Mads Schack-Lindhardt – Tir Nazrâls arving

Tir Nazrâls arving
Roman af Mads Schack-Lindhardt
mellemgaard, 2016, 328 sider

Tir Nazrâls arving fortæller historien om drengen Sebastian, der er enebarn. Han flytter med sine forældre ind i sin afdøde onkels hus. Her møder han naboen, den sære ældre dame Martha, som han falder i snak med. En aften giver han efter for sin nysgerrighed og følger efter hende, da hun forsvinder ind i sit drivhus. Herved ender han i Tir Nazrâl. Tir Nazrâl er et gigantisk træ, der indeholder adgang til samtlige universer, der nogensinde er blevet skrevet bøger om. Disse universer er af forskellige aldre og historier, som ikke er skrevet færdig og kan ændres løbende, hvis forfatteren ændrer dele af bogen.

Da Sebastian ankommer til Tir Nazrâl, er dets eksistens under angreb af en ond troldmand fra et af universerne, og han må drage ud på en farefuld færd med Martha og flere andre ledsagere for at redde det.

Fortællingen har elementer af en metaroman, da Tir Nazrâl er hjemsted for alle fortællinger, der nogensinde er skrevet. Derfor diskuteres fantasygenren på nogle tidspunkter undervejs i fortællingen og man støder flere gange, på referencer til andre fantasybøger. Dette gør bogen spændende og anderledes, men kræver samtidig en fin balancegang hos forfatteren, da der er stor mulighed for, at fortællingen hurtig kan komme til at læne sig op ad andre bøgers ideer og universer. Blandt andet genbruges ideen fra Harry Potter om Horcruxer, objekter, der kan holde en del af en persons sjæl i live, selvom de dør, hvilket er, hvad Voldemort brugte til at skabe sin udødelighed. Dette benytter den onde troldmand i denne fortælling sig også af.

Forfatteren undgår dog fint at indlemme lange passager og større stykker af bogen med referencer til tidligere store fantasyværker. Referencerne er delvist skjulte, men opfattes af den erfarne læser af fantasybøger og bruges i en fornuftig mængde, der gør, at bogen som helhed fremstår som en original fortælling med en ny og anderledes tilgang til fantasygenren.

Bogen henvender sig til folk i alle aldre med interesse for fantasyromaner. Den er spændende og fyldt med action, som de fleste romaner af samme genre, men samtidig tilføjer den også genren noget nyt. Den henvender sig til det unge publikum, men appellerer samtidig også til den ældre og mere erfarne læser med sin anderledes fortælling, som giver læseren med forståelse for den intertekstualitet forfatteren benytter sig, mulighed for at gå et spadestik dybere i sin analyse af bogen. Tir-Näzrals arving er første bog i serien om Stjernekrønikerne, så det bliver bestemt interessant at se, hvordan historien fortsætter i næste bog.

Anmeldt af Mads Bækmand Raun i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mathilde Gram – Arvens hævn

Arvens hævn
Roman af Mathilde Gram
One Horizon Publishing, 2016, 585 sider

Arvens hævn er Mathilde Grams anden roman og hendes første i fantasygenren. Den er udgivet på forfatterens eget forlag.

I bogen møder vi Aria. Aria er en blanding af lys og mørk engel. En forbudt forening, der sender den spæde Aria i pleje hos en ældre engel. Efter hendes plejemors død må hun begive sig ud for at finde det gemte rige Zilicius. Her lærer hun mere om sin skæbne og sine evner og får allierede der hjælper hende i kampen mod den onde fyrste og det mørke der spreder sig. Samtidig må hun kæmpe mod og med sin spirende kærlighed til den mørke engel Milas.

Mathilde Gram formår at bygge et stort og interessant univers op. Selve grundideen og plottet er godt. Det er desværre ikke godt nok til at gøre op for at flowet i bogen er tungt, og sproget er langsomt og gentagende. Det er en følelsestung historie, hvilket især kommer til udtryk i et væld af indre monologer, filosofering og uafsluttede (tøvende) sætninger. Det sænker tempoet i historien og gør læseoplevelsen irriterende, frustrerende og langsommelig: tre ting som en bog på knap 600 sider ikke kan bære, uden at blive en nedslidende oplevelse at bevæge sig igennem. Man fornemmer fraværet af en redaktør på bogen, da der fremstår et behov for at der blev skåret i teksten, så historien fremstår skarpere.

I bund og grund er grundtanken med Arvens Hævn fin, men udførelsen lader meget tilbage at ønske.

Anmeldt af Cecilie Fakkelskov i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Helge Kastrup – Under

Under
Roman af Helge Kastrup
Ulven og Uglen, 2016, 350 sider

Under er titlen på Helge Kastrups roman, og det er historien om Helge Kastrup, der finder en skjult verden under København, hvor et lille utopisk samfund er opstået for århundreder siden og i vis hemmelige lærdom Helge gradvist oplæres i, indtil han en dag som ældre herre indkaldes for at opklare et mord begået i et lukket rum. Hen over syv dage efterforskes mordgåden, som udvikler sig til historier om ulykkelig kærlighed, en mystisk forsvinding og hovedpersonens møde med sin sjælemage fra Nepal, da hun tilfældigvis er i København til en kvindekonference.

Dagligt følger vi hovedpersonens mange små løgne for at slippe væk fra sin kone og børn, så han kan tage ind til København og slippe ned i de underjordiskes verden, hvor mordet skal opklares, personers mystiske forsvinden afdækkes, en række mærkelige tyverier håndteres og lyden af mystisk musik forløses.

Til sidst falder det hele i hak i en historie om bosniske flygtninge drevet under jorden (af blandt andet Dansk Folkepartis fjendtlighed over for flygtninge) og et jalousimord, der har strandet den forsvundne morder i en tidsløkke, mens hovedpersonen opnår fuldkommenhed gennem tantrisk sex med sin sjælemage.

Under, som både refererer til en verden ‘under’ og til det underfulde, er en roman, der med rødderne i den magiske realismes genre forsøger at fortælle en slags krimi, mens den udforsker underverdenens filosofiske verdensbillede, som er en slags parallel til hovedpersonens interesse for og dyrkelse af buddhismen, som også er forfatterens egen, da hovedperson og forfatter er samme person, selvom det i bogens eventyrlige format er uklart, hvor forfatteren ender og den fiktive hovedperson begynder.

Romanen er drevet frem af hovedpersonens gradvise indvielse i buddhismens mysterier og i underverdenens mysterier, alt imens der begås verdensbygning af de underjordiskes samfund, mens historien akkompagneres af sære fortællinger, der dels er en finurlig leg med sære tanker af forfatteren, som det er eksempler, der skal understøtte romanens filosofiske pointer, og dette suppleres af mordmysteriet, som kræver en introduktion til fysikkens verden, som er reflekteret af forfatterens/hovedpersonens uddannelse og hverv som underviser i fysik.

Undervejs fungerer bogen som platform for forfatterens småfilosofiske overvejelser og tilbagevendende advarsler mod astrologi og anden religiøs overtro. Midt i alt dette er der et mord, som skal opklares, og med mordet følger mysterium på mysterium, som til sidst forløses i et kosmisk hele, som viser sig at være også uden for forfatterens evne at forstå, da han ender med at basere det på følgerne af fysikkens love, som han betror læseren, at han heller ikke selv formår at forklare.

Trods de mange tråde, som forfatteren Helge Kastrup gennem sit til tider altmodiske sprog og opstyltede ‘bedstefar-humor’ konstant spinder ind og ud af hinanden, så er Under en tam fortælling.

Der er intet bid i verdensbygningen med de underjordiskes verden, som er et utopisk samfund, der konsekvent er bedre end vores, og derfor ikke er mere end kedelig moralisering, og verdensbygningen mister sit værd, når alle forklaringer grundlæggende bunder i, at det er ‘magisk’ og der derfor ikke er noget at forklare.

Ligeledes er mysterierne tamme, for der er aldrig noget på spil. Ingen er i fare, intet risikeres, og alt, der finder sted, er hovedpersonens indvielse til de større mysterier, men alt det forløber uden nogen form for konflikt.

Efterforskningen af mordet er ikke mere efterforskning, end at det hele klares ved at læse breve og snakke med beboerne i samfundet under jorden, og twistet i mordgåden skal forestille at bygge på indsigt i fysikkens verden, men når det kommer til den endelige afsløring, går forfatteren til bekendelse og indrømmer, at han heller ikke selv ved, hvordan hans fikse ide egentlig hænger sammen, og samtidig med at det lader læseren uden egentlig chance for at regne mysteriet ud undervejs.

Under indskriver sig i flere genrer fra historier om skjulte parallel-verdener, som f.eks. Neil Gaimans Neverwhere til historier, hvor forfatteren går i dybden med et smalt emne og gør det til grundlaget for sin bog, som f.eks. Perez-Revertes Dumasklubben eller Umberto Ecos Foucaults pendul, til historier, der nærmest er moderne introduktioner til religiøse forestillinger, som f.eks. Alan Moores tegneserie Promethea, men i modsætning til de nævnte værker, så bliver Under aldrig en spændende bog.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Rhiannon Frater – As the World Dies

As the World Dies
Bind 1: De første dage
Bind 2: Forskanset bag muren
Romaner af Rhiannon Frater
Tellerup, 2013, 2014
432 sider, 484 sider

Katie var en succesrig advokat, og hun var gift med den kvinde hun elskede. Hele hendes verden ændrede sig den dag hendes kone forsøgte at bide og dræbe hende.

Samtidig er den underkuede Jenni blevet angrebet af sin mand. Dette er ikke som den hustruvold som han tidligere har udsat hende for; denne gang forsøger han at dræbe og æde hende. Det der dog i endnu højere grad skræmmer og ryster hende da hun flygter fra huset. er at hendes børn også er frådende monstre som er efter hende.

De to kvinder finder sammen i deres flugt igennem en verden som er i opløsning og hvor de døde har rejst sig som frådende zombier.

De sætter sig for at tage ud til den sommerlejer hvor Jennies stedsøn er, for at sikre sig at han er i sikkerhed, og derefter begiver de sig ud for at finde ud af om der overhovedet er noget sted som er sikkert.

De kommer til en by som er ved at forskanse sig, men som dog stadig er åben for at tage overlevede ind. De kommer hurtigt til at indgå blandt nogle af de ledende personer i det lille samfund og kommer til at spille vigtige roller i deres forsøg på at sikre byen imod de levende døde.

Dette er et kort resume af første bind i Rhiannon Fraters zombieserie As the World Dies. Romanens omdrejningspunkt er de to kvinder og hvordan de sammen og hver især bearbejder den nye situation.

Jenni har igennem sit ægteskab været vant til modgang, og hun har længe ønsket en forandring i sit liv. Selvom den hændte forandring på ingen måde var den hun ønskede, så har hun alligevel fundet en styrke i sig selv til at bearbejde den og sørge for at arbejde på at få det bedste ud af den. Hun fokuserer på at være der for sin stedsøn, men også på den nye veninde hun har fået, samt at udvikle sig som en selvstændig kvinde

Katie har derimod fået en lykkelig tilværelse flået fra sig. Hun er vant til at være stærk og handlekraftig, hvilket hun fortsætter med at være i denne nye situation, men hun bære på den stor sorg det er at vide at hendes elskede stavrer rundt som en af de levende døde, noget hun har meget svært ved at forholde sig til. De to kvinder er meget forskellige, men de henter meget støtte hos hinanden.

Det lille samfund er ved at bliver opbygget, og de mest handlekraftige bliver hurtigt i centrum for det. Travis bliver et samlingspunkt, da han sørger for at der sker fremskridt i forskansningen, men borgmesteren og andre administrative er med til at sikre at mad og andre fornødenheder bliver fordelt. Det lille samfund gør også meget for at sikre at andre overlevende kan komme hen til dem og finde sikkerhed der. Det er dog også et skrøbeligt lille samfund, for der begynder at opstå konflikter og i en situation hvor man er under denne form for undtagelsestilstand er der svære valg der skal træffes, og der er ikke altid enighed om hvilke løsninger der skal vælges.

Den første halvdel af bogen er en beskrivelse af en flugt fra de levende døde samt forsøg på at finde ud af hvordan man bedst kan skabe en sikkerhed når man er under konstant angreb. Den del af bogen er spændende pga. den megen action, mens bogen bliver mere interessant i den anden halvdel, hvor de nu har fundet en form for sikkerhed, men nu for alvor skal til at forholde sig til situationen og til hinanden.

Seriens bind to har fået den meget passende titel Forskanset bag muren, for det er netop det den handler om. Det lille samfund gør hvad det kan for at finde ud af hvordan det skal fungerer. Efterhånden som de får styr på deres forsyninger og får ryddet bygninger der kan bruges til at bo i, skal de forholde sig til hvordan de skal opretholde lov og orden i et samfund hvor noget sådan er brudt sammen. Da der kommer mistanke om at der er sket mord, og ikke mindst da en voldtægt finder sted, må de finde ud af hvilke straffe de vil bruge over for de levende.

Det er dog ikke kun blandt de levende inden for barriererne, og de døde udenfor, at truslerne kommer. En forbryderbande hærger i området og efterlader et spor af vold, voldtægter og mord. Beboerne i den forskansede by må finde ud af hvordan de vil tage kampen op imod en sådan trussel.

Dette er en zombiehistorie i stil med The Walking Dead og Dawn of the Dead, hvor der er fokus på de personlige relationer og på hvordan folk reagerer i en i situation hvor det højeste man kan ønske sig at opnå er at overleve en enkelt dag mere. As the world dies er ikke helt så dyster og og morbid som de to andre nævnte titler, og bogen er nok også mest tænkt til den unge læser, men den kan bestemt også anbefales til den voksne læser af zombie-dystopier.

De første dage er på mange måder et klassisk første bind i en trilogi. Den sørger for at få sat rammen og stemningen og få etableret karaktererne. I bind to virker tingene i første omgang til at være sikre, men så begynder trusler at vise sig.

Bind tre, hvor i det hele skal afsluttes, er ikke udkommet på dansk, og det virker ikke som om den kommer. Jeg tænker at dette er et tegn på at zombie-markedet er ved at være mættet og at forlaget derfor har vurderet at en oversættelse af bind tre ikke ville kunne tjene sig selv hjem. Dette er selvfølgeligt en skam for os der nu har læst de to første bind og som gerne vil have afslutningen med.

En hurtig søgning på nettet afslører at tredje bind har den engelske titel Siege og at hovedpersonerne i dette bind kommer i kontakt med en gruppe på hundredvis af overlevende, der lever under en streng senators militærdiktatur. Jeg tænker det nok ender med at jeg må få anskaffet mig dette tredje bind på engelsk for at få slutningen på historien med.

Ud over de tre bind i trilogien har Frater også skrevet tre novellesamlinger (As the World Dies – untold tales vol. 1-3) med historier fra denne zombie-inficerede verden, men nu hvor bind tre ser ud til at være droppet på dansk, så udkommer de næppe heller herhjemme.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

René Toft – Skurkistan

Skurkistan
Roman af René Toft
Forlaget Calibat

Der er noget råddent i Skurkistan. Sådan, bananråddent. På den særlige skumle og skurkagtig måde, der normalt kun er forbeholdt slyngler, tølpere og røvere. Nogen har stålet kaliffens kæreste eje. Det er uhørt. Ikke at nogen stjæler og lyver. Det gør alle i Skurkistan. Lov nr. 1 tilsiger nemlig at alle skal være skurkagtige i Skurkistan. Dette har ikke overraskende uoverskuelige følger for økonomien, idet få ting er i nogens eje ret længe af gangen. Ikke at der var ret meget at stjæle fra hinanden. Kaliffen har nemlig taget det meste og puger guld i kister, som ligger gemt bag lås og slå i hundreder af værelser i hans palads, hvis tårne ramler ind i himlen. Men kaliffens kæreste eje? Aldrig sket før. Og skønt han både besidder et lille sort fipskæg, en rød fez og hedder Boris Ondisulet, så er han bestemt ikke tilfreds. Jagten går ind på tyven, og snart er fanden løs på Ramasjangvej. Eller rettere, den lille vaneforbryder, drengen Ingolf, er løs. Og ligeså hans ven, pigen Lydia. Og bødlen Bulder, viseren, en rusten cykel, oraklet, luftpiraten, paladsgarden, kaliffen, og resten af landets balstyriske beboere.

Skurkistan er en letlæst børnebog, i Rune T. Kidde og Ole Lund Kirkegaards ånd. En røverhistorie tilsat en god portion af den galskab, der er en såre mangel af i disse år. Helt lever den vel ikke op til de to herrers niveau. Historien måtte gerne have været lidt strammere, og der måtte gerne have vært lidt mere på spil for Ingolf og Lydia – men det er bestemt en hæderlig fortælling. Der må gerne komme endnu mere galskab fra dén kant. Skurkistan er illustreret af forfatteren selv, og de understøtter bogens humor på fortræffelig vis.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Christian Engkilde – Skygger i mørket

Skygger i mørket
Roman af Christian Engkilde
Silhuet, 2016. – 215 sider
Omslag: Nathascha Friis
Sebastian går i 7. klasse. Han er bedstevenner med Jonas og Simmer, som han også spiller fodbold med. De tre venner hænger altid ud sammen, men til en forældresamtale på skolen får Sebastian at vide, at han skal tage sig sammen, ikke være så fjollet og koncentrere sig mere om skolen end om fodbold og vennerne.
Kort efter starter en ny dreng i klassen, Thomas. Og Thomas er blind. Deres klasselærer udpeger Sebastian til at sidde ved siden af den nye dreng og hjælpe ham med at finde rundt på skolen, indtil han er faldet til. Sebastian er ærlig talt træt af at skulle agere førerhund for Thomas, og i starten gør han det kun meget modvilligt.
Men så begynder der at ske mærkelige ting på skolen, og hver gang bliver Sebastian involveret, så han fremstår som den skyldige. Samtidig begynder han og Thomas at tale bedre med hinanden, og Sebastian opdager, at Thomas har set en skygge ved ham, hver gang der er sket noget. En skygge som ingen andre kan se.
Hvad er det for en skygge, der forfølger Sebastian? Hvorfor lige ham? Og har det noget at gøre med sagnet om Fakkelbrødrene på det lokale kloster, som brændte ned til grunden i Middelalderen?
Christian Engkilde har både et par ungdomsromaner og et grundkursus i sejlsport på cd-rom bag sig. Med Skygger i mørket, som er første bind i en trilogi for børn og unge, bevæger han sig over i gysergenren. Og det lykkes delvist.
Jeg blev hurtigt fanget ind af historien om Sebastian, som egentlig er en god fyr, men som ind i mellem lader sig rive med af kammeraterne. Og da så Thomas kommer ind i billedet, og alle de ubehagelig ting begynder at ske, er Sebastian nødt til at stå på egne ben. Hans langsomme udstødelse af fællesskabet og gryende venskab med Thomas beskriver Engkilde fint og overbevisende.
Derimod lykkes det ikke helt at gøre den anden del af fortællingen rigtig uhyggelig, selvom de enkelte komponenter er til stede. De to drenge forsøger sammen med skolebibliotekaren og en af hendes bekendte at slippe af med skyggen en sen aften på skolen. Men trods set-uppet i de lange, mørke gange og angsten for skyggen, der langsomt er blevet mere og mere voldelig, så virker de to voksne karakterer lidt for utroværdige, til at jeg helt blev fanget. Derimod fungerer samspillet mellem Sebastian og Thomas perfekt, og derfor tror jeg egentlig, at romanens målgruppe vil sluge hele historien uden mine forbehold.
Samtidig slutter Skygger i mørket med noget af en cliffhanger, som absolut giver mig lyst til at læse videre om Sebastian og Thomas. Så alt i alt vil jeg kalde Skygger i mørket for et godt bud på en gyser for børn og unge. Og så synes jeg også, at det tæller på plus-siden, at forlaget Silhuet har lavet en stemningsfuld bogtrailer, som nok skal få læserne til at bide på krogen.
Link til bogtraileren for Skygger i mørket: tinyurl.dk/90139

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jacob Kokkedal – I døden og videre – Den trofaste bror

I døden og videre
Den trofaste bror, bind 1
Roman af Jacob Kokkedal
Ulven og Uglen, 2016, 478 sider

I døden og videre er første bind i serien Den trofaste bror.

I døden og videre er en fantasyroman af den slags man kan kalde ‘high fantasy’ (ifølge Wikipedia kaldes ‘high fantasy’ episk fantasy på dansk).

Handlingen i romanen foregår i verdenen Gudshave, hvor de onde mørklinge holder til i Ushulash. På den gode side følger man kongeriget Sastion, hvor Leod er konge.

Efter en fredsperiode er der kommet krigstider igen. De onde opruster og der mangler helte på den gode side, så det ser dystert ud med hensyn til at vinde krigen.

Det er barskt at leve i Sastion, og kong Leod er beskyttende overfor sin søn Eumon, så han har sendt Eumon til byen Ellona. Men Leod vil have sønnen hjem inden krigen starter. Han sender så nogle riddere for at hente ham hjem til Sastion. På hjem­vejen har de brug for eskorte gennem Mørkskov. De får hjælp af den pukkelryggede drukkenbolt Balt, der redder Eumon fra et angreb af mørklinge.

Balt, der rummer mere end øjet kan se, begynder at lære Eumon at kæmpe og at bruge våben, men spørgsmålet er om det er for sent. Og om krigen mod ondskaben kan vindes.

I døden og videre er generelt velskrevet, og er spændende at læse. Og selv om bogen er første del af en serie, kan den læses som en afsluttet historie.

Bogen har desværre ikke mange metaforer, selv om der dukker enkelte op. En der er knap så god, er denne: “Kraftig mos hang fra de små træers tyngede grene som klamme gardiner.” (s.83). En bedre metafor er denne: “Som løbeild over tør slette.” (s. 279).

Det mest interessante i bogen er Eumons udvikling fra beskyttet barn til at blive voksen. Og så historien om Balt. Disse skaber nuancer i den traditionelle historie om kampen mellem det gode og det onde.

Skurkene i historien er virkelig onde, men den gode side har mangler. Sastion bliver fremstillet som et brutalt sted. Det får man flere eksempler på. Et af dem står på side 213: “Et sted passerede de en død tigger, men ingen tog notits af liget.” Endvidere er der også behandlingen af de mennesker, der er flygtet fra krigen, som ikke er så god.

At praktisere godhed skal læres i bogen, og dette lærer Eumon af Balt og ikke kong Leod. Godhed er ifølge Balt at de stærke skal slås for de svage. Men det centrale budskab i bogen er at uanset hvor dybt man falder, så skal man rejse sig igen.

Bogen er fyldt med action og bogen er henvendt til yngre læsere. Men den voksne læser kan sagtens læse med.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Transformationsmaskinen

Transformationsmaskinen
Roman af Nikolaj Johansen
Calibat, 2016, 216 sider

Der er fart på i romanen med det lidet mundrette navn Transformationsmaskinen. Der er faktisk ret meget fart på, og det gælder derfor om at holde godt fast, når man kaster sig ud i historien om oprøreren Aragone de Bellegarde, der tager kampen op mod en flok dræberrobotter, der angriber hans by. På sit eventyr får han følgeskab af præsten Eamonn samt en kriger, en tyv og en opfinder. Det lyder næsten som starten på et rollespil, og der bliver da også rullet med de litterære terninger.

Transformationsmaskinen foregår i noget så sjældent, i dansk litteratur i hvert fald, som et steampunk-univers. Der er damp for alle pengene, og læseren kommer på noget af en rejse sammen med Aragone og hans følgesvende. At bogen er skrevet i så højt et tempo gør også, at den er ret hurtig at læse – det føles i hvert fald sådan, på trods af, at den alligevel har hele 216 sider. Dermed ikke sagt, at bogen er for kort, den har præcis den passende længde til en bog med det tempo.

Tempoet kommer desværre også til at tage pladsen for karakterudviklingen og beskrivelser generelt. Heldigvis er det ikke noget, der generer synderligt, selv om man godt kunne savne lidt mere dybde.

Det er ikke spor nemt at gøre en historie levende, men det lykkes Nikolaj Johansen med til fulde. Der er virkelig nogle formidable og hæsblæsende kampscener med i Transformationsmaskinen, der er mere end vellykkede. Sproget er i sig selv også flot og varieret og komplimenterer fornemt det særegne univers fyldt med luftskibe, damp og maskiner.

Transformationsmaskinen er i det store hele en yderst underholdende bog, og det er forfriskende, at der bliver forfattet bøger i Danmark, der også tør tænke anderledes. Det hele behøver ikke være drager og magi for at være forunderligt.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Synne Kristine Eriksen – Beskytteren

Beskytteren
De tre tyste, bind 1
Roman af Synne Kristine Eriksen
Forlaget Turbine, 2016

Synne Kristine Eriksen debuterer med Beskytteren med første del af fantasytrilogien De Tre Tyste. Fortællingen foregår i et vikingetidsinspireret univers, hvor to skæbner væves sammen. Sigurd er vokset op i Skoven, men tvinges til at søge hjælp hos sin slægt i Bavnelandet, da hans søster Svanhild bliver bortført. Klokkemageren Myrhat må ligeledes forlade sin elskede skov for at søge hjælp mod skyggefolket. Men i menneskenes verden er alt ikke som det ser ud til, og snart må de to i fællesskab kæmpe for at finde sandheden.

Synne Kristine Eriksen er vokset op på Fyn. Det er i sin barndoms bakkede landskab og næsten magiske skove, hun har fundet inspirationen til De Tre Tyste. At hun også har rødderne solidt plantet i historien, fornemmer man tydeligt i Beskytteren. Den er skrevet med en omhu, der tillader fortællingen at folde sig ud i en troværdig og fremmed verden, der alligevel virker uendeligt velkendt. De parallelle skæbnetråde væves sammen på poetisk vis i kapitler, der skifter mellem de to hovedpersoner. Sproget er nuanceret uden at være overkompliceret og forholder sig til den tidsalder, fortællingen læner sig op ad uden at bryde formen. Af og til støder man på næsten lyriske passager, især når naturen er omdrejningspunktet.

Det er også omhu der præger De Tre Tystes forunderlige univers, der langsomt udfolder sig, når man læser Beskytteren. Ud over at Sigurd og Myrhats verden er genkendelig, så inddrages der elementer fra fortidshistorie, flora, fauna og tilmed verdensrummet. Alt sammen giver det en helstøbt bog, der selv om den er henvendt til unge, også sagtens kan læses af det voksne publikum, der sætter pris på velskrevet dansk fantasy.

Beskytteren er den første del af en trilogi, og det opdager man med lige dele sorg og glæde, når man når enden. For man higer efter en afslutning på de forskellige fortællinger, der så småt tager form, men samtidig kan man allerede nu begynde at glæde sig til bog nummer to.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Dave Hutchinson – Europe in Autumn, Midnight, Winter

Europe in Autumn
Europe at Midnight
Europe in Winter
Trilogi af Dave Hutchinson
2014-2016

Den engelske science fiction-forfatter Dave Hutchinson er aktuel med Europe in Winter fra november 2016 og har dermed færdiggjort (?) sin ‘Europe’’serie, hvis første bind, Europe In Autumn udkom i 2014 og året efter blev fulgt af Europe At Midnight.

Når jeg sætter spørgsmålstegn efter ‘færdiggjort’, er det fordi handlingens fuldendte cirkelslag kun gælder hovedpersonen Rudi. Om han skal på pension og forsvinde helt ud af handlingen eller sendes ud på nye opgaver, er lige meget, for der er så meget at bygge videre på i seriens grundlæggende plot, at det ikke vil overraske mig, om der kommer flere bind. Den antagelse deler jeg bl.a. med den australske anmelder David Grigg, som jeg vender tilbage til.

Dave Hutchinson er fra 1960 og utvivlsomt født med et forfattergen, for han startede tidligt med at skrive noveller og udgav allerede i 1978 novellesamlingen Thumbprints. Herefter fulgte Fool’s Gold i 1979, Torn Air i 1980 og The Paradise Equation i 1981. Derefter fulgte en længere pause, hvor Dave kastede sig over journalistik, og vi skal frem til 2004, før der igen kom gang i novelleskriveriet, nu med hovedvægten på science fiction.

Man må sige, at han har været gennem en lang modningsproces, for det var først efter at have udgivet novellesamlingen The Push i 2009, bl.a. med novellen “Faster Than Light”, at han følte sig parat til at skrive en roman. Planen var at skrive et enkelt bind med afsæt i et længe næret ønske, inspireret af John le Carré, om at skrive en spion­roman, blot transponeret til et science fiction-miljø. Men handlingen tog magten, så det blev altså til (foreløbig) tre bind.

Handlingen er bygget op som brikker i et puslespil, hvor brikkerne, som i et rigtigt puslespil, danner det færdige billede i vilkårlig rækkefølge. Man skal derfor have en god hukommelse for at følge med, og denne teknik havde da også snydt Dave selv, indrømmede han, da jeg hørte ham på biblioteket i Roskilde i januar sidste år, for faktisk havde han glemt et kapitel, da han udgav Europe In Autumn. Han ville dog ikke indrømme hvilket.

Sprogligt er det nødvendigt med mere end et gymnasialt kendskab til engelsk. For mit eget vedkommende – jeg har bygget Handelshøjskolens korrespondentstudium i engelsk ovenpå og har arbejdet som eksportchef med engelsk som hovedsprog i mange år – blev jeg hurtigt klar over, at hverken Politikens ordbog eller The Advanced Learner’s Dictionary of Current English var tilstrækkelig til at følge Dave ud i krogene af det engelske sprog. Dictionary.com hjalp bedre, men måtte krydres med fantasi, som da jeg skulle få ordet ‘cobbler’ til at give mening. Da jeg ikke kunne finde hjælp i nogen af de nævnte ordbøger, prøvede jeg at google ‘cobbler’ og ‘spy’, og her fandt jeg en brugbar betydning på www.spymuseum: Cobbler: A spy who creates false passports, visas, diplomas and other documents.

Handlingen i de tre romaner foregår en 60-70 år ude i fremtiden, hvor Dave forestiller sig et Europa, der er splittet op i så mange stater, at der i rekordåret er tilmeldt 680 sange til det europæiske Melodigrandprix. Et Europa, som er oversået af pig­trådsafspærringer med kontrolposter og gennemskæres af en højhastighedsbane fra Lissabon til Chukotka langt oppe i Sibirien.

Det som gør romanserien spændende, ud over spion- og agentmiljøet, er, at den er delt op i flere lag, ligesom tiden sniger sig ind som en ekstra dimension. Men som sagt, tungen skal holdes helt lige i munden under læsningen, og alligevel var min konklusion, da jeg var færdig, at jeg burde læse dem igen.

Det er jeg ikke alene om. Australieren David Grigg, som jeg nævnte i indledningen, skriver:

“Jeg læste de tre bøger i løbet af et par uger, og så vendte jeg omkring og læste dem straks igen fra ende til anden, og det er jeg glad for at jeg gjorde, for en masse, som jeg havde overset eller ikke forstået, blev nu (mere) klart. Alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der er foregået, og jeg spekulerer på, om der vil komme en fjerde eller femte bog, som vil afsløre mere. Handlingen er som ‘en gåde, pakket ind i et mysterium, inde i en gåde’.”

“Gosh,” slutter han, “disse bøger er gode! Mystiske, udfordrende, men meget spændende. Jeg glæder mig til at læse mere af denne forfatter.”

Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar