Sinners

Udgivet den august 31, 2025 af Admin

Sinners
Film, USA, 2025
Instruktør: Ryan Coogler
Manus: Ryan Coogler
Med Michael B. Jordan, Miles Caton, Saul Williams m.fl.

Vi befinder os i 1930’ernes USA. De barske og cool tvillinger Smoke og Stack (begge spillet af Michael B. Jordan) vender tilbage til deres hjemstavn i sydstaterne med tasken fuld af penge, som det antydes at de har erhvervet på mindre end hæderlig vis. De bruger de fleste på at købe et gammelt savværk, som de vil lave om til en ‘juke joint’; hvor de lokale sorte kan mødes for at spise, drikke, gamble, høre musik og danse. Til at spille musik hyrer de dels den aldrende bluesmusiker Delta Slim og deres egen talentfulde unge nevø Sammie, kaldet Preacherboy, fordi hans far er præst. Meget af filmen går med at få præsenteret en masse bipersoner og tvillingernes forhold til dem, alt sammen smukt og stemningsfuldt filmet. Den egentlige handling starter dog først på åbningsaftenen, hvor stort set alle egnens farvede mennesker dukker op. For i baggrunden lurer ikke bare Ku Klux Klan, men også en anden  og mindre menneskelig fare, som kan vise sig at være sværere at overvinde, nemlig vampyrer.
Handlingen er spændende, men filmens bærende element er sydstaternes bluesmusik og det miljø, musikken opstod i, ikke meget mere end et halvt århundrede efter slaveriet blev afskaffet – i hvert fald på overfladen, for de sorte arbejder stadig i de hvides bomuldsmarker på slavelignende kontrakter. Man kan næsten ærgre sig over at der går From Dusk to Dawn i filmen, men vampyrelementerne er udmærket håndteret, og de udøde besidder en besnærende menneskelig side, som kan lokke lige så vel som skræmme. Historiemæssigt er filmen ikke helt på højde med fx Abraham Lincoln, Vampire Hunter, som har et lignende tema, men musikken giver den et løft, der kan give mindelser om Where Art Thou, Brother.
Pro tip: Filmens vigtige epilog kommer først under slutteksterne. Bliv siddende og se filmen til slut.

Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

The Fantastic Four: First Steps

Udgivet den august 31, 2025 af Admin

The Fantastic Four: First Steps
Film, USA, 2025
Instruktør: Matt Shakman
Manus: Josh Friedman m.fl.
Med: Vanessa Kirby, Pedro Pascal, Joseph Quinn m.fl.

Der er tidligere lavet fire Fantastic Four-film, fra Roger Cormans aldrig udgivne lavbudget-film fra 1994 til Josh Tranks højbudgetfilm fra 2015, men ingen af dem har været specielt gode. Siden har Marvel/Disney har generhvervet rettighederne, og så skulle der naturligvis gøres et forsøg til. Skulle denne gang være lykkens gang? Ja, det synes jeg, og et ret enigt anmelderkorps giver mig ret. Politikens anmelder kalder ligefrem filmen “et mesterværk” og kvitterer med 6 hjerter.
Vi får med det samme at vide at filmen foregår på Earth 828, så vi er klar over at det ikke er det sædvanlige Marvel-univers, som åbenbart hedder Earth-199999, mens det primære tegneserieunivers er Earth-616. (‘828’ er i øvrigt valgt som hyldest til tegneren Jack Kirby, som skabte Fantastic Four sammen med Stan Lee og havde stor indflydelse på både historierne og seriens ‘kosmiske’ udtryk. Kirby blev nemlig født 8/28/1917 efter amerikansk notation)
 Earth-828 er en retrofuturistisk 60’er-verden, hvor Fantastic Four er de eneste superhelte. De har ofte reddet New York fra skurke som Mole Man, Red Ghost, The Wizard og Puppetmaster, men nu står de over for deres største udfordring: Sue Storm, The Invisible Woman, venter nemlig et barn. Som om det ikke er nok, ankommer en sølvglinsende kvinde fra rummet på et surfbræt og kundgør at Galactus er på vej og vil fortære planeten. Skæbnen er uundgåelig, og hun beder menneskene affinde sig med deres skæbne. Men Fantastic Four giver ikke så let op, selvom overmagten virker enorm: Hvordan stopper man et væsen, der spiser planeter til aftensmad og gerne tager en måne til dessert? Deres første konfrontation giver dem ikke det store håb, men Galactus giver dem en chance for at redde verden for en pris. Selvom prisen virker lille i den store sammenhæng, er vores fire helte uvillige til at betale den og søger at finde en anden løsning, selvom det virker håbløst. Hvordan skal det hele ende? Det vil jeg ikke afsløre, bortset fra at ingenting går som forventet.
Der gøres meget ud af at Fantastic Four opfatter sig selv som en familie mere end som en superheltegruppe sammenbragt af omstændighederne. I tegneserierne er FF da også ikke bare Marvels ‘first family’, men hele superheltebranchens. Noget lignende var ikke set før Marvel lancerede Fantastic Four som forlagets første superserie i 1961, og ingen efterligninger har siden overgået denne fantastiske familie. Filmen giver sig god tid til at introducere figurerne og deres forhold til hinanden og omverdenen, og der er faktisk ret få action-scener. Temaet er mere at forstå hinanden og finde løsninger end at slå på tæven, om end Ben “The Thing” Grimm jævnligt savner noget at slå løs på. Det er det menneskelige og den personlige varme, der er i centrum, og dette centrum er uomtvisteligt Sue Storm, fremragende spillet af Vanessa Kirby (ingen relation til Jack). En klar anbefaling herfra!
Jeg ville gerne se flere film med Fantastic Four i deres eget univers, men en tekst i credits afslører at vi næste gang møder superfamilien i den kommende Avengers-film, Avengers: Doomsday, der ifølge rygterne lægger op til at alle Marvel-figurerne nu skal samles i ét filmunivers, hvor Fantastic Four og X-Men/Deadpool har haft deres egne. Jeg frygter det værste, men håber selvfølgelig på det bedste.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

The Old Guard 2

Udgivet den juli 26, 2025 af Admin

The Old Guard 2
Film, Netflix, 2025
Instruktion: Victoria Mahoney
Manus: Greg Rucka m-fl.
Med: Charlize Theron, KiKi Layne, Matthias Schoenaerts m.fl.

I den første The Old Guard-film fra 2020 blev vi introduceret til en lille gruppe udødelige anført af “Andy” Andromache (Charlize Theron), som anonymt rejser rundt i verden og redder uskyldige, nakker våbensmuglere osv. for at gøre verden til et bedre sted. Undervejs i historien mister Andy uforklarligt sin udødelighed, sådan som det åbenbart nogle gange sker for hendes slags. Temaet med udødelige krigere i nutiden er set før, mest kendt i Highlander og mere for nylig i den svage Marvel-film Eternals (baseret på en ellers glimrende tegneserie skabt af mesteren Jack Kirby), men den første film fungerede trods det som hæderlig popcorn-underholdning.
I denne 2’er bliver vi introduceret til den første udødelige, Discord (Uma Thurman), som har set sig sur på de andre udødelige og verden i almindelighed og vil slå alt og alle ihjel. Hun bliver hjulpet af en anden udødelig, Quynh, som hun redder fra at være fanget i en sarkofag på bunden af havet i 500 år. Der er således lagt op til en konfrontation mellem de to grupper af udødelige. Undervejs får vi også at vide at Nile (KiKi Layne), som blev introduceret i første film, er den allersidste udødelige, som har særlige evner, hun ikke er klar over.
Filmen byder på et par lange og velkoreograferede action-scener, men ellers går det meste film med en masse snak, som ikke rigtig driver historien frem. På nær Theron virker skuespillerne uinspirerede – især Uma Thurman virker spildt i rollen som den endimensionelle superskurk. Og når det endelig ser ud til at vi nærmer os den endelige konfrontation, slutter filmen. Afslutningen kommer først i den tredje film – som ifølge kilder måske aldrig bliver lavet, eftersom publikum (forståeligt nok) ikke var vilde med 2’eren. Mit råd er derfor: Vent med at se denne film indtil 3’eren kommer. Ellers risikerer du at spilde din tid på en svag midterfilm, der sandsynligvis aldrig får en forløsning.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Superman

Udgivet den juli 26, 2025 af Admin

Superman
Film, USA, 2025
Instruktion og manus: James Gunn
Med: David Corenswet, Rachel Brosnahan, Nicholas Hoult m.fl.

Så fik vi den længe ventede Superman-film af James Gunn. Levede den op til forventningerne? Bestemt. Er det den bedste superheltefilm nogensinde? Næppe – men måske i top ti.
Vi befinder os i Metropolis ca. tre år efter at Superman (David Corenswet) kom på banen som helt. Trods sine gode gerninger er han kommet i modvind, fordi han har blandet sig i international politik ved at forhindre diktaturstaten Bogravia i at erobre det fattige og forsvarsløse naboland Jarhanpur. Er han gået for vidt? Skal en selverklæret alien bestemme hvad selvstændige lande må og ikke må? Midt i virakken afslører tech-milliardæren Lex Luthor uomtvistelige beviser for at lille Kal-El blev sendt fra Krypton for at gøre sig til overherre over Jorden og skabe en ny herskerrace af halvblods kryptonianere – noget som kommer bag på Superman selv. Nu skal Superman forsøge at bevise sine gode intentioner samtidig med at han skal forhindre at Bogravias diktator (spillet veloplagt af Zlatko Buric) iværksætter et nyt angreb på Jarhanpur . et angreb hvor Luthor også har en finger med i spillet.
James Gunn har valgt at lægge det mørke, dystre og farveløse Snyderverse bag sig for i stedet at give plads til tegneserieuniversets kompleksitet og absurditet, uden at det kammer over i parodi. Filmen byder på en masse fanservice med blandt andet superhunden Krypto og et større antal mindre kendte superhelte og -skurke, heriblandt Mr. Terrific, Metamorfo, Guy Gardner, Hawkgirl og The Engineer (og en lille cameo med Supergirl, hvis egen film er på vej) samt en masse velkendte figurer fra Daily Planets redaktion: Perry White, Jimmy Olsen, Cat Grant, Steve Lombard og selvfølgelig Clark Kent og Lois Lane (velspillet af Rachel Brosnahan, kendt for titelrollen i The Marvelous Ms. Maisel). Trods denne overflod af figurer virker filmen ikke overlæsset; alle figurerne falder naturligt ind i plottet, og der bliver ikke spildt tid på at forklare hvem de er. Skuespillerne er generelt godt valgt; jeg vil især fremhæve Nicolas Hoult som Lex Luthor, Edi Gathegi (kendt fra Apple-serien for All Mankind) som Mr. Trrific og den altid veloplagte Nathan Fillion som Guy Gardner. Jeg kunne godt have tænkt mig at se mere til Isabela Merceds Hawkgirl – jeg tror ikke hun har mere end 4-5 replikker i hele filmen. Trods masser af action finder filmen også tid til lange samtaler mellem filmens hovedpersoner; noget som giver mere dybde til figurerne. Det opnås ved at undgå de uendelige og overlæssede CGI-kampscener, som efterhånden kendetegner finalerne i stort set alle større superheltefilm.
Er Superman mere end blot kulørt og veloplagt underholdning? Det kan man godt argumentere for. For eksempel har Boravias invasion af Jarhanpur klare paralleller til Ruslands invasion af Ukraine og Israels angreb på Gaza – måske især det sidste, eftersom Boravia bliver portrætteret som en gammel allieret af USA, som velvilligt leverer våben til invasionen mens verdenssamfundet i øvrigt ser stiltiende på. De populistiske mediers syn på Superman afspejler også indvandrer-debatten i USA: Kan man stole på at en alien (udlænding) ærligt kæmper for Amerikas interesser? Vil en alien ikke før eller siden vende sig mod folket, trods alt det gode han har gjort før? Lex Luthor er også en, kun en smule overdrevet, satire over USAs ‘tech bros’, der velvilligt blander sig i andre landes politik, bruger deres formuer til destruktive formål uden tanke for andre mennesker og angriber folk som siger dem imod. Man kan sikkert også anlægge andre fortolkninger. Nogle vil givetvis se Superman som symbol på USA’s selvbestaltede rolle som hele verdens politimand og forældede ærkeamerikanske værdier. Man kan sige at filmen viser de fantastiske genrers evne til at skabe allegorier, som man selv skal finde og afkode, i stedet for at få budskaberne presset ned i halsen.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Morten Dürr & Lars Horneman – Liv

Udgivet den maj 18, 2025 af Admin

Liv
Tegneserie af Morten Dürr og Lars Horneman
Forlaget Cobolt, 2025, 140 sider

Anmeldereksempar er leveret af forlaget

Pigen Felicia har et problem med at huske. I skolen fik hun at vide at det var fordi hun dagdrømte for meget, og dette gjorde at hun klarede sig dårligere end de andre. Grunden til at de andre klarer sig bedre kunne dog også være at de har fået indopereret en lille anordning der gør at de kan huske alt. Felicia får også denne anordning indopereret, men da hun vågner, kan hun ikke huske noget, end ikke hvem hendes forældre er. Lige så stille kommer hukommelsen og minderne tilbage. Men det er i et rod de kommer tilbage, og som læser kan man godt se at det vi sidder og læser er en sammenblanding af hendes minder fra før operation, fra lige efter operationen, og fra en tid der ligger noget efter. En tid efter den stormflod og det kaos der gjorde at hun nu leder efter Liv.

Fortællingen igennem de sammenblandede minder gør et kraftigt indtryk, og giver en virkelig medrivende historie. Der er mange små detaljer der hele tiden binder fortiden, katastrofen  og nutiden sammen, så som at det hele starter med at hun sidder på stranden og bygger et sandslot. Hendes forældre siger at de skal gå, men at hun kan bygge videre i morgen. Men det er de færreste sandslotte der overlever natten, og dagen efter er de gerne i ruiner når vandet har været der. Hun sidder også i samtaler med forældrene og fortæller hvad der kommer til at ske i fremtiden, hvilket jo også er fine henvisninger til at dette er minder i hendes hoved.

Der er mange fine detaljer som man kunne fremhæve og analyserer, noget der også lægges op til med det undervisningsmateriale der frit kan downloades til bogen, og jeg kan fint se den blive brugt i undervisningssammenhæng.

Den er i serie med udgivelserne Zenobia (Cobolt, 2016) og Ivalu (Cobolt, 2019) som tog store og svære emner som krig, incest og selvom mord op, i et format hvor den gav mulighed for at tale om disse emner. Det er også det som Liv gør, hvor det her er, hvad følgerne af klimaforandringerne i fremtiden kan ende med at blive. Men faktisk også omkring det med at passe ind  i skolesystemet, for Felicia og hendes forældre bliver faktisk presset til at lade hende opererer for at hun kan passe ind i systemet.

Liv er dog langt fra kun en undervisningsbog. Den er flot, underfundig, tankevækkende, og den kan bestemt anbefales.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Fra det første blod til den sidste actionhelt – Den amerikanske actionfilms guldalder fra 1982-1993

Udgivet den maj 8, 2025 af Admin

Fra det første blod til den sidste actionhelt – Den amerikanske actionfilms guldalder fra 1982-1993
Fagbog af Jacob Holm Krogsøe
Med forord af Sven-Ole Thorsen
Afart, 2025, 232 sider

Anmeldereksempar er leveret af forlaget

Jeg var selv barn i 80’erne, og havde plakater med Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger  på væggene på mit værelse. Jeg husker også at første gang vi var en gruppe der fik lov til at tage i biografen selv uden forældre, der var det Rambo III (1988) vi var inde og se (biografpersonalet mente dog ikke vi var gamle nok, så vi måtte ringe hjem og få vores forældre til at bekræfte at vi havde fået lov), og den julefilm som jeg har set flest gange er Die Hard (1988). Så jeg må sige at en bog om actionheltens guldalder lige er noget for mig. Og når nu vi er ved min kærlighed til actionfilmene fra denne periode, så fik jeg overtalt min kone til at vi skulle døbe den ene af vores sønner Sylvester (kom dog ikke igennem med at den anden skulle hedde Arnold).

Bogen her er ikke kun skrevet til folk der elsker actionfilmene fra 80’erne, men også tydeligt skrevet af en der selv har en stor kærlighed til disse. Det er tydeligt at Jacob Holm Krogsøe ikke kun har en stor viden om disse film, men også en stor lyst til at dele denne viden. Bogen er således fyldt med en masse paratviden, og citater som man sidder og elsker at genopfriske fra utallige gensyn af filmene.

Bogen indeholder naturligvis en lang række omtaler og beskrivelser af actionfilmens hovedværker, specielt med fokus på film med genres konger Stallone og Arnold. Der er selvfølgelig også masser af plads til andre stjerner som Van Damme, Seagal og Lundgreen for blot at nævne nogle få. Det er dog ikke bare en kronologisk gennemgang, men den har en struktur der viser hvordan actionhelte figuren udvikler sig igennem perioden, startende med Stallone filmen First Blood (1982) som er den  første film om Rambo, og frem til Arnold filmen The Last Action Hero (1993). Den viser også hvordan der er undergenre inden for actionfilm, og hvordan filmene ændrer karakter i tråd med hvordan samfundet ændre sig i de år. Der trækkes bl.a paralleller til at det var Regan der havde været præsident i USA  i årene op til periodens start, mens det i periodens slutning var Clinton.

Bogen holder sig ikke snævert til de år den udnævner som guldalderen (1982-1993), men kommer også ind på de film der kom før, som genren bygger videre på (bl.a. westerns, superstrømer film som Dirty Harry (1971) og selvtægts film som En man ser rødt (1974). Der er naturligt også et afsnit med nogle af de film der kom efter og som stadig bygger videre på actionhelten, som bl.a Taken filmene.

Det er ikke kun filmene der omtales, men også filmmusikken, og noget af det merchandise der er udkommet i form af actionfigurer, henvisninger til computerspil og et kapitel om actionhelten i bøger.

Det er alle disse perspektiveringer og opridsninger af paralleller der hæver denne bog fra ”blot” at være en fanisk kærlighedserklæring til at gøre det til en fagbog.

Når der dykkes ned i et emne der er så dyrkes af mange, så vil der altid være ting man som læser sidder og tænker også burde have været med, eller små perspektiver der kunne havde krydret i enkelte afsnit, men vi taler jo også om film hvor der for flere af dem er skrevet hele bøger om hver af dem. Ingen tvivl om at dette værker afdækker emnet rigtigt godt, og kommer ud i mage afkroge og hjørner.

Ingen tvivl om at dette er en kærlighedserklæring til actiongenren, og alle der deler denne kærlighed vil finde glæde i denne bog.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Faglitteratur | Tagget , , | Skriv en kommentar

Jacob Rask Nielsen – Musse Fitzmeyer – International Mestertyv

Udgivet den maj 5, 2025 af Admin

Musse Fitzmeyer – International Mestertyv
Tegneserie af Jacob Rask Nielsen
Selvudgivet, 2025, 84 sider

Anmeldereksemplar leveret af udgiveren.

Musse Fitzmeyer har gang på gang planer om at pensionerer sig selv som mestertyv, men hele tiden dukker der lige en diamant eller en gigantisk guldbarre op, som hun da også lige skal stjæle inden hun er helt færdig.

Hun bliver selvfølgeligt jaget af politiet, men det lykkedes hende at stjæle detektivens hjerte, så det nu er mere af kærlighedssyge at han jagter hende. I den jagt bliver han bl.a. ædt af en krokodille, sprunget i luften, omdannet til en cyborg og muteret.

Musse selv bliver bortført af en ufo, jagtet af zombier og kommer tæt på tidsrejse paradokser.

Der er således godt gang i handlingen og der sker meget på de 84 sider, og lige som Musse ikke har ro til at gå på pension, så har man som læser heller ingen ro, for der sker hele tiden nye overraskende ting. En derudaf-tegneserie som er ganske underholdende, tegnet med en streg der passer fint til den gakkede handlingen

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

Niels Kjærgaard – Sortøje

Udgivet den april 20, 2025 af Admin

Sortøje
Roman af Niels Kjærgaard
Forlaget Heimdal, 2024, 218 sider

Anmeldereksemplar leveret af forfatteren

Punkbandet Efterkommerne består af de tre barndomsvenner Thea, Aksel og Toke. De har været venner siden de som helt små var på børnehjem. Denne aften i 1984 skal de spille en koncert i den lille by Sortøje. Det at et punkband er hyret til at skulle spille i et forsamlingshus langt ude på landet er nok lidt spøjst, men underligt er det også da de bliver genkendt af en ekspedienten på tankstation uden for byen, og vedkommendes interesse i koncerten forsvinder det øjeblik han får at vide i hvilken by de skal spille.

Byen Sortøje er indhyllet i en mystisk røg og en sveden lugt, noget de får at vide skyldes en brand i undergrunden som har været i gang i årevis.

Da bandet ankommer til spillestedet og deres roadie begynder at sætte udstyret op, vil de tre ud og finde noget at spise, hvilket viser sig at være umuligt i byen. Selve koncerten er også yderst mærkelig, da det virker som om hele byen, ung som gammel er troppet op, uden at de viser nogen entusiasme for musikken.

Efter koncerten vil de bare gerne væk, men de finder deres bil totalskadet imod en mur, og deres roadie er væk. Det skal vise sig at det på ingen måde er tilfældigt at bandet Efterkommerne er blevet hyret til at spille i den lille by, og at byens beboere ikke sådan vil lade dem slippe.

At bogen nu udvikler sig i en grotesk og blodig retning er næppe nogen overraskelse eftersom bogens forside er prydet af en grotesk skikkelse der ridder på en muteret helhest. Når man lige kigger en ekstra gang på omslaget kan man se at der er tre sæt ekstra ben  under hesten, og man kan derfor nok gætte at der er nogen som er flugt fra noget som er endnu mere grotesk end dette syn, siden de har valgt denne forklædning.

Bogen kategorisere sig selv som værende Dark fantasy/humor, hvilket jeg vil sige rammer lige plet. På trods at de mange horror elementer så er bogen som sådan ikke skræmmende, men derimod fyldt med grotesk humor. Plottet er let at gennemskue, men det ødelægger ikke læseoplevelsen, og jeg var ganske underholdet af de mange sjove påfund.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Cæcilie Davidsen – I ravnens varetægt & Arvens pris

Udgivet den april 20, 2025 af Admin

I ravnens varetægt & Arvens pris
Ravneungen 1
Roman af Cæcilie Davidsen
Skriveforlaget, 2025, 218 sider

Anmeldereksempar er leveret af forlaget

De to børn Dave og Kathy er bedste venner og lever på piratskibet Ravnen. Bedste venner bør dele alt med hinanden, men når det nu viser sig at der er hemmeligheder omkring om dem som de dårligt nok selv er klar over, så kan der opstå mistillid og splid i venskabet. Det er netop hvad der sker her, da de voksne omkring dem begynder at opføre sig på måder der får det til at virke somom det ikke er helt tilfældigt at specielt det ene af børnene er på piratskibet. Specielt da rumskibet angribes og det er Dave der ser ud til at være den som angriberne er ude efter, bliver det tydeligt at de er brikker i de voksne spil.

Dette er første bind i den nye science fiction serie Ravneungen. Eller man kan faktisk godt sige at dette er de to første dele i serien, da bogen er delt ind i to sektioner. Opsplitningen sker netop hvor de to børn er blevet splittet fra hinanden, uden at de endnu selv har forstået hvad det er der sker omkring dem.

Som det er med første bind i serier, så er det her fortælleuniverset og karaktererne skal præsenteres, og man skal ikke forvente at man får svar på de spørgsmål som bogen stiller endnu. Sådan er det også her, og det skal blive spændende at følge som fortællingen kommer til at udfolde sig i det efterfølgende bind.

Bogens omslag signalerer at den er rette mod børn og unge, også understøttet af at hovedpersonerne er børn, men den læses også fint at den voksne læser. Forfatteren fremhæver også at bogen er skrevet til unge og voksne.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Ronny Reffelt – Planet X – Ankomsten

Udgivet den april 6, 2025 af Admin

Planet X – Ankomsten
Roman af Ronny Reffelt
Forlaget Brændpunkt, 2024, 270 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Der diskuteres om der eksisterer en Planet X i vores solsystem. På siden videnskab.dk står der i en artikel fra 2016: ” Det diskuteres stadig om ‚Planet X‛ findes. Det eneste bevis, vi har for dens eksistens, er banerne for nogle af de tusinder af små iskloder, der kredser i Kuiperbæltet udenfor Neptuns bane. Nogle af de små iskloder har nemlig baner, der stærkt tyder på, at de er påvirket af tyngdekraften fra en endnu ukendt stor planet”:  https://videnskab.dk/rummet/rejsen-til-planet-x/

I romanen Planet X – Ankomsten, som er første del i en romanserie for unge på tre bind om planet x, lader forfatteren planet x komme tæt på jorden med katastrofale følger. I indledningen til romanen står der, at inspirationen til historien er kommet ved at forfatteren har læst materiale om Planet X.

I bogen følger vi to spor. Det ene spor er med matematikprofessoren Henry Hicks som bliver ført af to agenter fra Secret Service til en bunker i Denver, mens katastrofen rammer jorden.  

Cody, Henrys søn, spiller amerikansk fodbold. Og katastrofen rammer, mens Cody er på banen for at spille amerikansk fodbold. En masse mennesker dør som følge af katastrofen, men Cody og hans klassekammerat Susan overlever. Det andet spor i romanen er således at Cody og Susan som prøver på at komme til bunkeren i Denver. Og hvordan det går skal ikke afsløres her.

I bunkeren i Denver er der flere andre videnskabsfolk. Bl.a. en specialist i religion, der hedder Bethany. Bethany har nogle mærkelige teorier, som viser sig at være rigtige i romanens verden.

Bethanys teorier er familie med Erich von Dänikens teorier om at aliens har spillet en rolle i starten menneskets og kulturens udvikling.  Denne tanke om aliens som en art guder er for eksempel udfoldet i filmen Stargate (instrueret af Roland Emmerich), hvor et alien fungerer som gud, nemlig den ægyptiske gud Ra. Katastrofedelen i romanen minder om filmen 2012, instrueret af samme Emmerich. En film som der også refereres til i bogen (s. 251)

I romanen er Bethany bl.a. kritisk overfor Darwins udviklingsteori, men sætter i stedet en opfattelse at det er aliens, der har avlet mennesker gennem et avlsprogram. Og at menneskene ikke har været på jorden så længe som videnskaben i den virkelige verden siger. På side 175 står der: ”90 % af alt dyreliv på jorden, inklusive mennesket opstod for kun 100.000-200.000 år siden” Og at menneskene har levet samtidig med dinosaurerne. (s. 173)

Disse ting trækker ned i min bedømmelse af romanen. Dels er der inkonsistens i romanens teorier ved at aliens næppe ville kunne avle noget som helst hvis ikke udvikling er en realitet, som Darwins teori siger at den er. Dels tager romanen religiøse skrifter som Bibelen alvorligt som historieskrivning og bruger Bibelen til at vise at planet x har været forbi jorden før, selv om det i romanen fra Bibelen citerede sted ikke har noget med det at gøre. Der er citeret fra Anden Mosebog kapitel 10 vers 22.

Jeg er som læser i tvivl om, hvor enig forfatteren er med Bethany i de teorier hun lægger frem for læseren. For eksempel det med påstanden om at Darwins udviklingsteori ikke holder eller at menneskene ikke har eksisteret så længe på jorden som det er tilfældet i den virkelige verden. I religiøse kredse er der folk med disse opfattelser. Det trækker også ned i min bedømmelse af romanen at man har denne tvivl om romanens budskab. Og har romanen dette budskab om videnskab som vrøvler, synes jeg at det gør romanen til en mindre god roman. Og så er det før nævnte inkonsistens i romanens teorier, som trækker kvaliteten ned.  Historien ville fungere bedre uden at disse ting.

Men ellers sker der noget i romanen og handlingen er relativt spændende. Sproget fungerer uden at være rigtig godt. Der er en metafor som ikke er så god på side 104: ”Utallige biler stod efterladte som ubrugelige klodser af metal.” Men senere på s. 232 er der en bedre metafor: ”Kogt levende som hummere i en gryde”. Men selv om der således er gode ting i romanen, er grundlaget romanen bygger på med til at trække kvaliteten ned. Og jeg synes at en redaktør burde have sagt disse ting til forfatteren. Så de kunne være ændret. Og man havde fået en bedre roman ud af det.

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar