellem meget få af historierne, gør at det ikke er muligt at bringe et handlingsreferat eller fortælle noget om hvad bogen handler om. Der er ingen genrekonventioner i reglerne, og novellerne begiver sig også godt rundt i forskellige fortælleuniverser og stilarter. Det er derfor en bog som med fordel kan læses over flere omgange, specielt fordi der er nogle af stykkerne som fortjener at man reflekterer over dem, hvilket man ikke får gjort hvis man blot springer hurtigt fra den ene korte tekst til den næste. Det er således en bog man bør tage sig tid med, men gør man det, så finder man ud af at det bestemt er muligt at fortælle sammenhængende historier med få ord.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Mikkel Harris Carlsen – Hr. Kukula

Hr. Kukula
Roman af Mikkel Harris Carlsen
Forlaget Æther, 2018, 142 sider

Mikkel Harris Carlsen har udgivet flere samlinger af skæve og groteske historier. Den fortælleverden han bevæger sig rundt i, kan vel bedst betegnes som en rea­listisk virkelighedsverden, hvor afstikkere til det groteske og overnaturlige fuldt ud accepteres af de der oplever dem. Personerne bliver nok forstyrret af at der sker noget grotesk, men ikke af at det der sker, er af overnaturlig karakter.

I Hr. Kukula er der faktisk kun få overnaturlige elementer, mens det groteske finder sted i hverdagsrummet. Et eksempel er beskrivelsen af et restaurantbesøg hvor de andre gæster flår tøjet af hovedpersonen og fordriver ham, da de tror han ikke behandler en hund ordentligt, mens det faktisk var hunden der bed ham. Denne overreaktion passer ind i dette fortælleunivers, men omvendt så har det ingen konsekvenser for det videre forløb af historien. I en anden fortælling bliver Hr. Kukula tilbageholdt af politiet, der ikke bare sætter ham i en celle, men lukker ham inde i en kiste. På næste side er dette glemt, og vi er videre til næste mærkelige situation fra hans liv (en situation hvor det måske er en ældre udgave af ham selv som redder ham ud af at være fanget i tågen). I en anden er der et bæst af en havmåge der snupper hans indbundne eksemplar af H.G. Wells-bogen Doktor Moreaus Ø ud af hænderne på ham. I hans jagt på bogen og bæstet finder han et bibliotek der indeholder alle de favoritbøger han havde i sin fars bibliotek, men på samme måde som hans fars bibliotek er gået tabt, så vil dette mystiske bibliotek heller ikke forblive tilgængeligt.

Bogens handling finder sted på forskellige tidspunkter i hovedpersonens liv, mens man kun sjældent får en fornemmelse af hans alder og årstallet. Det sidste nedslag i hans liv er dog i år 2051, hvor han er blevet en gammel mand og sidder på et museum og betragter billederne som vi har betragtet nedslagene i hans liv.

Generelt så består bogen af mange små beskrivelser på en 3-4 sider hver, der hver omhandler en episode i Hr. Kukulas liv, uden at de flettes synderligt sammen, og man føler derfor heller ikke at man følger en udvikling igennem hans liv, men mere at man får lov til blot at følge ham i små udsnit. De mange små kapitler gør dog også at jeg endte med at læse bogen af flere omgange, for selv med sine kun godt 150 sider, så gjorde de meget korte handlingsstykker at jeg ikke orkede at læse for mange af dem af gangen. Men læst i mindre stykker  er den en fin lille forunderlig bog, der dog på ingen måde er lige så grotesk og eksperimenterende som Mikkel Harris Carlsens tidligere bøger, men som jeg også skrev i anmeldelsen af hans bog M (Himmelskibet 51), så er det bestemt kun godt at forfattere forsøger flere ting og ikke bare skriver den samme bog igen og igen.

Anmeldereksemplaret er venligt stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Claus Holm – The Tucson Time Traveler

The Tucson Time Traveler – and other stories
Novellesamling af Claus Holm
CreateSpace, 2018, 176 sider

Hvordan ville verden se ud hvis der var en som rejste tilbage I tiden og dræbte Hitler inden han kom til magten? Det er et spørgsmål som er blevet behandlet før. Men hvad nu hvis der var yderligere en som rejste tilbage for selv at tage den magtposition som Hitler så ikke fik, hvordan ville verden så se ud? Det er meget passende at en samling med titlen The Tucson Time Traveler starter med en tidrejsehistorie. Der er flere noveller om tidsrejser i samlingen, alle omkring forskellige aspekter af emnet.

I novellen “The Tucson Time Traveler” er den tidsrejsende meget bevidst om at undgå tidsparadokser, men hans forsøg på at rejse tilbage i tiden og forhindre en katastrofe giver et helt andet udfald end forventet. I et sidste forsøg på at forhindre katastrofen, forsøger han nu at få sin hukommelse slettet, for derved at forsøge at forhindre at tidsmaskinen nogensinde bliver opfundet.

Andre af novellerne er ikke direkte tidsrejser, men de tilgår emnet i andre former. I “Tamagotchi” har en familie mistet deres barn, men baseret på filmoptagelser og andet materiale om barnet bliver der skabt en fysisk projektion af barnet, som forældrene kan bruge til at fylde tomrummet – men vil en kopi nogensinde kunne dette? Dette kan man godt betragte som et forsøg på at rejse tilbage i tiden, men de må sande at det er svært at få tiden igen.

En novelle der måske har et tidsrejseaspekt, er novellen “I Love Her From The Mirror”; dette forbliver dog uklart. En enspænder er flyttet ind i en lejlighed, og det går op for ham at det store spejl der hænger på den ene væg, er et tovejsspejl. Han kan se ind i nabolejligheden, men hende der bor der, kan ikke se ind til ham. Han begynder at iagttage hende, men opsætter visse regler for sig selv for at respektere hendes privatliv. Men hvorfor er dette spejl der, og hvem har hængt det op; kan det være en fra fremtiden der ønsker han skal have en viden om hende?

I “The Killer Inside” begynder en mand at gøre ting der slet ikke normalt ville falde ham ind, men i dette øjeblik er helt naturlige for ham. Og hvad nu hvis et menneske blev vurderet til at have så lille en indflydelse på verden og historien at man godt kan eksperimentere med ham? Men det kunne jo være at eksperimentet gjorde at manden netop endte med at få en stor indflydelse på den fremtidige historie.

Ud over disse noveller er der yderligere fire science fiction-noveller i samlingen, og så er der en spøgelseshistorie, som på en sær måde også er en form for tidsrejse, for et spøgelse er på en gang fanget i sin egen tid, mens tiden omkring det fortsætter.

I alt indeholder samlingen ti forskellige science fic­tion-historier, hvoraf flere som nævnt kan ses som nogle der behandler forskellige tilgange til tidsrejser. Ved at der er denne sammenhæng, kommer samlingen til at fremstå mere helstøbt, end hvis det blot var ti helt forskellige noveller. Samtidig, ved at det er meget forskellige tilgange, kommer novellerne heller ikke til at virke som gentagelser af hinanden.

Claus Holm er dansk, men har skrevet bogen på engelsk; et engelsk der flyder fint. Hvis man skulle have fået lyst til at læse en smagsprøve på samlingen, så er den første novelle, “The Hitler Dilemma”, lagt ud på forfatterens hjemmeside til fri download.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

 

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anders Jørgen Mogensen – Mistelten87?

Mistelten87?
Roman af Anders Jørgen Mogensen
Escho, 2017, 203 sider

En mand har kidnappet sit barn og skjuler sig nu hos sine forældre, uden at de dog ved at barnets mor ikke er indforstået med opholdet. Manden er psykisk ustabil og bevæger sig ned i en galskab, og bevæger sig ud og ind af forskellige virkelighedsplaner.

Oftest vil galskaben udvikle sig i løbet af en bog, men allerede fra starten af denne bog får den fuld gas med vanvidsbeskrivelser af hvordan manden opfatter tingene omkring sig, og man skal som læser prøve at holde styr på myriader af grafiske beskrivelser af hans sindstilstand.

Dette er ikke en bog for alle, og selv de der er til denne type fortælling, slipper ikke let igennem bogen, da den kræver en indsats og en koncentration fra læseren.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg måtte bruge flere forsøg for at komme i gang med bogen, da jeg hele tiden blev tabt og gik i stå. Jeg blev dog ved med at vende tilbage til den, også fordi forfatterens tidligere bog Virkeligheden er ikke virkelig, heller ikke var helt let tilgængelig, men den havde alligevel fanget min interesse og virkeligt været indsatsen værd.

Selvom jeg gerne så flere bøger der udfordrer læserne, så må jeg erkende at Mistelten87? ikke er en bog for mig. Ofte når jeg sidder med bøger som ikke rigtigt fanger og som jeg derfor har svært ved at læse færdigt, så vælger jeg ikke at skrive en anmeldelse af dem, simpelthen fordi jeg hellere vil bruge tiden på at læse andre bøger og skrive om dem. I lang tid havde jeg egentligt besluttet mig til at opgive både at læse bogen og at anmelde den, men der var alligevel et eller anden ved den der gjorde at jeg ikke slap den og vendte tilbage til den. På samme måde var der også et eller andet ved den der gjorde at jeg følte et behov for at omtale den (for en anmeldelse kan dette næppe kaldes), da den fortjener at blive omtalt så den kan finde sit publikum; et publikum der nok skal være derude.

For lige at få et indtryk af om det bare var mig der gav for let op, så søgte jeg efter andre anmeldelser. Jeg vil derfor gøre noget uvant, og ikke selv prøve at anmelde bogen yderligere, men derimod anbefale at man går ind på bloggen Fra Sort Sand og læser anmeldelser derinde, da den kommer bedre omkring bogen end jeg ville kunne.

Et afsluttende ord til forfatteren: Bliv endeligt ved med at udfordre os som læsere.

Anmeldereksemplaret er venligt stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Daniel Henriksen – Ad nauseam

Ad nauseam
Roman af Daniel Henriksen
Valeta, 2018, 255 sider

Kan man vende tilbage til sit normale liv efter man har været i hænderne på kyniske menneskehandlere der har tortureret dig og dræbt andre foran dig? Og blot fordi du er sluppet væk, og dem der mishandlede dig er døde, betyder det så at der ikke længere er nogen efter dig og at du dermed kan forvente at beholde de penge som du tog fra forbryderne?

I romanen In absentia fulgte vi en mand der havde modtaget en dødsdom af lægerne, og han beslutter sig for at dræbe de mennesker han ikke kunne lide, såsom bankmanden der ikke ville låne ham penge. Efterfølgende vil han begå selvmord, og han har sågar kisten klar. Han ender dog med at blive blandet ind i en underverden hvor menneskeliv ikke regnes for meget, og hvor tortur er hverdagskost.

Ad nauseam er efterfølgeren, og her er vores hovedperson på hospitalet og er ved at komme sig efter de kvæstelser han har fået under torturen. Han har nu besluttet sig for ikke at ville begå selvmord længere, mest fordi det er gået op for ham at hans kone rent faktisk elsker ham og at hun vil blive knust hvis han dør. Da han kommer ud fra hospitalet, vil han dog stadig lige følge op på om de han tidligere har dræbt, nu også rent faktisk er døde. Han hjemsøges af deres spøgelser, men efterhånden som han opsøger gerningsstederne og sikrer sig at der ikke er noget der leder tilbage til ham, så forsvinder spøgelserne. Noget der dog ikke forsvinder, er den kriminelle organisation hvis penge han har; penge som de vil have igen. De bortfører hans kone Stine for at få ham til at tilbagelevere pengene. Han stoler dog ikke på at hverken Stine eller han overlever selvom han leverer pengene tilbage, så han må prøve at finde en måde hvor han kan redde dem begge.

Det kunne jo lyde til at dette var en krimi, eller en bog med en actionhelt der tager kampen op imod den kriminelle underverden. Det er dog langt fra det som denne bog er. Der er ikke meget helt over hovedpersonen, og her rejser man sig ikke blot to minutter efter man er blevet torteret. På samme måde som den første bog, så er dette en bog der er voldelig og blodig, men som ikke forherliger dette. Den handler om konsekvenser ved de valg man tager og de ting der sker, og at ting kan have konsekvenser som rækker langt ud over hvad man forestiller sig. Bogen følger fint op på den første bog, og læste man In absentia, bør man også læse Ad nauseam.

Anmeldereksemplar er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jonas Wilmann – Öjvind Kramers monstre – og andre grumme gys

Öjvind Kramers monstre – og andre grumme gys
Novellesamling af Jonas Wilmann
KAOS, 2018, 180 sider

Jonas Wilmanns seneste ungdoms- og børnehorrorbog består af fire historier, der alle er inspireret af H.P. Love­craft. Der er stor forskel på forfattere der forsøger at ramme Lovecrafts stil og tone, og de der ikke forsøger at efterligne, men har ladet sig inspirere, og stadig fortæller historien på deres egen måde. Historierne i Öjvind Kramers monstre hører til i den sidste kategori, hvor man sagtens kan se elementerne hvor inspirationen er hentet fra Lovecraft, men hvor man heller ikke er i tvivl om at det er en forfatter der ikke forsøger at skrive i en stil der ikke er hans egen.

I titelnovellen finder et par drenge en slags tyggegummi med en ny type klistermærker. Der er tegninger, eller rettere malerier, af monstre på klistermærkerne. Illustrationerne er dog så livagtige og foruroligende at specielt den ene dreng begynder at blive påvirket af dem.

“Iä! Didrik-Svendsen” er et genoptryk fra Cthulhu-mythos samlingen Lyden af vanvid (H. Harksen Productions, 2010). Har vi ikke alle haft chefer, eller hørt om chefer der er nærmest dæmoniske? I denne novelle er der noget dæmonisk på spil, samt en chef der er i besiddelse af den forbudte bog Necronomicon.

I “Betonskoven” har et par drenge sneget sig ind på et område hvor de egentligt ikke må være. Det er også langt fra første gang de gør det, men de må snart sande at der måske er god grund til at holde sig væk fra dette område.

I den sidste novelle er en musiker løbet tør for inspiration. Eller det vil sige, så er det længe siden han løb tør, og han er da også langt fra fortidens popularitet. Da han får fingrene i en ny guitar, finder han dog inspirationen igen, og han spiller nu toner og riffs som intet man har hørt før i denne verden.

Alt i alt en fin samling af små grusomme historier. Kender man sin Lovecraft, så er det intet problem at se hvor inspirationen stammer fra, men det er ikke historier der på nogen måde forudsætter at man har læst Lovecraft. Til gengæld så fortæller Wilmann i bogens efterord om inspirationen, så denne bog kunne være med til at give nye læsere lyst til at kaste sig over Lovecrafts historier.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Marie-Louise Rønning – Tusmørkebørn

Tusmørkebørn – Skaberens Våben 1
Roman af Marie-Louise Rønning
Forlaget Dreamlitt, 2017, 523 sider

Marie Louise Rønning udgav Lysets Kvinder – Helbrederen tilbage i 2105 på forlaget Egolibris  (anmeldt i Himmelskibet 48), men har nu genudgivet romanen i en redigeret og udvidet udgave på forlaget Dreamlitt. Romanen er første del af en trilogi.

Handlingen i romanen begynder ligesom Helbrederen med at Matthew Rivers og hans to makkere (kaldet søskende) Will og Eva starter på Frederiksborg Gymnasium. Matthew er et “eksklusivt blandingsprodukt af en fuldblodsvampyr og en engel af dansk afstamning” (s.13), og derfor tilhører han disse såkaldte tusmørkebørn. Matthew havner i samme klasse som Victoria Engelbrandt, der bor sammen med sine plejesøstre og er sammen med dem en del af ‘Lysets Kvinder’. Lysets Kvinder er en orden som bekæmper vampyrer.  Matematiklæreren Johannes tvinger Victoria og Matthew til at sidde ved siden af hinanden. Her har Marie – Louise Rønning udeladt disse sætninger fra Helbrederen: “Det mindede hende om en af de ungdomsknaldromaner, hun læste som teenager. En af dem hvor hovedpersonen blev tvunget til at sidde sammen med ærkefjenden, kun for at ende i hans arme halvtreds sider længere fremme.”   Mere modvilligt end i Helbrederen  bliver Victoria tiltrukket af Matthew, skønt han er halv vampyr.  Men det lille afsnit er måske udeladt fordi forfatteren ønsker en mere seriøs roman og ikke en ‘ungdomsknaldroman’.

Mødet med Matthew får Victoria til at tænke at alt ikke er så sort og hvidt som hun troede. Det bliver diskuteret  godt i bogen.  Men ellers er bogen spændende at læse, og den er bedre og mere helstøbt end Helbrederen. Vi får mere at vide om Victoria og hendes baggrund. Det viser sig at den anderledes end Victoria troede. Og romanen forklarer mere end Helbrederen om baggrundshistorien, om Rådet, den hvide heks osv. Og får bedre temaet frem, om at alting ikke er så sort og hvidt. Sproget er let flydende, og der er nogle gode metaforer, f.eks. denne på s. 38: “Ville deres venskab blive opløst som disen på en sensommermorgen?”, og på s. 155: “Folk flokkedes om kantinens kaffemaskine som en flok gnuer om savannens eneste vandhul.”

En kedelig ting er dog at der er fejl hele vejen igennem bogen, af denne type: “Den blåøjet igle” (s. 121) i stedet for den blåøjede igle.  De skulle være fanget i korrekturen. Men ellers skal romanen  nok skabe lykke blandt målgruppen. Handlingen fangede undertegnede, selvom jeg ikke tilhører målgruppen.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

A. Silvestri – King

King
Roman af A. Silvestri
Illustreret af
Christoffer Gertz Bech
Calibat, 2018, 24 sider

Calibat har igennem længere tid fået illustreret en stribe noveller fra forskellige forfattere og udgivet dem som selvstændige bøger, hvor den valgte historie så har kunnet komme i centrum, og den er ikke blevet væk i en novelle samling. På Silvestris blog kan man læse at King er en omskrivning af teksten “Brune Bamse” fra hans debutsamling Køtere dør om vinteren.

Drengen Simon har en dejlig drøm hvori han leger med sin bamse og sin schæferhund King. Drømmen ændrer dog drastisk karakter da et noget bryder ind og truer, og King begynder at knurre. Simon vågner, og til hans skræk, ser han at et monstret står i hans værelse. Simon stikker af, ud af huset, og løber i sin flugt ud på den store vej. Han når lige at se at monstret nærmest løber igennem Simons mor uden at hun ser ud til at registrere hvad der sker.

Laust vågner med en fornemmelse af at der er noget galt. Hans kone Pernille ligger ikke i sengen, men han antager at hun nok er i kælderen for et meditere (hvilket Laust ved er et udtryk for at hun er utilfreds). Han skynder sig ind på børneværelset som er tomt. Han stirrer i frygt ud af vinduet og synes at han kan skimte noget i grøften ved den store vej, noget der får hans verden til at bryde sammen. I det samme kommer King løbende ind på værelset hvor den griber Simons bamse, hvorefter den styrter ud af vinduet og fortsætter i fuld fart.

Laust løber mod sin søns krop, mens King stormer afsted efter den del af Simon som monstret var efter, og hunden er klar til at kæmpe til døden for den lille dreng.

I hvert af bogens afsnit følger vi handlingen fra et af den lille families medlemmer, om det så er Simons flugt, Lausts frygt eller Kings jagt, så er det meget intenst og giver en historie som man er nødt til at læse ud i ét for at få det hele med. Så snart jeg havde læst den, startede jeg forfra med det samme for at få alle detaljer med, for selvom historien er lineær, så er der alligevel helt fra starten lagt spor ud til hvordan det hele hænger sammen og hvorfor den lille dreng af plaget af et monster.

De afsnit af bogen hvor vi følger King, er godt nok skrevet fra hundens perspektiv, men der er ikke forsøgt at tilskrive hunden menneskelige egenskaber eller overvejelser; den drives af sin trang til at beskytte. Dette er samtidig med til at gøre disse afsnit endnu mere intense, da det her er hundens instinkt der driver handlingen videre.

Bogen er rigt illustreret, og illustrationerne er med til at bygge den helt rette stemning omkring fortællingen.

Da bogen kun indeholder denne ene historie, er det en novelle og ikke en roman, og endnu en gang vises det hvor perfekt novelleformatet er til at fortælle en horrorfortælling, da den hurtigt og effektivt kan stige i intensitet og så holde dette ind til historiens afslutning. God horror sidder i kroppen af læseren efter endt læsning, og det gør denne historie bestemt, for det kan godt være den ligner en børne/ungdomsbog, men den er bestemt mere end det. Det er en fængende og ond historie med drømme der ikke går i opfyldelse, men med mareridt som gør.

Anmeldereksemplar venligt stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

#moderneeventyr

#moderneeventyr
Novellesamling
Forlaget Silhuet, 2018, 244 sider

I 2017 udskrev forlaget Silhuet en novellekonkurrence med temaet: eventyr omskrevet til moderne tid. Resultatet er blevet til antologien #moderneeventyr, der indeholder ti gendigtninger af kendte eventyr til målgruppen +12 år.

Lad mig starte med at rose den iøjnefaldende forside, der nok skal fange målgruppens blik. Titlen er præget som et hashtag i guld, og fotoet af hånden, hvorfra der er trillet et rødt æble ud i sneen, signalerer tydeligt eventyret om Snehvide, men i et moderne, lækkert layout.

“Snehvide” er også samlingens første eventyr. Novellen er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, der har udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger siden sin debut i 2010. Derudover har hun medvirket i forskellige antologier for både børn og voksne, og “Snehvide” hører da også til blandt denne antologis bedste bidrag.

Her følger vi instagrammeren TeenQueen, der er den mest fulgte person på instagram. Men en dag dukker en ny profil op – Snehvide – og pludselig er TeenQueens status truet. Rødtnes rammer bullseye med sin gendigtning, som både formår at placere eventyret i en ny og nutidig kontekst, men samtidig er loyal overfor originalen. Og så er jeg ret vild med slutningen.

Jeg er også nødt til at fremhæve A. Silvestris bidrag. Silvestri er som Rødtnes et kendt navn både som bidragsyder til forskellige antologier, såvel som til en lang række romaner og novellesamlinger. Her gendigter han H. C. Andersens eventyr “Historien om en moder”.

En mor sidder på hospitalet og kigger på sin lille datter, der kæmper for sit liv i hospitalssengen. Det er nat, og en sygeplejerske kommer ind med en kop te til hende. Moren falder i søvn, og da hun vågner, er datteren væk. Det viser sig at sygeplejersken var døden, og nu sætter moren efter ham med hjælp fra forskellige, hun møder på vejen.

Umiddelbart lyder Silvestris novelle næsten for tro mod originalen, men også kun umiddelbart. For som altid leger Silvestri med sin tekst, så den rummer mere end man tror. Moren får f.eks. hjælp af den lille pige med svovlstikkerne og grantræet i sin jagt på døden; mens dødens have i Silvestris version er et tivoli fyldt med lyspærer. Eventyrets morale er dog stadig stærk, for som moderen sander til sidst: “Selvom man ved, at noget er rigtigt, kan det stadig føles forkert.”

Endelig vil jeg fremhæve Lars Ahns bidrag. Også Ahn er et kendt navn, når det gælder bidrag til antologier, og senest har han vundet Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse 2017 for sin novellesamling Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos.

I “Prinsessen på ærten” følger vi en deltager i reality-programmet “Prinsesser på ærten”. Ti “prinsesser” har været igennem en udskillelse på vejen mod hovedpræmien som udover penge er en prins. I vores moderne verden er prinsesserne dog ikke nødvendigvis så forhippede på ægteskab, og jeg nød den uventede slutning.

“Prinsessen på ærten” er umiddelbart mindre genkendelig end f.eks. Silvestris novelle, men jo længere ind i historien, jeg kom, jo bedre forstod jeg Ahns idé, og resultatet er en spændende gendigtning men også en vellykket novelle i sig selv.

Jeg kunne også have omtalt Maja Møllers “Det er ganske vist”, Tenna Vagners “Den lille pige med svovlstikkerne” og Beatrix M. G. Nielsens “Alice i Eventyrland”, som alle tre ligeledes er innovative og overraskende gendigtninger, der i den grad flytter eventyret til en kontekst som nutidens unge genkender.

Det er i det hele taget skægt at se, hvor forskelligt forfatterne har tolket opgaven med at gendigte et eventyr. Nogle har fulgt det originale eventyr i opbygning og morale, mens andre har taget elementer fra originalen og skabt en ny fortælling. Et par stykker når måske ikke helt niveauet, men generelt er historierne dog gode, og jeg er sikker på, at målgruppen vil føle sig fint underholdt af disse ti moderne eventyr.

Forlaget Silhuet har tidligere udgivet antologien Sku ikke hunden på hårene med noveller om ordsprog, og i skrivende stund indkalder de historier om kærlighed (og problemer dermed) på Internettet.

Anmeldereksemplaret er venligt stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 55

 

Indhold:

  • Nicole Boyle Rødtnes: “Snehvide”
  • Lea Kala Landgren: “Den grimme ælling”
  • Beatrix M. G. Nielsen: “Alice i Eventyrland”
  • Maja Møller: “Det er ganske vist”
  • Silvestri: “Historien om en moder”
  • Jacob F. H. Petersen: “Kejserens nye klæder”
  • Lars Ahn: “Prinsessen på ærten”
  • Tenna Vagner: “Den lille pige med svovlstikkerne”
  • Annette Skibby: “Svinedrengen”
  • Sigrid Groth: “Tommelise”
Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , , | En kommentar