J. Harris Hatt – Istårnet

Udgivet den maj 15, 2024 af Admin

Istårnet
Del 1 af Istårnet & de syv lys
Af J. Harris Hatt
WGPress, 224, 447 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Den aldrende kongen ligger for døden. Da han ikke har nogen arving så her der længe være gang i en skjult strid imellem landets forskellige hertugdømmer, hvor man hver især har forsøgt at samle sige i koalitioner der kunne sikre at den næste konge ville blive udpeget hos dem.

Arrangerede ægteskaber og mord er blot nogle af de ting der bliver udført i kampen om ørnetronen. Det bliver mere og mere tydeligt at det næppe bliver dem der kæmper fair som konge, men at det nok bliver en som ikke står i vejen for noget som helst.

Midt i det hele står den kriminelle organisation Nettet med spioner og lejemordere, og de bliver benyttet i spillet, hvor informationer og misinformation er nyttigt at have eller at sprede.

Det er dog ikke alle der har deres øjne rettet mod ørnetronen, men som derimod har fokus på det mytiske istårn. Få tror på dets eksistens og endnu færre har set det, men der sker magiske ting på det sted, og der er ved at samle sig en styrke som ville kunne overrende landet og tage magten fra menneskene.

Det er nogle gode karakterer i bogen, på trods af at flere af personerne er drevet af den samme magtbegærlighed. Men som vi kommer igennem bogen er der nogen der alligevel skiller sig ud og som vi følger mere. Der er cirkusprinsessen som egentligt var en del af Nettet, og hvor hendes skønhed ofte blev brugt til at lokke informationer ud af magtfulde mænd, men som må tage flugten og finder ud af at verden uden cirkusset (og Nettet) er skræmmende. Der er den forelskede pige der øjner muligheden for at blive dronning, men som måske nok har været noget naiv i forhold til hvem det er hun er blevet gift med. Og så er der hertugsønnen som allerede som barn blev sendt bort for at studerer og træne til en hemmelig mission, blot for at nævne nogen.

Dette er første bind i serien og vi har fået en god introduktion til de mange karakterer, men også til den verden som er blevet bygget til historien. Man kan selvfølgelig drage mange paralleller til andre fantasyværker, for der er en række karakterer og handlinger hvor man nok godt kan tænker hvor inspirationen kommer fra. Men det er ikke noget der skæmmer denne historie, og jeg vil se frem til når næste bind udkommer.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Niels Dalgaard – Modstand og håb

Udgivet den maj 3, 2024 af Admin

Modstand og håb – Dystopier og katastrofer i ungdomslitteraturen
af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2023, 250 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Jeg har været så heldig at arbejde fagligt (som sociolog, ikke litterat) med science fiction som genre i ca. 15 år og har derfor læst en del (af de alt for få) fagbøger der er om emnet. Det har i årevis undret mig, hvorfor akademiske kredse ikke beskæftiger sig mere med de fantastiske genrer, om ikke andet fordi de er læst af så utroligt mange mennesker. Min pointe er, at Niels Dalgaards Modstand og håb falder på et tørt sted og jeg håber at mange, måske særligt gymnasielærere, vil finde og bruge Modstand og håb i undervisningen.

Unge altid været optagede af verdens undergang, og litteraturen har spejlet ungdommens frygt. Det kan være utroligt lærerigt at finde ud af at klimafrygten ikke er ny, men er afspejlet i alt fra 1800-tals sci-fi som After London, eller endda myter om Atlantis. Dette har Dalgaard fanget og hans bog er et tankevækkende og nødvendig bidrag til den litterære diskussion om dystopiske romaner for unge læsere. Dalgaard, belyser en genre, der i stigende grad fascinerer og engagerer læsere verden over. Gennem en omhyggelig analyse af omkring 250 dystopiske romaner, udforsker Dalgaard ikke kun genrens popularitet, men også dens dybere betydning og relevans i dagens samfund.

En af bogens styrker er dens evne til at placere dystopier i en bredere kontekst og adskille dem fra den mere traditionelle katastrofelitteratur. Dalgaard fremhæver, at dystopiske romaner ikke blot handler om at overleve efter en katastrofe, men i lige så høj grad om at navigere i et undertrykkende samfund og finde håb og modstandsmuligheder i en verden præget af totalitarisme og uretfærdighed.

Jeg kunne måske have ønske mig, at Dalgaard brugte lidt færre sider på at gengive handlingen i meget kendte romaner som Divergent, Maze Runner og Hunger Games (men her skal jeg nok huske mig selv på at disse romaner ikke nødvendigvis vi være læst af alle, der skal arbejde fagligt med Modstand og Håb). Alt i alt er Modstand og håb en informativ og tankevækkende læseoplevelse, der både appellerer til litteraturinteresserede og dem, der ønsker at forstå den komplekse dynamik mellem fiktion og virkelighed i moderne ungdomslitteratur. Niels Dalgaard formår at kaste lys over en genre, der ikke kun underholder, men også udfordrer os til at reflektere over vores egen tid og samfund.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Robot Dreams

Udgivet den april 30, 2024 af Admin

Robot Dreams
Film, Spanien Frankrig, 2023
Instruktør: Pablo Berger
Forfatter: Pablo Berger efter Sara Varons tegneserie

Tegnefilm kan være mange ting. Disney bruger dem til at fortælle søde eventyr i musicalstil, mens japanske filmfolk laver dramatiske og ofte voldelige science fiction-film. Denne lille perle af den spanske instruktør Pablo Berger er noget helt tredje og mere sjældent: En rolig, taleløs historie om venskab.

Vi er i en 1980’er udgave af New York, beboet af antropomorfe dyr. Hunden med det meget passende navn Dog bor alene og venneløs. Hver aften spiser han det samme mikrobølgemåltid mens han ser reklame-tv. En dag ser han en reklame for en robot-ven og bestiller straks en. Det bliver starten på et strålende venskab og et mere aktivt liv for Dog. Han tager Robot med i undergrundstoget, til rulleskøjtedans i Central Park (til musikken af Earth, Wind & Fires “September”, som bliver en temasang for deres venskab, og til badestranden på Long Island.

Det skulle han imidlertid aldrig have gjort. Godt nok morer parret sig fint, og Robot (for det hedder robotten selvfølgelig) viser sig som en habil svømmer og dykker. Trætte tager de sig en lur på deres håndklæder, og da Dog vågner igen, er det blevet sen aften, og alle de andre badegæster er gået hjem. Så viser det sig at der er noget galt med Robot! Han kan kun lige bevæge hovedet; resten af kroppen er uvirksom. Dog prøver at få ham hjem, men han er alt for tung at slæbe, endsige bære, og Dog må efterlade ham for natten. Da hunden kommer igen næste dag, bevæbnet med værktøj og bøger om robot-reparation, er stranden lukket for sæsonen og åbner først igen næste sommer. Trofast som Dog er, prøver han flere gange at bryde gennem hegnet, men bliver altid fanget af den emsige vagt og ender med at blive meldt til politiet. Han prøver også at gå rettens vej, men intet hjælper. Der er ikke andet at gøre end at vente til stranden åbner igen.

Hele efteråret, vinteren og foråret ligger Robot hjælpeløs på stranden. Det forhindrer ham dog ikke i at have fantastiske, farvestrålende drømme og få nye venner – hvis de da ikke er en drøm. Samtidig prøver Dog, som nu er endnu mere ensom, at få nye venner, med skiftende held. Hvordan det hele ender, skal jeg ikke afsløre, bortset fra at sige at både Robot og Dog skal mange ting igennem før den bittersøde slutning.

Filmen er baseret på en tegneserie, eller ‘graphic novel’, som det nu hedder når det skal være fint, af amerikaneren Sara Varon fra 2016, og filmen lægger sig tæt op ad tegneseriens enkle, klare streg – dog med flere detaljer og farver i baggrundene, som er rigtig flotte. Ligesom tegneserien er filmen uden ord; sindelag og følelser gengives kun via enkle ansigtsudtryk og den stemningsfulde musik. Det har givetvis bidraget til filmens brede (og berettigede) globale distribution. Det gennemgående tema er venskab: Hvor vigtigt det er at have venner, hvor svært det kan være, hvor flygtige venskaber desværre ofte er – og vigtigheden af at give slip, når tiden er til det. Det er ikke lette budskaber, men i stedet for at blive serveret i lange dialoger og monologer, får vi dem forklaret alene gennem figurernes handlinger. Det virker faktisk rigtig godt! Filmen kan anbefales til både børn og voksne – men man skal være forberedt på at få sit hjerte knust flere gange, og måske knibe en lille tåre når filmen er forbi.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Animation, Film | Tagget | 3 kommentarer

Civil War

Udgivet den april 30, 2024 af Admin

Civil War
Film USA, 2024
Instruktør: Alex Garland
Forfatter: Alex Garland
Med: Kirsten Dunst, Wagner Moura, Cailee Spaeny m.fl.

I en nær fremtid, eller en alternativ nutid, raser en borgerkrig i USA. Den diktatoriske præsident sidder i Washington  DC og fortæller seerne på sin statskontrollerede tv-kanal at hans styrker er tæt på at vinde over modstanderne, the Western Forces (Texas og Californien),  the New People’s Army og Florida-alliancen, selvom det modsatte er tilfældet. I New York beslutter krigsfotografen Lee (Kirsten Dunst) og journalisten Joel (Wagner Moura) sig for at køre til Washington inden de oprørske styrker kæmper sig frem, for at interviewe og fotografere præsidenten inden han bliver dræbt (overgivelse er ikke en mulighed), selvom præsidenten har en lang historie med at likvidere nærgående journalister. Med på rejsen har de den unge wannabe-krigsfotograf Jessie (Cailee Spaeny) og den aldrende og dårligt gående journalist Sammy (Stephen McKinley Henderson). Undervejs slutter to af Joels bekendte, Tony og Bohai, sig til.

Vejen til Washington er bestemt ikke ufarlig. Undervejs bliver de, både velvilligt og modvilligt, inddraget i krigshandlinger og bliver vidne til grove krigsforbrydelser af alskens art, som de ivrigt fotograferer, men ikke kommenterer. Som Lee udtrykker det: “Vores opgave er at dokumentere, ikke at tage stilling.” De kommer frem netop som de vestlige styrker er ved at indtage byen, og det lykkes dem at komme helt frem til – og ind i Det Hvide Hus, hvor Lee får taget nogle billeder og Joel får et sidste (ganske kort) interview med præsidenten.

Det er ganske kort handlingen i Civil War. Man får et godt indtryk af borgerkrigens brutalitet og hvordan den forrår nogle mennesker og giver andre, der allerede er forråede, carte blanche til at forfølge deres egen ulovlige og morderiske agendaer. Der sker ingenting i filmen, som ikke sker alverdens krigszoner i dag, og ingen af krigsforbrydelserne er ikke i forvejen begået af amerikanske soldater rundt om i verden – men her sker det i USA, og så bliver det straks mere vedkommende, i hvert fald for amerikanere. På den måde minder filmen mig om The Handmaids’s Tale, som netop også skildrer grusomheder og overgreb, som foregår verden rundt i dag; men det er først når ofrene er amerikanere, at amerikanerne gyser over det. Man er vel sig selv nærmest…

Filmen er flot, og lydsiden endnu mere, især mod slutningen når Washington DC bliver indtaget af kampvogne, helikoptere og kanoner. Skuespilpræstationerne er også gode, og det er rart at se Kirsten Dunst i en seriøs rolle, som hun bærer godt. Plottet er til gengæld ret tynd og består nærmest af en række enkeltstående episoder, der kun er bundet sammen af vores hovedpersoners rejse. Temaet synes at være at krig er forfærdeligt og at krigsjournalisters arbejde er farligt – ting vi udmærket godt vidste i forvejen. En af mine med-biografgængere kommenterede at filmen formål må være at få amerikanere til at indse, hvor galt det kan gå, hvis Trump bliver genvalgt, eller med større held end sidst forsøger at tage magten med magt. For ikke at gøre dette for tydeligt, har oprørsstyrkerne ikke noget klart politisk tilhørsforhold – de hovedallierede er det ærkekonservative Texas og det socialliberale Californien. Denne uklarhed kan dog resultere i at Trumpstøtter tror at det handler om hvad der sker, hvis Trump ikke bliver genvalgt, så det er absolut ikke givet at budskabet (hvis det er det faktiske budskab) vil blive forstået af alle. I starten af filmen fortæller Lee at hun blev krigsfotograf for at dokumentere krigens grusomheder, så noget lignende ikke ville ske i hendes hjemlige USA, men at folk selvfølgelig ikke fattede budskabet. Det samme kan sagtens ske for Civil War.

Alex Garland, som har skrevet og instrueret filmen, har tidligere skrevet og instrueret blandt andet de udmærkede science fiction-film Ex Machina og Annihilation, der dog som denne lider lidt under et ret tyndt plot båret oppe af en flot billedside og gode skuespilpræstationer. Det samme kan siges om de tidligere film han har skrevet (men ikke instrueret), for eksempel Dredd, 28 Days Later og Sunshine  Med andre ord: Der er mange ting, som Civil War kan anbefales for; blot ikke plottet. Den er flot, spændende, og til tider dybt foruroligende, men nogen klassiker bliver den næppe.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Jakob Drud – Kampen om kraftfeltet – Skyggelinsen 2

Udgivet den april 26, 2024 af Admin

Kampen om kraftfeltet – Skyggelinsen 2
Roman af Jakob Drud
Forlaget Brændpunkt, 2024, 198 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Martin og hans venner fik godt nok stoppet manden fra Sombra (se anmeldelsen af bind 1), men der er stadig masser overvågningskameraer på deres skole, og den mystiske onde kraft der lever i kameraerne er der også stadig. Børnene er nød til at tage kampen op, om må finde og destruere de kraftfelter der giver skyggen dens kraft.

Den mystiske skygge er desværre ikke den eneste trussel der stadig truer børnene. Martins voldelige og fordrukne far, og ikke mindste dennes lige så fordrukne ven, og der også. Martin dækker stadig over faren, da han er bange for at han selv og hans bror vil ryge på hvert deres børnehjem hvis myndighederne finder ud af hvad der sker i deres hjem.

Bogen er en direkte fortsættelse til bind 1, så nye læsere bør gå tilbage og starte der. Men har man læst bind 1, så bør man bestemt også gå til bind 2.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Stine Bahrt – Vinger af Skygger & Torden

Udgivet den april 26, 2024 af Admin

Vinger af Skygger & Torden
Roman af Stine Bahrt
Forlaget Krabat, 2023, 351 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Bogen starter på et himmelskib, så det virkede ret oplagt at anmelde den på Himmelskibets blog. Himmelskibet viste sig at hedde Frøken Kajsa, og var ejet af en anden frøken ved navn Penny. Det vil sige det var ejet af Pennys forældre, men de var forsvundet under mystiske omstændigheder.

Himmelskibet ligger i havn i Londal, som er en by i en post-apokalyptisk verden, hvor overlevende har forskanset sig efter en stor katastrofe. Byen regeres af et patriarkalsk præsteskab, som udover forældrenes forsvinden er et af de mange problemer Penny kæmper med. Præsterne regerer gennem Skyggeparlamentet, som blandt andet forlanger at Penny straks finder sig en mand at blive gift med, og hvis ikke hun selv kan finde ud af det, skal de nok finde en til hende.

Ombord på himmelskibet finder vi også James, som er det eneste medlem af skibets besætning der er blevet ombord. Resten har fundet anden beskæftigelse, da de ikke skulle nyde noget af at arbejde for en ung, kvindelig kaptajn med Skyggeparlamentet på nakken. James er en ung mand, som er vokset op sammen med Penny, og er Pennys bedste (og eneste) ven. Det kunne virke som en oplagt ide at Penny giftede sig med James, hvilket da også går op for Penny på et tidspunkt. Men der er komplikationer.

Den ene komplikation er titlens skygger, i form af et vampyr-agtigt væsen som Penny har noget kørende med. Zeb, som hans hemmelige navn er (ups!), lusker omkring i skyggerne og suger et eller andet fra Penny, som ikke er det traditionelle blod. Han er et af de væsener som præsterne advarer mod, og som der går mange uhyggelige rygter om. Men han giver Penny mad, som hun og James har stærkt brug for, efter de ikke mere kan tage op til overfladen – Londal ligger i bunden af et krater – og finde ting og sager i ruinerne. Anden komplikation hedder Felix, og er en ven af James, der dukker op lidt senere. Han får sat mere gang i handlingen, og vi kommer da også op til overfladen, og får væltet flere problemer ned over stakkels Penny.

Jeg vil undgå at spoile mere af handlingen, bortset fra lige at nævne noget med skyggevæsenet Zeb. Jeg brød mig i starten ikke så meget om hvor den del af handlingen førte hen: Den unge kvinde med problemer, som møder et mystisk væsen, som dog tydeligvis er en mand, der kan få alle hendes problemer til at gå væk, hvis hun bare lige vil gøre nogle ting for ham, som indebærer tæt kropslig kontakt. Men der kommer heldigvis mere ligevægt i det forhold, og vi får mere at vide om skyggevæsenerne, så det kommer til at handle om at overvinde grænser og er ikke grænseoverskridende på den forkerte måde.

Penny er en interessant og sympatisk hovedperson hvis historie man har lyst til at følge. Hun er også en førstepersons fortæller, hvilket gør at vi ikke får meget at vide om den verden bogen foregår i. Det er lidt irriterende i starten – jeg savner de introduktioner der var i starten af fantastisk litteratur før det gik af mode – men vi bliver introduceret til verden i tilpas tempo til at det er til at følge med i. Af og til undrede det mig dog hvor lidt Penny vidste om den verden hun havde boet i hele sit liv.

Jeg blev egentlig interesseret i bogen på grund af dens tydelige steampunk-element – himmelskibet. Men vi har også noget romance ind over, og lidt fantasy med et snert af horror, også kaldet dark fantasy. Plus det post-apokalyptiske element. Efter min smag kunne der godt være flere detaljer om hvordan verden ser ud efter katastrofen, hvordan teknologien i himmelskibet fungerer og hvad det er præsteskabet bruger til at gøre det de gør med. På den anden side ville bogen have været meget længere, og måske med mindre handling. Og der er planlagt flere bind i serien, hvor de ting kan udforskes og uddybes. Slutningen på bogen er som i alle gode første bind i en serie – en afslutning på nogle ting, og andre ting der er knap så afklarede, som kan gøre læseren nysgerrig på hvad der kommer i de følgende bind.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Alice Aagaard & Peter Pedersen – Willumsens slagteri

Udgivet den april 18, 2024 af Admin

Willumsens slagteri
Roman af Alice Aagaard & Peter Pedersen
Byens forlag, 2024, 532 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Ved den norddjurske landsby Ilinghøj findes en lang række gravhøje. Ikke alle har fået lov at ligge i fred, men der er dele af lokalbefolkningen som ved at man skal passe på omkring disse, og ikke mindst omkring den nærtliggende mose.

I byen ligger også et nedlagt slagteri. Det har stået tomt i omkring 80 år, og i alle disse år har kommunen ejet det, men nu er bygningerne sat til salg. Lokale kræfter med hjemmeværnets kompagnichef Erland i spidsen har lagt planer for at ville købe slagteriet, for de ved nemlig hvilke hemmeligheder der gemmer sig i de gamle slagtehaller.

En der intet kender til disse hemmeligheder er Thea. Hun skal bare væk fra Århus, da hun plages af en ukendt stalker. I sidste øjeblik lægger hun det vindende bud på slagteriet, og så er hun ellers klar til at flytte til udkantsdanmark sammen med sin søn.

For politimanden Thomas er det ikke frivilligt at han også må flytte derud. Efter et par uheldige tjenestesager bliver han forflyttet til Ilinghøj. Han kender også til stalking, her er det dog ham der udfører det, da han bliver ved med at kontakte og følge efter sin ekskone.

Det lille lokalsamfund holder på sine hemmeligheder, men nogle af dem begynder da at komme frem i lyset da Thomas begynder at kigge på de sager som den tidligere landbetjente har syltet. Og byens mystiske fortid begynder at afslører sig.

Bogen betegnes som en folk-horror spændingsroman og den trækker også en masse på væsner fra gamle folkesagn. Og det er ikke kun i mosens dis at disse huserer, de opsøger også folk i deres hjem. Og så er der noget med slagteriet, hvor der er en kraft som er blevet forstyrret.

Allerede fra starten af bogen får man at vide at der inden for få dage skal finde noget sted som skal ske under dække af en hjemmeværnsøvelse. Det et der er kommet nye beboere i det nedlagte slagteri var ikke lige en del af planen.

Som så ofte i horrorromaner så tager personerne nogle underlige valg. Bl.a. da Thea er vidne til et overfald og overnaturligt drab vælger hun stadig at blive boende med sin søn, selvom de ikke har megen anden tilknytning til stedet end at sønnen har fået en kat. Men det havde selvfølgeligt også været bremsende for historien hvis hun der var rejst væk.

Der er et fint persongalleri i bogen, men dog ikke svært tidligt at regne ud hvem det er det skal gå ilde, og hvem der nok skal klare den. Den bliver aldrig sådan rigtig uhyggelig, men den har bestemt sine spændende passager, og så har den en god gang sort humor.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Cagliostros borg

Udgivet den april 12, 2024 af Admin

Tegnefilm, 1979, restaureret i 4K 2024
Instruktør: Hayao Miyazaki
Manus: Hayo Miyazaki og Haruya Yamazaki
Stemmer: Yasuo Yamada, Eiko Masuyama, Kiyoshi Kobayashi m.fl.

Vores hovedperson, Lupin III, er barnebarn af gentlemantyven Arsene Lupin, kendt fra en række historier skrevet i starten af sidste århundrede af franskmanden Maurice Leblanc. Han går sin bedstefar i bedene som mestertyv, men af en betydelig mere atletisk karakter end sin forgænger.

I starten af Lupin III: Cagliostros borg ser vi Lupin og hans tro følgesvend, den våbenglade Jigen, flygte efter at have røvet pengeskabet i et casino. Med deres gule Fiat 500 bogstaveligt fyldt til randen med bundter af pengesedler fra alverdens lande – men de er ikke kommet langt før det går op for Lupin at alle pengene er falske. Han genkender dem som de blandt kendere næsten mytiske ‘gedesedler’ (i underteksterne fejloversat som ‘gotiske sedler’), der stammer fra lilleputstaten Cagliostro, som har en havged som våbenskjold (deraf ‘gedesedler’). Lupin forsøgte i sin ungdom at røve trykpladerne, og han beslutter sig for at gøre et nyt forsøg. Kort efter ankomsten til den lille, naturskønne stat, render Lupin og Jigen på den purunge prinsesse Clarisse, som i en Citroën 2CV flygter fra nogle skumle mænd i en pansret bil. Det fører til en af de mest hæsblæsende biljagter, jeg har set på film; på kanten (og nogle gange over) af det troværdige – men alt er som bekendt tilladt i tegnefilm.

Trods et ihærdigt (og farligt) forsøg, lykkes det ikke at redde prinsessen, som vor helte hurtigt erfarer står for at skulle giftes med sin slægtning, den fæle Grev Cagliostro, som nogle mener stod bag slotsbranden, der dræbte Clarisses forældre. Lupin beslutter sig derfor for at røve ikke bare trykpladerne, men også den unge brud. Det bliver ingen let opgave, og på vejen skal Lupin overvinde dødsfælder, skyggekrigere, vagter og Grev Cagliostro selv. Der går ikke altid godt for ham, men med en kombination af snilde, frækhed og formidable atletiske evner lykkedes det ham (næsten) altid at slippe ud af de værste kniber, med god hjælp fra Jigen. deres samuraiven Goemon og Lupins rival og nogle gange elskerinde) Fujiko, samt modstand fra Interpol-politimanden Zenigata, som har gjort det til sin livsopgave at fange Lupin.

Tegnefilmen, som er Hayao Miyazakis første biograffilm, er (især i starten) ikke så flot animeret som vi er vant til, og den er domineret af overgearet slapstick-action i højt tempo. Der bliver dog også tid til stille passager, blandt andet med drivende skyer over grønne bakker, som må være noget nær Miyazakis varemærke. Stilen er langt hen ad vejen ikke noget Miyazaki selv har valgt, da filmen er baseret på en manga fra 1960’erne af pseudonymet Monkey Punch, som inden Cagliostros borg havde affødt tre anime-serier, en biograftegnefilm og en spillefilm (og siden flere serier og tegnefilm). De tre andre Lupin III-tegnefilm, jeg har set (nr. 1, 3 og 4 i rækken) er af svingende kvalitet, men er kendetegnet af den samme slapstick-stil, så sådan skal Lupin III åbenbart være.

Cagliostros borg er løseligt baseret på Arsene Lupin-romanen La Comtesse de Cagliostro (1924), som også danner grundlaget for den franske spillefilm Arsène Lupin fra 2004. Miyazaki har dog stort set kun beholdt nogle navne fra romanen og (sammen med sin medforfatter Haruya Yamazaki) skabt en helt ny historie, med en del elementer som man genfinder i Miyazakis senere film Laputa – slottet i himlen (1986). Cagliostros borg byder kun stedvist på den magi og æstetiske animation, vi er vant til fra Miyazakis hånd, men det er stadig en ganske underholdende film med spænding, action, intriger, hemmeligheder og en smule romantik; nærmest en blanding af Den lyserøde panter. Indiana Jones og den klassiske Robin Hood fra 1938 med Errol Flynn. Selvom filmen ikke er voldsomt godt kendt i den vestlige verden, har den haft stor erkendt indflydelse på blandt andre John Lassiter og Disney-filmene Mesterdetektiven Basil Mus og Atlantis – det forsvundne rige. 

Filmen er blevet restaureret og genudgivet i 4K-format, måske i anledning af 100-året for La Comtesse de Cagliostro eller filmens eget 45 års jubilæum. I Danmark vises den med japansk tale og danske undertekster. Underteksterne virker, trods enkelte stavefejl og den ovennævnte fejl, generelt gode, om end jeg ikke kan japansk nok til at afgøre nøjagtigheden undtagen ved at sammenligne med de engelske undertekster på min gamle DVD-udgave. Filmen bliver anbefalet til biografgængere fra 7 år og op, men jeg ville nok have sat grænsen lidt højere på grund af enkelte barske scener og manglen på dansk tale.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Animation, Film | Tagget | Skriv en kommentar

Renegade Nell

Udgivet den april 5, 2024 af Admin

Renegade Nell
TV-serie, USA, 2024
Skabt af: Sally Wainwright
Med: Louisa Harland, Frank Dillane, Jake Lester m.fl.
Kan ses på Disney+

Fantasyserier er blevet meget populære på streamingtjenesterne. I flæng kan man nævne Game of Thrones, The Witcher, Shadow and Bone, The Wheel of Time, Carnival Row og The Rings of Power. Disse er alle ‘high fantasy’, dvs. fantasy sat i detaljerede, opdigtede verdener uden klar forbindelse til vores egen. I den modsatte boldgade, men stadig populært, er ‘urban fantasy’, dvs. fantasy hvor magien foregår mere eller mindre i det skjulte i vores egen nutid. Her kan nævnes A Discovery of Witches, Lucifer, Sandman, Supernatural, Once Upon a Time, Wednesday og The Vampire Diaries. Noget mindre populært er en tredje fantasygenre, ‘historic fantasy’, hvor det overnaturlige foregår i en veldefineret historisk fortid med kendte personager som bi- eller hovedpersoner. Det er denne genre at serien Renegade Nell falder ind i.

Vi befinder os i England i 1705 under Queen Annes regime – samme Queen Anne som figurer i filmen The Favourite. I starten af første episode (af otte) bliver vi vidne til at den charmerende landevejsrøver Isambard Tulley (Frank Dillane) og hans kumpaner røver en drosche med en rig familie. Den unge enke Nell Jackson (Louisa Harland), der har tjent som soldat sammen med sin nu afdøde mand, rider tilfældigvis forbi og bliver blandet ind i det. Da Tulley prøver at røve hendes vielsesring, sker der noget overraskende: En lille kugle af lys kommer flyvende og trænger ind i Nell, som pludselig får superkræfter. Hun kan kaste rundt med granvoksne mænd som om de var kastebolde, hun kan dukke sig for projektiler. og hun kan parere sværd med de bare næver. Hun får jaget røverne på flugt, hvorefter lyskuglen forsvinder og hun bliver normal igen. Hun fortsætter til sin barndoms landsby, hvor hendes far driver en kro med hjælp fra Nells to yngre søstre. Landsbyen bliver plaget af sønnen af den lokale adelsmand og dommer, Thomas Blanchefort (Jake Dunn), som har det med at drikke sig fuld med sine venner og genere beboerne, blandt andet Nells kønne søster Roxy (Bo Bragason), som han har et godt øje til. Nell, som ikke er bange for ret meget, stiller sig mellem, og det fører til et større slagsmål, hvor Nell får tæv, indtil lyskuglen igen indfinder sig og gør hende stærk.

Thomas er en døgenigt, hvis far stopper hans lommepenge indtil han lærer manerer, og da han søger råd hos sin bekendte, adelsmanden Lord Poynton (Jake Lester), som beskæftiger sig med sortekunst, nævner Poynton at det, der står mellem Thomas og hans arv, er hans far, og opfordrer ham indirekte til at myrde ham. Det gør han så, og Nells far ryger samme vej, og gæt hvem der får skylden? Nell, selvfølgelig. Hun og søstrene må flygte og ernære sig som landevejsrøvere indtil de kan få renset deres navne. Hertil bliver de godt hjulpet af alfen Billy Blink, den føromtalte lyskugle, som har fået besked på at beskytte Nell, fordi hun kommer til at spille en væsentlig rolle i noget stort – men han er ude af stand til at fortælle mere.

Ingenting går dog som planlagt, og søstrene bliver blandet ind i et plot om at vælte Queen Anne og sætte hendes yngre halvbror James på tronen – et plot ledet af Lord Poynton. Undervejs sker der en mængde ting, som gør alting værre, og Nells superevner (som kun kan bruges i selvforsvar) er utilstrækkelige til at klare ærterne. Heldigvis finder søstrene allierede fra uventet kant, så at de til sidst klarer ærterne i en dramatisk finale.

Renegade Nell er en ganske underholdende røverhistorie fortalt med hjerte og en god portion humor, og der er ikke mange stille øjeblikke undervejs. Selvom der sker dystre ting undervejs, er tonen let, og spændingen ligger mere i hvordan Nell og kompagni kommer ud af de farlige situationer end om  de gør det, for det tvivler man aldrig rigtig på. Dermed ligger serien langt fra fx Game of Thrones og tættere på røverhistorier a la Robin Hood og Dick Turpin. Produktionsværdierne er gode, og musikken af Nick Foster og Oli Julian, hjulpet af sangere som Lily-Rose Depp (Johnnys datter) og Nick Cave (!), er passende dramatisk eller romantisk som situationen påkræver det. Alle skuespillerne udfylder deres roller godt, og især skal fremhæves Louisa Harland, Frank Dillane, Jake Lester og Joely Richardson som den farverige Lady Eularia Moggerhanger. Det forlyder at en sæson 2 er på vej, med et ‘time shift’, hvad man ellers skal lægge i det. Jeg er i hvert fald parat når/hvis den kommer.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Film | Tagget , | Skriv en kommentar

Sinus Reuss – Superstorm

Udgivet den marts 28, 2024 af Admin

Superstorm
Roman af Sinus Reuss
Krabat, 2024, 194 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Da jorden stort set er blevet ubeboelig pga. klimaforandringerne flygter de der har ressourcerne til Mars. De resterende må forskanse sig under gigantiske kupler for at skærme sig mod solens farlige stråler, samt de forfærdelige tornadoer der hærger. Selv de mindste hvirvelvinde kan flå arme og ben af et menneske, eller man kan risikere at blive ramt af nogle af de ting vinden har samle op på sin vej om, som nu slynges rundt med ufattelig fart.

Jannie og Ole bor med deres mor i en af disse kuppelbyer, og sammen med andre prøver de både at sikrer sig overlevelse samt arbejde på drømmen om en verden der er mindre ugæstfri. Katastrofen rammer dog en dag hvor flere store tornadoer rammer kuplen samtidig og smadre selv deres beskyttelse som hele byen. De to unge overlever mirakuløst og må nu forsøge at skabe sig en vej igennem landet til en anden kuppel  hvor de kan finde sikkerhed.

Ingen tvivl om at det er en farefuld færd de t unge begiver sig ud på, men verden udenfor er ikke helt så ugæstfri som beskrevet, og der er hjælp at hente på deres færd igennem det smadrede og øde landskab.

Den forrige bog jeg læste af Sinus Reuss var CPH under vand, hvor klimakatastrofen var begyndt at indtræde, men hvor mennesket stadig kunne nå at indrette sig på de nye forhold. I Superstorm er vi langt på den anden side af katastrofen, og mennesket er nu tvunget til at indrette sig for at have et håb om overlevelse.

Beskrivelserne af hvirvelvindene gør dem ekstra truende da den næste virker til at de har en bevidsthed og at de nærmest går fokuseret efter de få mennesker der er tilbage. Det er en både spændende og hurtigt læst ungdomsdystopi.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar