Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl – Sikanias arvinger: Mørkets søn 3

Sikanias arvinger: Mørkets søn 3
Fantasyoman af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Ulven & Uglen, 2017. 625 sider
Omslag: Mette Breth

Krigen mod Koru er vundet, og Destan og Celina er sammen igen, men alt er alligevel ikke lykkeligt her i 3. og afsluttende bind i serien om Mørkets søn: Sikanias arvinger.

Under slaget mod Koru blev Destan såret, og en inhyse fløj bort med ham og efterlod ham langt fra slagmarken. Mod alle odds lykkes det ham her at finde Celina, og sammen søger de tilbage mod Heikan og sikkerheden.

Rejsen er dog langt fra ufarlig. Ikke kun er vintervejret imod dem. Destans sår gør det vanskeligt for dem at komme frem, og oveni kan de heller ikke stole på menneskene, de møder. Flere gange undervejs undslipper de kun med nød og næppe fjendtlige soldater og røvere.

Mens Destan er væk fra Heikan, vokser intrigerne imod ham. Rådgiver Kastor har fået vendt Destans moder mod ham og prøver nu at overtage magten i riget. Han ønsker under ingen omstændigheder at opretholde alliancen med hersker Ragn og lysets folk, og snart er alliancen, og alt hvad Destan og Celina har kæmpet for, i alvorlig fare.

Oveni indhentes Destan af sin fortid. Før han mødte Celina, var han ikke bleg for at lave ulykker og løbe fra sit ansvar. Selvom han har fortalt Celina om meget af det, er der dog én ting, han har fortiet. Nu dukker denne gamle hemmelighed op igen og risikere at ødelægge kærligheden mellem Destan og Celina.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret bidt af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahls fantasyserie om Destan og Celina og deres fælles verden Sikania. Dels er her tale om en elementær spændende handling, som hele tiden får én til at læse videre for at finde ud af, hvordan det hele nu ender. Dels har forfatterne skabt en troværdig og fascinerende verden med riget Sikania, der er delt op i lysets og mørkets folk. Også personerne vokser med fortællingen, og vedbliver at udvikle sig og vise nye facetter af deres personlighed, som heldigvis er mere komplekse end bare gode og onde.

Som de tidligere bind er historien i Sikanias arvinger en vellykket blanding af action, kærlighed og et fængslende univers. Forfatterne skriver godt, sproget flyder let og underholdningsniveauet er højt. Det er en historie om kærlighed og mod og om hvor lang et menneske er villig til at gå, hvad enten det er for kærligheden eller for magten.

Sikanias arvinger er med andre ord et vellykket punktum for en medrivende fantasyserie for både unge og voksne.

Forlaget Ulven og Uglen har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Lise Bidstrup – Reservedelenes by

Reservedelenes by
Roman af Lise Bidstrup
Høst & Søn, 2017, 318 sider
Omslag: Peter Stoltzen

Vinge er en uregistreret. Hun bor på jorden, Terra, sammen med sin mor og lillebror og arbejder hver dag i kartoffelmarkerne. Men når Mentoratet laver deres optællinger, er hun nødt til at skjule sig. Finder Tællerne ud af, at der er for mange mennesker i distriktet, er det nemlig ikke kun de uregistrerede, der bliver straffet. Hele distriktet ‘nulstilles’, som Mentoratet kalder det, når de lader en bombe udslette en landsby.

Alligevel er Vinge egentlig godt tilfreds med sit liv. Ikke som vennen Ollie, der drømmer om at komme op i svævebyen over dem, når han ikke fantaserer om at tilslutte sig modstandsbevægelsen og i stedet bringe Mentoratet til fald.

I fremtiden er samfundet nemlig blevet skarpt opdelt. De privilegerede klasser lever hele livet i Sky City; de arbejder med det de har lyst til og lever langt over 100 år hvis de ønsker det. Imens kæmper de, der blev efterladt på Terra, hver eneste dag for at overleve.

Terraboerne slaver for Mentoratet, der udnytter dem. Dels som arbejdskraft, idet Terraboerne dyrker maden, der spises i svævebyerne. Dels bruger dem som en levende organbank for Sky Citys beboere. Hvert øjeblik kan en Terraboer blive standset og få fjernet organer, hvis der er brug for dem i Sky City. Og Høsterne er ligeglade med, om donoren overlever operationen.

Lægen Shoan bor i Sky City. Hun er ambitiøs og dygtig til sit arbejde, der bl.a. består i at udføre organtransplantationer. Da hendes øverste chef kommer ud for et uheld op til en afgørende operation på Sky Citys højmentor Gewin, bliver hun forfremmet til Urban Immortalis’ nye cheflæge. Men under forberedelserne til højmentorens operation, begynder sandheden om donororganernes oprindelse at gå op for hende. Det idylliske liv i svævebyerne dækker over en sammensværgelse så stor, at Shoan har svært ved at begribe den.

Udover Vinge og Shoan introduceres vi også for Jonas, som står foran sin certificering, der afgør, hvad han skal arbejde med resten af livet. Jonas har altid været den bedste og drømmer om en fremtid som arkitekt. Men den afsluttende test går ikke helt som forventet, og pludselig befinder Jonas sig i et mareridt.

Det samme gør Artur. Efter et langt liv med hustruen Ester har de besluttet sig for sammen at drage ‘tilhimmels’, og efter den sædvanlige afskedsceremoni med familie og venner, skydes de ud i rummet. Desværre lader det til, at der er en fejl i raketten, for afslutningen bliver ikke som forventet.

Reservedelenes by er fjerde bind i Lise Bidstrups Urban-serie, der består af selvstændige romaner med forskellige tematikker. I tredje bind, Overlevernes by, brød verdensøkonomien sammen og efterlod verden i kaos. Denne gang handler det om, hvor langt samfundet er villigt til at gå for at blive udødelige.

Allerede i dag kan man købe sig til ulovlige organer, hvis man er rig nok og ikke har moralske skrupler over hvor organet kommer fra. Lise Bidstrup tager denne tanke en tand længere ud og forestiller sig et todelt samfund, hvor underklassen ikke betragtes som rigtige mennesker, som det derfor er helt i orden at bruge som reservedele.

“Hidtil havde han opfattet forsyningen af organer som en selvfølgelig nødvendighed, helt på linje med alle de andre fornødenheder, svævebyerne modtog fra Terra. De var, ligesom kyllingen, man spiste til aftensmad, udelukkende produkter. Han indså med en gysen, at han havde opfattet de mennesker, der frembragte organerne, som pro­duktionsmidler, ganske på linje med hønen, der lagde de æg, kyllingerne var udruget af.”

Lise Bidstrup har endnu engang skrevet en underholdende og letlæst ungdomsroman med noget på hjertet. Samtidig er historien actionfyldt, ligesom Bidstrup er god til at skildre sine personer, så de fremstår levende og relativt nuancerede. Historien holder hele vejen, og det dystopiske element får lige et ekstra skru. Bidstrup er nemlig ikke spor blid overfor sine personer denne gang.

Da det er en ungdomsbog, er der elementer af historien som fremstår lidt vel unuancerede for en voksen læser, men ikke desto mindre serverer Bidstrup en tankevækkende fortælling, som samtidig er elementært spændende. Og selve slutningen tager en overraskende drejning, jeg ikke lige havde set komme.

En glimrende dansk pendant til dystopier som Hunger Games og Den femte bølge.

Forlaget Høst & Søn har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Teddy Vork – Mare, Mare minde

Mare, Mare minde
Børnebog af Teddy Vork
Illustreret af T. Hjorthaab
Calibat, 2017, 60 sider

Dette er en gyser til børn, men den er ikke tænkt som en sød lille gyserhistorie, men som en grum historie, som børn alligevel vil høre færdig, fordi den er spændende.

Peter kan ikke sove, og i mørket ligger han og frygter de væsner der måtte gemme sig rundt om ham. Det er dog ikke kun væsner der vil ham det ondt som gemmer sig i mørket; til hans held dukker Ole Lukøje op for at beskytte ham.

Nu er der blot det at det ikke kun er det, der skjuler sig i mørket, som vil Peter det ondt. Han har et dårligt hjerte, og hvor meget kan Ole hjælpe ham med det?

Kombinationen med væsner i mørket og barnet der er alvorligt syg, gør dette til en bog man ikke lige lægger fra sig. Det er ikke kun de børn som bogen er tiltænkt, som er nødt til at læse bogen til ende for at finde ud af der skete.

Historien var oprindeligt trykt som en novelle i antologien Til deres dages ende og er også med i Teddy Vorks prisvindende novellesamling Sprækker, men er nu udgivet som separat bog. Dette har forlaget Calibat efterhånden gjort med flere noveller. Genudgivelserne har alle været hardcoverbøger, og så har de fundet dygtige illustratorer til at give bøgerne endnu mere stemning. I denne bog er det Thomas Hjorthaab der leverer illustrationer som får historien til at træde endnu kraftigere frem. Stor ros til både forfatter, illustrator og forlaget for denne udgivelse.

Forlaget Calibat har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Per Sanderhage – En sag for Luckner

En sag for Luckner
Den samlede portefølje 1973-2017
Novelleamling af Per Sanderhage
Serieklubben, 2017, 312 sider

Lejemorderen Luckner dukkede første gang op i 1973 i GRU nr. 10, og efterfølgende var der en række noveller med ham i forskellige numre af GRU. Da bladet lukkede, hørte man ikke noget til Luckner i mange år, ind til det lykkedes fans at få Luckners skaber Per Sanderhage til at skrive en række nye historier, som nu blev bragt i Nørdnyt. Nu er tiden så kommet hvor alle historierne er blevet samlet i bogen En sag for Luckner. I alt 13 historier er samlet her, hvoraf to ikke har været udgivet før.

Luckner er en førsteklasses lejemorder, så det firma han arbejder for, sender ham også gerne ud når sagerne er mere specielle. Det gør at han efterhånden har stiftet bekendtskab med forskellige mystiske skabninger som varulve, vampyrer og hekse. Det er dog ikke sådan at han har et speciale inden for monstre, han har blot samlet erfaring op fra sine mange sager. I de første par noveller er han dog ikke så sej endnu i forhold til det okkulte, og det er mere held end forstand at han får løst de opgaver, men senere får han noget mere styr på det. I den første historie bliver han sendt ud på en kirkegård for at finde ud af hvem der skænder gravene. Der er rygter om at en ghoul måske hærger, og graver lig op for at æde dem.

Baggrunden for historien er den illustration som var blevet valgt til forsiden på GRU nr. 10, en forside med en ung kvinde der forsøger at skjule sig på en kirkegård, mens et monster læner sig ind over hende. Der var dog ingen sammenhæng imellem bladets indhold og billedet, hvilket Per Sanderhage gjorde noget ved, da han skrev en novelle der passede til illustrationen, og således var Luckner skabt.

Historierne er fortalt med humor og med masser af lige på-action, så man ikke keder sig. Efter endt læsning får man helt lyst til at finde stakken med GRU og andre gamle gyserserier frem igen og grave sig ned i dem og deres herlige historier. Om ikke andet så for at læse nogle af de andre gysernoveller skrevet af Per Sanderhage som også blev trykt deri. I bogen er en liste over gysernoveller skrevet Per Sanderhage som ikke omhandler Luckner.

En sidste ting der bestemt skal nævnes om denne bog, er at den er illustreret af Peter Snej­bjerg. Illustrationerne passer perfekt til historierne og er i samme ånd som tegneserierne var i GRU.

Bogen kan læses som et nostalgisk gensyn med en af barndommens helte, men historierne holder stadig, så bogen er bestemt også værd at læse for dem der endnu har bekendtskabet med Sanderhages sorte humor og kække lejemorder.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jesper Gullemann – Martin Fox – Rejsen til Ursopia

Martin Fox – Rejsen til Ursopia
Roman af Jesper Gullemann
Kahrius, 2016, 230 sider

Martin Fox – Rejsen til Ursopia er første del i fantasyfortællingen om Martin Fox.

Historien foregår i menneskernes verden, men også i den skjulte verden Ursopia. Ursopia er en verden hvor hvide og sorte elvere, mennesker, saragooner (tre meter høje brutale menneskelignende væsener), lykofanter (kæmpeelefanter) og mange forskellige farverige fugle og andre dyr, lever side om side.

Den onde elver Noldoor hersker over de sorte elvere. Han vil gerne overtage magten i Ursopia. Det vil resten af Ursopias befolkning helst undgå. Derfor har Legofir, en mægtig hvid elver, samlet en håndfuld talentfulde mennesker.

Martin Fox modtager et brev. Det er et gratis tilbud fra en bueskytteskole. Martins far er død for længe siden ,og derfor er den resterende familie meget fattig. Martin bliver hurtigt sendt afsted til skolen. På vej derhen møder han Howard, som også skal gå på skolen.

På skolen lærer de elversprog og bueskydning. Martin og Howard møder også de andre elever: Sophie, Mike, Cult og Jon. Sammen rejser de til Ursopia, hvor de skal deltage i kampen, mellem de hvide og sorte elvere.

Martin finder hurtigt ud af, at han har en stor kraft. Han rammer altid plet med sin bue. Legofir fortæller ham, at Martins far Tom Fox var en mægtig hvid elver. Han døde i et slag mod Noldoor. Martin har dog arvet Toms store kraft. Derfor er Martin en vigtig brik i kampen mod Noldoor.

Historien er skrevet på et meget fortællende sprog, hvor personerne fortæller, hvad de ser. Det kan blive tungt i længden. Mange steder har jeg også oplevet ord der blev gentaget og overflødige sætninger. Jeg kunne godt tænke mig at der var mere ‘showing’. Det ville have gjort det fantastiske univers endnu mere levende.

Jeg blev dog grebet af historien da jeg kom ind i handlingen. Da der kommer flere bøger efter denne, er det klart at læseren skulle introduceres til alle personerne. Jeg ville bare ønske at man kom lidt hurtigere ind i handlingen, fordi den var god!

Der er mange stavefejl i bogen. Det ødelagde læseoplevelsen for mig, da jeg bliver meget irriteret over stavefejl. Det gjorde det svært af følge med i handlingen i starten. Da jeg kom ind i handlingen, var det ikke så irriterende; man vænnede sig ligesom til det. Jeg ville dog anbefale forlaget af sætte en korrekturlæser på, så fremtidige læsere ikke bliver irriteret over stavefejl.

Historien er skrevet til unge, men jeg er 14 og jeg blev bare ikke fanget før til sidst. Måske var det stavefejlene der gjorde det. Jeg tænker, at bogen passer bedre til aldersgruppen 9-12. Hvis jeg havde været yngre, tror jeg, at jeg ville have slugt historien i én mundfuld.

Forlaget Kahrius har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jennifer Bell – De Ualmindelige – den bøjede mønt

De Ualmindelige – den bøjede mønt
Roman af Jennifer Bell
Høst & Søn, 2017, 346 sider

Ivy og Seb er søskende. I vinteren 1969 kom deres bedstemor Sylvie ud for en ulykke. Hun slog hovedet hårdt og glemte alt før ulykken. Det eneste hun har tilbage i dag, er et guldarmbånd og et billede. Billedet forestiller hende og en anden kvinde, der står ved siden af hinanden.

En aften er Sylvie og børnene alene sammen. Sylvie falder og brækker håndleddet. I ambulancen bliver redningsmanden nødt til at skære guldarmbåndet af, som Sylvie har haft på siden ulykken. Da Ivy og Seb kommer hjem, finder de bedstemorens hus endevendt og ser en mærkelig besked på væggen. Denne besked fører dem ud i et hæsblæsende eventyr. Et eventyr, hvor de møder forskellige former for døde, helvedeshunde og medlemmer af en ond orden kaldet Hexagon. På vejen får de hjælp af en ensom fyr ved navn Valian, en dame ved navn Violet, som elsker knapper, og Ethel, som er bedstemor Sylvies bedste ven. Seb og Ivy må sammen kæmpe imod tiden for at redde deres forældre fra total udryddelse af Hexagon.

Under Londons gader gemmer der sig en stor og mystisk by kaldet Lunidor. I byen bor de ualmindelige. Tre gange om året mødes de og handler. De bytter ting og samler ting. Når de ikke er i Lunidor, lever de blandt de almindelige. De har almindelige jobs og almindelige huse. Mange ualmindelige bruger også meget af deres tid på at indsamle ualmindelige genstande, som de kan sælge. De ualmindelige går i hobsmatch-tøj, det vil sige et stort miskmask af alle mulige beklædningsgenstande fra forskellige historiske perioder. Det giver et fedt og levende billede af det mærkværdige folk de ualmindelige er.

Lunidor er en kringlet middelalderagtig by der fremstår som en stærk kontrast til Londons travlhed, der foregår lige ovenover. Der er små bindingsværkshuse, springvand, og brostensgader.

De ualmindelige genstande gør hverdagen lidt nemmere for mange borgere. Klokker bruges som vejvisere, toiletbørster, yoyoer og trommestikker bruges som våben.

Byen er inddelt i fire kvarterer: Great Cavern, East End, West End og Dead End. I Dead End bor de døde. Der findes mange forskellige slags døde med forskellige evner. I de andre kvarterer handler de handlende på markedspladser og i små butikker.

Ivy er en supersej og modig hovedperson. Hun er ikke bange for noget og kaster sig ud i alle de udfordringer hun møder på sin vej. Igennem historien udvikler Ivy sig til en ret dygtig ualmindelig.

Hendes storebror Seb er til gengæld en rigtig pivskid i starten. Han udvikler sig dog også igennem historien og bliver lidt mindre bange for alting, men han bliver aldrig lige så sej som Ivy.

Valian mistede sine forældre da han var mindre, og så forsvandt hans søster også. Han stjæler ting som måske kan hjælpe ham med at finde sin søster. Valian er vant til at færdes i Lunidor og er rigtig god til at hjælpe Seb og Ivy.

Den bøjede mønt er første bind i serien De Ualmindelige. Serien er skrevet til børn i alderen 7-12 år. Jeg mener at det er en passende aldersgruppe til bogens indhold. Som 15-årig havde jeg svært ved at leve mig ind i universet og så i det hele taget lidt skeptisk på hvad dælen alle de ualmindelige ting skulle gøre godt for. Hvis jeg var to år yngre, ville jeg helt klart have levet mig ind i universet og personerne. Handlingen i bogen kommer hurtigt i gang og skrider godt fremad. Ideen med at bruge toiletbørster som våben er virkelig sjov og original. Alt i alt er Den bøjede mønt en okay start på en serie, som nok skal blive god.

Forlaget Høst & Søn har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lars Ahn – Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos
Novellesamling af Lars Ahn
Kandor, 2017, 320 sider

Dette er kun den anden novellesamling fra Lars Ahn, men han har haft noveller med i stort set alle de antologier der har været i de seneste år inden for science fiction og horror. Det viser at det stort set altid lykkes ham at levere historier i en kvalitet der gør at redaktørerne finder det blandt de bedste af de indsendte. Det at en novelle er blevet ud­valgt til at komme med i en antologi, gør at den har et kvalitetsstempel på sig, sat af redaktøren.

Seks af de ni fortællinger i Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, er noveller der har været bragt i antologier, og derved har de allerede her et kvalitetsstempel på sig. Ofte når man læser en antologi igennem, så er det ikke alle novellerne der brænder lige meget igennem og langt fra alle man husker. Nu hvor jeg sad med de seks noveller samlet i samme samling, så skulle jeg ikke læse meget andet end et par linjer af hver novelle før jeg klart huskede dem, og selvom jeg huskede så vel handling som slutning, var det et glædeligt gensyn og en god læseoplevelse. Samlingen er ikke kun genudgivelser, der er også tre nye noveller med, og lad mig allerede her sige at de fuldt lever op til dem jeg allerede havde læst.

Samlingen lægger ud med en af de nye noveller, en novelle der på mange måder er typisk for Lars Ahns historier. Han er ikke bange for at bruge meget plads på at opbygge sine historier, men man føler aldrig at de bliver for lange. I “Fortovsdrab” er en mand taget tilbage til sin barndomsby, og han genkalder sig sin barndom; i særdeleshed det fortorv som han hver dag gik på. Han legede legen med at man ikke må træde på stregerne. Han udvidede dog legen, og opbyggede hele eventyr i bedste Indianna Jones stil omkring det. Han endte sågar med at indbygge en risiko, som at nogen han kendte ville komme til skade hvis missionen ikke lykkedes. Og noget kunne tyde på at det ikke blot var en uskyldig leg, men at der rent faktisk var en konsekvens når han fejlede. Hele novellen lægger op til at der må være nogen der har lidt en virkelig seriøs konsekvens ved legen, specielt fordi novellen starter med ordene “Er børn onde?” Novellen endte ikke der hvor jeg havde forventet den ville ende, hvilket er endnu en typisk ting for Lars Ahns noveller; de er aldrig forudsigelige, og selvom de overholder genrens konventioner, så bøjer han altid disse hvilket er med til at give de god læseoplevelser.

Titelnovellen “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” gør meget det samme. Den tager læseren ind i en længere fortælling, hvor man hurtigt følger med i spænding over hvor den fører en hen. I denne novelle følger vi filmnørden der er ved at miste sin bedste ven til en pige. Han er sikker på at kammeratens kæreste må være en vampyr, og han sætter sig for at bevise det. Han finder da også ting der efter hans opfattelse underbygger teorien. Som læser skal man selvfølgelig også hele tiden vurdere hvor troværdig fortælleren er, for han er jo sikker i sin sag og derfor ikke objektiv i fremlæggelsen af den. Novellen er krydret med fakta om filmen Vampyros Lesbos, noget der passer godt ind i fortællingen.

I “Langt ude i skoven” har en mand været ude for et færd­selsuheld og vandrer nu rundt i skoven efter en mystisk lille pige som hele tiden går og synger. Det paradoksale er at han arbejder med at analysere færd­selsuheld for at kunne finde sikkerhedstiltag så dødsulykker kan forhindres. Men måske er der noget ondt og gammelt som vil mene at arbejde som det han laver, er at snyde dem for det der er deres, og måske er de ikke tilfredse med det.

Novellen “Blomstervanding” er en af de noveller jeg fandt værende blandt de bedste i den oprindelige samling Dystre Danmark 2, og da den er genbrug, så vil jeg også tillade mig at genbruge de ord jeg skrev om den dengang: “… gør det en god, dyster historie skal. Den tager udgangspunkt i dagligdagen og giver den så et tvist, eller antydning af at der er noget galt. Denne historie er en tragisk historie om en mand der går i hundene og som ender med at gøre noget utilgiveligt. Der ender historien dog ikke, for de berørte er det ikke ovre endnu. Historien er skrevet som Facebook-opdateringer, et noget anderledes format for en horror-novelle, men det fungerer faktisk rigtigt godt…”

“Donation” var oprindeligt med i antologien Vampyr. Det var en samling hvor de fleste af forfatterne fandt meget alternative vinkler på at fortælle vampyrhistorier. I “Donation” er det livsglæde og tillid der suges ud af et par den dag en ung dreng banker på deres dør. Det er en novelle der ikke er blodig, men en som efterlader en med et ubehag da den er så velskrevet.

Da jeg i sin tid anmeldte samlingen Pix – Nygotiske skæbner, hvor “Telefon fra afdøde” var med i, kom jeg nok til at spoile lidt for meget af denne novelle, så måske skal jeg denne gang blot sige at dette er et godt eksempel på hvordan Lars Ahn kan føre sin historien hen imod en anden slutning end den man først så for sig.

“La petite mort” var første gang trykt i antologien Drifter. Da jeg anmeldte den samling, ville jeg prøve at undgå at spoile noget for læserne, så jeg udvalgte de tre noveller jeg fandt bedst og beskrev dem kort, uden at sætte titel eller forfatter på. Men lad det her være sagt at en af de noveller jeg valgte at fremhæve fra den samling, var “La petite mort”. Det er en fortælling om en leg med døden, noget man altid skal være forsigtig med.

“Lauras forudsigelige skæb­ne” er den sidste af de ny­skrevne noveller. To unge piger opsøger en spåkone for i sjov at få at vide hvordan deres liv vil blive. Laura får den dystre besked at hun vil møde sit livs kærlighed og at han vil blive hendes død. Spåkonen virker så oprevet da hun fremsiger dette, at det resten af Lauras liv får stor indflydelse på de valg hun træffer. Hun har forhold til mænd hun ikke virkeligt elsker, for hun ved at de er ‘sikre’, og da hun så møder ham der kunne være hendes livs kærlighed, lurer spådommen i baghovedet og får indflydelse på forholdet.

“Fortsættelse til et eventyr” er netop det som titlen siger den skal være. Det er en fortsættelse til H.C. Andersens eventyr “Fyrtøjet”. Den afslører dog også at det måske ikke var hele ‘sandheden’ som den oprindelige historie fortalte. Denne novelle er noget anderledes end de andre i samlingen og falder nok lidt udenfor, men omvendt så er det fint at afslutte samlingen med noget som netop er noget helt andet.

Lars skriver i bogen at han er typen der altid ser ekstramateriale på DVD’er, og derfor har han også tilføjet ekstramateriale til sin bog. Dette er samlet i kapitlet “Bag kameraet” bagerst i bogen. Dette er noget som de færreste forfattere bruger tid og plads på, og så meget desto mere skal Lars roses for at have gjort dette, til glæde for alle os der lige som ham holder af at se (læse) ekstramaterialet med.

Selvom flere af novellerne er genoptryk, så er det også noveller der fortjener dette genoptryk og dermed chancen for at komme ud til endnu flere læsere. Og skulle man nu allerede have de antologier som de seks noveller oprindeligt var tryk i, så er de tre nye noveller så langt bogens pris værd i sig selv. Med andre ord, så er der ingen undskyldning for ikke at læse denne bog hvis man er blot det mindste til gys. Og elsker man horrorbøger, så er denne bog et must.

Ingen tvivl om at med denne bog, så melder Lars sig stærkt ind i kampen om årets horrorpris, og jeg tror godt jeg allerede nu tør spå at den nok skal ende på shortlisten og dermed i det endelige opløb.

Forlaget Kandor har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Mads L. Brynnum – Skyggen over Mundstrup – Når en drage drager ud

Skyggen over Mundstrup
Roman af Mads L. Brynnum
Calibat, 2017, 210 sider

Når en drage drager ud
Børnebog af Mads L. Brynnum
Illustreret af Mads H. Johansen
Calibat, 2017, 48 sider

Mads L. Brynnum udgav i 2015 rimbogen Mythos ABC, hvori han havde flettet væsener fra H.P. Lovecrafts Cthulhu-mythos ind i børnerim og havde fået Tom Kristensen til at illustrere den. Bogen var en børnebog og var således ikke direkte inspireret af Lovecrafts digte, men blot inspireret af de skabninger der indgik i hans mytologi.

Mads begiver sig nu igen ud i en bog hvor inspirationen er hentet hos Lovecraft, men hvor han ikke forsøger at ramme Lovecrafts skrivestil, men bringer inspirationen ind i sin egen skrivestil.

I Skyggen over Mundstrup følger vi forfatteren Mathias, som er inde i en krise. Hans kæreste er gået fra ham, og han kan ikke rigtigt få gang i at skrive sin næste bog, hvilket er et problem, da han allerede har været godt i gang med at bruge det forskud han har fået fra forlaget. Han har dog arvet et gammelt hus fra en afdød onkel. Huset ligger dog i provinsen i byen Mundstrup som Mathias aldrig har hørt om før. Han ender dog med at tage ud for at bo i huset for at komme væk fra det hele, og måske finde inspiration til bogen.

Det han kommer ud til, er et lille fiskersamfund, og han bliver egentligt taget vel imod, men borgmesteren er lidt loren ved at Mathias’ bog skal have Mundstrup som ramme, for han vil helst ikke at folk skal få et dårligt indtryk af byen.

Jeg afslører næppe noget som folk ikke selv havde gættet, ved at sige at byen har en hemmelighed og at Mathias nok skulle have taget det som et hint om at blive væk, allerede da onklens advokat fortæller at onklen egentligt ville have ændret sit testamente så Mathias ikke arvede huset. Der er dog også positive ting i byen, da byens historie med djævletilbedelse og hekse­jagt giver en god ramme for hans næste krimi. Og så er der jo byens bibliotekar som han hurtigt får et godt øje til, også selvom hun også virker til at have hemmeligheder.

Skyggen over Mundstrup er en underholdende bog, og jeg tænker at unge læsere vil kunne finde passager i den uhyggelige. Bogen kan læses som en hyldest til Lovecraft sat i Udkantsdanmark, et Udkantsdanmark hvor man har sin egen form for provinsidyl. Bogen skal, som med enhver bog, læses på sin egen præmis, som en underholdende fortælling om et mystisk lille samfund, hvor man sammen med hovedpersonen afdækker hemmelighederne.

Mads L. Brynnum har også en anden ny bog på boghandlerens hylde. Lige som med Mythos ABC er der tale om en rimbog, denne gang illustreret af Mads H. Johansen. Inspirationen til rimene er denne gang klassiske fantasyvæsner, hvilket titlen Når en drage drager ud også antyder.

Der er rimet om zombiens madvaner og hvorfor drager egentligt bortfører prinsesser. I rimet om poltergeister får man helt ondt af dette misforståede væsen, og man lærer om et af de problemer der følger med hvis man er varulv.

Lige som med Mythos ABC flyder rimene rigtigt godt, og der er masser af humor i dem. Illustrationerne passer godt til de underholdende rim og rammer den tone som teksten har.

Det bør også nævnes at bogen er en flot hardcoverudgivelse på en god kvalitet papir der passer rigtigt godt til en gennemillustreret bog som denne.

Begge rimbøger er blevet financierer via crowdfunding, og jeg vil bestemt holde øje med hvad Brynnum lægger på af projekter næste gang.

Forlaget Calibat har sponseret anmeldereksemplaret.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 53

Udgivet i Bøger, Fantasy, Horror | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Horror zeitgeist – Auteur Larry Cohen

Horror zeitgeist
– Auteur Larry Cohen
Faglitteratur af Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff
Space Poetry, 2017, 88 sider

Bogen starter med at slå fast at filmskaberen Larry Cohen skal nævnes i samme åndedrag som Wes Craven, Tobe Hooper, George A. Romero, Joe Dante, John Carpenter og David Cronenberg. Den lægger dermed op til at han er i samme kategori som de helt store horror­instruktører fra 70’erne og 80’erne. Jeg skal ærligt ind­rømme at jeg ikke genkendte navnet Larry Cohen da jeg først hørte det, men det hjalp de der begyndte at komme nogle filmtitler på, specielt da filmen The Stuff blev nævnt; en film som jeg var godt underholdt af da jeg så den i sin tid, og det var netop dette minde der gjorde at jeg satte mig og læste denne bog.

Bogen består af tre kapilter, hvor det første er en form for introduktion der sætte perspektiv på Cohnes film og den tid de er lavet på. Det er interessant læsning, men afsnittet lider af at det sætter som forudsætning at man har set de film som den omtaler, da der stort set ikke er nogen præsentation af filmene i teksten. Da jeg med skam må indrømme at der er nogle mangler i min filmopdragelse på dette punkt, gjorde det at læsningen af teksten var lidt frustrerende, da man sad med en fornemmelse af at mangle noget viden for at kunne læse den. Omvendt så gjorde den dog at der kom et par ekstra titler på min liste over film jeg skal have opsporet og læst.

Næste del af bogen er er interview med Cohen lavet i forbindelse med en visning af The Stuff i Cinemateket i København. Dette er hovedafsnittet i bogen, og det er spændende læsning at høre noget om hans arbejde og små anekdoter fra nogle af hans film, og efter at have læst dette, fik jeg bestemt lyst til at få opsporet den VHS-udgave af The Stuff som jeg i sin tid så, for at få genset filmen.

Bogen afsluttes med et lille kapitel omkring horror og omkring hvordan horrorfilm er blevet mere tilgængelige. Et fint afsluttende kapitel.

Udgivelsen har form af en bog, men indholdet har mere form af et fanzine. Den bygger på en interesse for et snævert område. Den er rettet imod et snævert publikum, som allerede har en viden på området. Hvis udgivelsen havde haft form af et fanzine, så ville jeg ikke på samme måde havde savnet de nærmere præsentationer af filmen, på samme måde som jeg går nu hvor det er en bog. Når det er sagt, så er det en flot lille bog, trykt på ‘groft’ papir og med en del illustrationer, der alle sammen passer rigtigt godt til indholdet og formatet.

Det er en fin udgivelse til et snævert publikum, men finder den det publikum, så skal de bestemt nok sætte pris på den, og uanset hvad så giver den lyst til at se eller gense Larry Cohens film.

Forlaget Space Poetry har sponseret anmeldereksemplaret

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 53

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Karsten Mungo Madsen – Scrapbogen

Scrapbogen
Af Karsten Mungo Madsen
Fahrenheit, 2017, 56 sider

En mand har sat sig for at berette sin historie, om en oplevelse han havde i juledagene i 1997, og han har derfor sat sig til tasterne. Da han studerede havde han mere travlt med fester end med sine studier, hvilket til sidst var ved at indhente ham da eksamen nærmede sig. Han tager derfor et job som ferieafløser på Kalvø Fyr, for at komme et sted hen hvor han ikke kan lade sig forstyrrer. Overspringshandlingerne følger dog efter ham, så i stedet for at kigge i de medbragte studiebøger, så går han på opdagelse i fyrets bogreoler. Her finder han en scrapbog med udklip fra aviser fra 1920’erne og 1930’erne. De fleste udklip er om søfart, men bagerst i bogen er der udklip om en barnemorder der huserede forklædt som julemand. Om det er de ensomme omgivelser, eller det skræmmende læsestof er han ikke klar over, men om natten har han et forfærdeligt mareridt om barnemorderen, og ikke mindst om sammenhængen til den fyrpasser der var på fyret dengang. Men var det et mareridt, eller var det fyrets minder, om hvad der skete dengang som nu udspiller sig omkring ham, ved han ikke, men det fylder ham med rædsel.

Denne graphic novel fortæller effektfuldt en lille spøgelseshistorie. Illustrationerne er, med enkelte undtagelser, holdt i gråtoner, hvilket passer godt til den historie der fortælles. Det er en lille julegyser, udgivet lige op til jul. Plottet er måske ikke det mest overraskende, men det skal ikke ødelægge helhedsindtrykket af en fin lille grum, og vel illustreret historie.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Graphic novel, Horror | Tagget , , | Skriv en kommentar