James Frey – Endgame: Himmelnøglen

Udgivet den marts 31, 2016 af Admin

Endgame HimmelnøglenEndgame: Himmelnøglen
Roman af James Frey
Høst & Søn, 2015, 466 sider

Andet bind i trilogien om spillet Endgame hedder Himmelnøglen. Som etteren er det en spændende og actionfyldt bog, der foregår i et højt tempo. Omdrejningspunktet for første bind var jagten efter den første nøgle: Jordnøglen, og som titlen i andet bind fortæller, handler bind to om at finde Himmelnøglen.

I jagten på Himmelnøglen spiller de resterende børn af de oprindelige 12 videre om deres slægts overlevelse. I denne bog bliver det ikke bare et mål for spillerne at redde deres egen slægt, men hele verdens befolkning. Bogen foregår som den første bog i et hæsblæsende tempo, og den er spækket med action, spænding, interessante plots og begivenheder, der involverer de resterende spillere. Til gengæld er det rart, at der er mere plads til at gå i dybden med de forskellige spillere og deres indbyrdes forhold. Hvor introduktionen til alle de mange spillere i den første bog fyldte meget uden at gå i dybden, virker det mere overskueligt og samtidig spændende at komme i dybden med de overlevende spillere i kampen om Himmelnøglen, og som i den første bog fortælles historien fra flere synsvinkler. Det er med til at gøre bogen interessant at læse og samtidig giver det en dynamik, da spillerne er meget forskellige.

Handlingen udfoldes på samme måde som i jagten på Jordnøglen. En ny agenda og begivenheder sørger for plotændringer undervejs i fortællingen, men overordnet kunne bogen ligeså vel være en del af den første bog, da der ikke sker et skift i udviklingen og universet – fortællingen foregår stadig på jorden. Vi får derfor mere af det samme serveret, kun med en anden nøgle til forskel.

Bind to kan som etteren virke temmelig forvirrende og plottet kompliceret, især fordi der inddrages så mange forskellige myter og fortællinger i historien. Udover dette bruges flere gange videnskabelige termer som f. eks. entropi, hvilket betyder uorden og bruges ved arbejde med kemi, som størstedelen af bogens læsere ikke vil forstå.

Himmelnøglen og selve plottet i bogen minder meget om noget, som vi har set før. Jorden er ved at gå under på grund af fremmede væsener. 12 børn fra forskellige slægter skal kæmpe for deres overlevelse, og det leder tanken hen på den meget populære Hunger Games-trilogi, hvor 12 distrikter kæmper sammen og mod hinanden. Men kan man lide Hunger Games, kan man også lide Endgame. Det er alt i alt en superspændende, actionfyldt og fængende fantasyhistorie om jordens undergang og menneskets forsøg på at redde den. Og igen kan læseren spille med og deltage i en verdensomspændende skattejagt. Bogen er fyldt med skjulte spor og koder, som skal bruges til at løse gåden. Og der er $500.000 i guld til vinderen!

Bogen henvender sig til unge fra 13 år, der er vilde med hæsblæsende fantasibøger og måske selv har lyst til at deltage i en skattejagt.

Anmeldt af Mads Bækmand Raun i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Valdemar Hanøl – Den elvte planet

Udgivet den marts 30, 2016 af Admin

Elvte planetDen elvte planet
Roman af Valdemar Hanøl
Efterord af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2015, 168 sider
Omslag: Manfred Christiansen
ISBN: 978-87-93233-03-4

I 1974 opstod Science Fiction Cirklen, Danmarks ældste og største forening der beskæftiger sig med science fiction-genren. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til science fiction og beslægtede genrer, bl.a. ved at udgive dansk science fiction. Det har f.eks. ført til serien Under overfladen, der første gang udkom i 2007 og er en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction-noveller af såvel veletablerede som debuterende forfattere. Derudover udgiver Science Fiction Cirklen naturligvis også danske oversættelser af udenlandske forfattere, ligesom man i 2013 startede udgivelsesrækken ”ZAP” rettet mod børn og unge. Og så er der også grenen med udgivelser af klassikere samt af gammel dansk science fiction, som Den elvte planet af Valdemar Hanøl hører til.

Jeg har med stor fornøjelse læst en række af de tidligere titler i denne udgivelsesrække, lige fra Dommens dag af Karl Larsen fra 1908, hvor et neutralt Danmark kommer i klemme mellem Tyskland og England og ender med at blive invaderet; over Carl S. Torgius Syndfloden fra 1913, hvor en komet rammer jorden med katastrofale følger; til Den hvide fjende af Niels Meyn fra 1921, hvor en ny istid truer med at gøre Danmark ubeboelig.

Valdemar Hanøls Den elvte planet blev trykt som føljeton i 1938 og har ikke tidligere været udgivet som roman. Redaktionelt har man foretaget en nænsom modernisering af retskrivningen samt erstattet enkelte gammeldags ord og vendinger. Det er dog ikke helt konsekvent, for i slutningen af romanen dukker de forældede former “skulde” og “kunde” op, men det er nu ikke nok til at genere læsningen.

I Niels Dalgaards interessante efterord beretter han om Valdemar Hanøls forfatterskab og hvordan Hanøl langsomt svingede politisk fra Socialdemokratiet over til nazismen og rent faktisk endte med at blive skudt af frihedskæmpere i 1945.

Den elvte planet er dog ikke nazistisk propaganda, og selvom tidens forestilling om det vestlige menneske som den overlegne civilisation skinner igennem fortællingen, lader Hanøl en af sine personer se muligheden for, at menneskeheden som et hele har en chance for at udvikle sig bort fra krig, uretfærdighed og tåbelighed.

Historien starter med, at den danske videnskabsmand dr. Holck har fået udgivet en bog, hvor han postulerer, at jorden ikke kan være massiv, men at der i stedet for, inde i klodens midte findes en anden planet med mulighed for liv. Denne tese har affødt masser af både kritik og ros, og nu har Holck besluttet sig for at udruste en ekspedition til jordens indre for at bevise sin påstand én gang for alle. Med sig inviterer han en række videnskabsmænd fra begge lejre af kritikerne, og sammen med sin trofaste tjener Jens begiver han sig ud på den farlige ekspedition.

Ikke alle er dog interesseret i, at Holck skal få succes. I USA er ordenen “De Nitten Brødre” overbevist om, at naturen har sat grænser for menneskets videbegærlighed af en grund, og de ser det som deres opgave at forhindre Holck i at tage af sted. Derfor sender de en mand til Danmark for at stoppe Holck og ekspeditionen – og skulle det ikke lykkes, så i hvert fald forhindre dem i nogensinde at vende tilbage.

Det lykkes dog for ekspeditionen at komme ned til Nova, som Holck kalder den indre planet, via vulkanen Vesuvs krater. Heldigvis viser det sig muligt at kunne trække vejret her, og snart begynder udforskningen af den nye planet. Men ekspeditionsmedlemmerne opdager snart, at her bor både fjendtlige og farlige væsner – og at en sabotør af al magt forsøger at forhindre dem i at forlade Nova igen.

Den elvte planet er et dansk eksempel på adventure-science fiction hvor mænd drager på farlige ekspeditioner til fantastiske steder. Andre titler indenfor genren er f.eks. Arthur Conan Doyles Den forsvundne verden fra 1912, hvor en ekspedition ledet af professor Challenger tager til Sydamerika og opdager et land, hvor dinosaurer og andre uddøde dyr stadig lever; samt Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum der indeholder ti noveller, som alle har udforskningen af vores solsystem til fælles i deres blanding af beskrivelser af fantastiske verdener kombineret med vilde eventyr og røverhistorier.

Også Hanøl lægger vægten på det actionprægede eventyr frem for de videnskabelige præmisser, selvom han dog fremstiller de forskellige fremmede livsformer som ekspeditionen finder på Nova relativt nuanceret. Derudover synes jeg, at det er ganske interessant, at Hanøl lader sine hovedpersoner være så forskellige. Der er naturligvis de stereotype beskrivelser af hvordan amerikanere, englændere, svenskere, tyskere osv. er, men han lader rent faktisk sine personer diskutere om vold altid eller nogensinde kan være en acceptabel løsning, ligesom han gør meget ud af at fremme det positive i samarbejde uden skelen til f.eks. nationalitet. Dette underliggende budskab om fred og samarbejde skal naturligvis ses i lyset af udgivelsestidspunktet, hvor 2. verdenskrig lurer lige om hjørnet, men virker underligt i forhold til Hanøls senere sympatier for nazismen.

Alt i alt er Den elvte planet en både interessant og læseværdig udgivelse, som måske ikke hører til blandt de allerbedste af Science Fiction Cirklens genudgivelser af gammel dansk science fiction, men bestemt er underholdende alligevel.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Katherine Addison – The Goblin Emperor

Udgivet den marts 29, 2016 af Admin

the_goblin_emperorThe Goblin Emperor
Roman af Katherine Addison
Tor Books, 2014, 448 sider

Da luftskibet Wisdom of Choharo styrter og tager kejser Varenechibel IV, alle elveres overhoved, samt hans tre ældste sønner med i døden, trues riget med kaos. Tronen bør rettelig overlades til Maia Drazhar, fjerde og yngste søn, mindst elsket af alle, kun atten år gammel, og af halvt goblin-blod. Men at overlade ham tronen turde være en vittighed, hvis det ikke var så tragisk.

Maia har været sendt i indre eksil efter kejserindens alt for tidlige død. Opvokset langt fra hoffet, under ukærligt opsyn af sin ligeledes vanærede fætter Setheris, der har ladet sine frustrationer gå ud over knægten. Ingen kunne være mindre forberedt til at tage den store byrde på sig. Og ude i kulissen lurer kræfter på at overlade magten til Maias yngre fætter Idra, og ikke mindst Idras ærgerrige mor Sheveän.

Kejser bliver Maia. For, som fætter Setheris tørt konstaterer, så vil Maia næppe overleve længe hvis han ikke tager tronen, for han vil være en konstant trussel mod den til enhver tid siddende kejser. Kejser bliver han, men kampen for at blive på tronen er som at balancere på en knivsæg. Det viser sig hurtigt at luftskibets forlis ikke skyldes et uheld, men at snigmordere stod bag. Vrede adelsfolk prøver også at udnytte den usikre situation til at fremme egne dagsordener. Maia må lære at herske – hurtigt – i et minefelt af byzantinsk politik, og han må kæmpe for at lægge sin plagsomme barndom bag sig, uden nogen til at lede sig på rette vej og uden megen sympati fra hoffet.

The Goblin Emperor er en lidt sær bog. Det er en god bog for dig som kan lide at udforske detaljerede verdener, og indviklede hofintriger. Verdenen minder meget om vores i 1700-tallet; lugter måske lidt henad det russiske hof, tilsat et stænk af magi og steampunk. Bogen handler i bund og grund om magt, misbrug og forsømmelser, både på det personlige plan, og i det elviske samfund. Forfatteren tager emner op som race, klasse og køn. Hvad du får, er ikke en episk fortælling, der bygger op til et gloværdigt klimaks, men historien finder i stedet sin forløsning i små fremskridt, sår der heles og menneskelige bånd der skabes.

Jeg var meget fornøjet da jeg læste The Goblin Emperor. Der er dog nogle irritationsmomenter. Forfatteren har insisteret på næsten at skabe sit eget sprog til at følge hendes verden, med det resultat at jeg famlede noget rundt i sære betegnelser og umulige navne der i nogen grad mindede om hinanden. Hovedpersonen er også lidt for perfekt; siger det rette og gør altid det rigtige i alle situationer. Til gengæld er verdenen og hoffets mysterier så dybe, og hovedpersonen så gennemgribende sympatisk, at jeg endte med ikke bare at læse The Goblin Emperor en gang, men har været bogen i gennem en ekstra gang før jeg lagde den fra mig.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Mogens Sørensen – Tong den vise drage

Udgivet den marts 28, 2016 af Admin

Tong-og-andreTong den vise drage og andre fortællinger
Novellesamling af Mogens Sørensen
Selvudgivet, 2015

Jeg kender Mogens Sørensen fra SFC-møder, hvor vi har spist sammen på Valby Kulturhus og gået til møderne sammen. Jeg vidste dog ikke at Mogens også er forfatter. Hvis man søger på YouTube, dukker der også videoer op med guitar-undervisning og sange, så han har en del at byde på.

Tong den vise drage er en samling af forskellige historier forfattet af Mogens Sørensen. To af dem er blevet brugt i Folkeskolen, bl.a. Folkeskolens afgangsprøve 2008. Man kan sige at de har en vis kvalitet for at blive udvalgt til dette.

“Tong den vise drage”, selve historien som hedder dette, er en historie om to drager i det gamle Kina. Det er et møde mellem de to, hvor den ene er en fredelig østlig drage og den anden en krigerisk vestlig drage. Det er forholdsvis det østlige og vestlige Kina der tales om. De to drager inddrages i et oprør mod en tyrannisk kejser. Historien fortsætter i en historie som hedder “Drengen, dragen og den fremmede”. De to historier er af en kvalitet som gjorde at jeg tænkte over om Mogens havde oversat dem fra kinesisk til dansk, men det er nok ikke tilfældet. De er skrevet som kinesiske folkeeventyr.

Bogen indeholder også to dyrefabler som er fortællinger om mobning og tolerance. “BogPeter og Slaphans”, som er en parodi på et folkeeventyr, er også med. “Tidens spørgsmål” handler om de græske guder som har problemer med at forstå menneskene under dem.

Jeg syntes at bogen er et flot værk, og det bliver spændende hvad der mere kommer fra den kant. Bogen fås i fysisk format som er i en ret god kvalitet. Der er også en elektronisk version som er lidt billigere. Mogens har en glimrende fortælle-stil og det er en fryd at læse bogen. Jeg vil give bogen 9 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Fantasy, Novellesamling | Tagget , , , | 1 kommentar

Sofie Magnus – Drømmemageren

Udgivet den marts 27, 2016 af Admin

droemmemagerenDrømmemageren
Roman af Sofie Magnus
Egolibris, 2015. – 417 sider
ISBN: 978-87-93091-71-9
Omslag: Lotte Lund

26-årige Joanne Averath arbejder som udenrigskorrespondent i Bagdad. En dag gemmer hun sig under et angreb i en lille butik, hun aldrig har set før. Ejeren er en meget gammel dame, der kalder sig Fatima, og hun har en historie at fortælle Joanne; en historie den jordbundne og pragmatiske journalist har mere end svært ved at tro på. Ifølge Fatima findes der et utal af andre verdener, og en af portene dertil findes i Peru. Selvom Joanne ikke tror på Fatimas fortælling, så befinder hun sig alligevel snart efter midt i junglen, hvor hun møder Pablo Ferres, der har kendt Fatima som dreng. Han inviterer Joanne hjem til sin landsby, men før han når at vise hende porten, bliver byen overfaldet af en gruppe kaldet Vogterne, der forsøger at forhindre folk i at rejse mellem de forskellige verdener.

Det lykkes Pablo og Joanne at stikke af ind i junglen, og herfra går det til Huleskoven hvor Joanne endelig får overtalt Pablo til at tage hende med gennem en port, og snart befinder de sig i en grøn verden befolket af et elveragtigt folk. Her får de udstukket en mission: de skal finde generalen, som bliver holdt fanget af Vogterne. Men det er lettere sagt end gjort, og krig lurer lige om hjørnet.

Drømmemageren er fantasy for unge kvinder, som holder af fantasy med et romantisk twist, lidt a la Charlaine Harris’ True Blood-serie om Sookie Stackhouse. Joanne er – ligesom Sookie – en pige med ben i næsen, som ubevidst formår at tiltrække sig opmærksomhed fra det andet køn. Hun er modig og kaster sig ud i eventyret med krum hals – og så er hun glad for mad.

Ideen om de mange verdener, hvor vores eventyr er virkelige, er rigtig god. Desværre synes jeg ikke, at Sofie Magnus udfolder den nok. Vi møder godt nok en verden befolket af kentaurer og en anden hvor en farao styrer med hård hånd, ligesom Joanne støder ind i Rødhættes ophav, men der gøres ikke så meget ud af beskrivelserne af disse verdener, og det synes jeg er lidt ærgerligt, men det passer sikkert målgruppen udmærket.

Ligeledes synes jeg også, at jagten på generalen virker lidt for tilfældig med for mange heldige sammentræf, og det står heller ikke helt klart for mig, hvorfor han er så vigtig. Men det er nok igen, fordi jeg er lidt udenfor romanens målgruppe.

Sofie Magnus skriver dog godt, og historien flyder let, ligesom Joanne Averath er en interessant person at følge. Slutningen lægger op til en fortsættelse, og Sofie Magnus fortæller da også på forlagets hjemmeside, at selvom hun umiddelbart ikke var klar til at skrive en efterfølger, så mødte hun pludselig en fascinerende kvinde i en drøm, og nu kan hun ikke vente med at udforske hende.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Niels Dalgaard – Vinkler på dansk science fiction

Udgivet den marts 25, 2016 af Admin

VinklerVinkler på dansk science fiction
Fagbog af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2015
234 sider, 348 kr.

Vinkler på dansk science fiction er en fagbog om især forskningen i dansk science fiction fra Niels Klims rejse til underverdenen til år 2010. Dalgaards pointe er at science fiction i dansk forskning har været en overset og ofte også ildeset genre i Danmark. De tidligste værker er stort set glemt, og i nutiden udgives science fiction enten på små genre-forlag eller får etiketten ‘spændingsroman’ eller til nød ‘technothriller’ når de udgives på et større forlag.

Kapitlerne om science fiction-værker fra mellemkrigstiden gennemgår et par forfatterskaber der ikke er almindelig kendt i dag – og nok heller ikke bliver det, trods Science Fiction Cirklens genudgivelsesserie. Dalgaards tørt humoristiske resumeer af værkerne er underholdende læsning.

Den midterste del af bogen gør rede for, hvordan amerikansk magasinkultur har haft indflydelse på dansk science fic­tion og på hvordan danske magasiner om og med science fic­tion er kommet og gået.

Bogens sidste del handler om oversatte og danskskrevne romaner fra efterkrigstiden til nu og om deres modtagelse af anmeldere og litteraturforskere (de sidste har overvejende ignoreret science fiction).

Bogen er skrevet i et tilgængeligt og flydende sprog og vil være et fint supplement til generel litteraturundervisning. Da emnerne trods bogens kronologiske opbygning falder lidt spredt, kan den ikke være den eneste bog, som behandler emnet. Hvis man (som jeg) har læst stort set alt hvad Dalgaard ellers har fået udgivet, komplementerer denne bog fint. Jeg tænker, at det ikke er en bog for den, der lige har opdaget science fictions lyksaligheder pga. af den helhedsforståelse af science fiction, som Dalgaard går ud fra at læseren har. Bortset fra kapitlet om mellemkrigstidens forfattere handler bogen ikke direkte om interessante værker, men om opfattelsen og modtagelsen af dem, så jeg vil anbefale bogen til dem, der vil læse mere om science fic­tion og science fictions danske historie, men ikke til dem, der primært har lyst til at gå ind i en diskussion om enkelte værker eller subgenrer.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lise Bidstrup – Overlevernes by

Udgivet den marts 24, 2016 af Admin

Lise BidstrupOverlevernes by
Roman af Lise Bidstrup
Høst, 2015. – 289 sider
ISBN: 978-87-638-4154-2
Omslag: Stoltze Design

Overlevernes by er tredje selvstændige bog i Lise Bidstrups dystopiske og samfundskritiske serie. De to foregående bind, som jeg desværre ikke har læst endnu, hedder Spillets by og Idolernes by, men så vidt jeg kan læse ud fra beskrivelserne, handler de om helt andre personer, og serien ser heller ikke ud til at bygge videre på foregående begivenheder, men tager i stedet i hvert bind udgangspunkt i en samfundstendens som føres ud i sin yderste konsekvens.

I Overlevernes by er samfundet brudt sammen under ikke nærmere forklarede omstændigheder. Det eneste, vi ved, er, at den globale økonomi er krakket, og at det de fleste steder på jorden er alles kamp mod alle.

I Danmark nåede regeringen at lukke grænserne, før landet blev oversvømmet af flygtninge, og dermed er landet et af de få samfund, der stadigvæk er relativt stabile. Godt nok er der mangel på alt, og madvarer m.m. er derfor rationeret og udleveres kun mod visning af ens borgerchip. Men da ikke alle er registrerede, er en stor gruppe overladt til privat godgørenhed eller til at sulte ihjel.

Den snart 16-årige Malte hører til blandt de heldige. Hans familie får tilstrækkeligt med V-klip til, at de kan blive boende i deres hus (som godt nok langsomt falder sammen om ørerne på dem), og de får nogenlunde madrationer. Trods de barske livsvilkår hænger han ud med vennerne, forelsker sig i søde piger og er en ung fyr som så mange andre.

Kort før Maltes fødselsdag bliver han indkaldt til militæret. Alle unge skal ind og hjælpe med at holde Danmark hermetisk lukket for indvandring, hvilket betyder, at de patruljerer grænserne og kyststrækningerne – og skyder enhver som vover sig i land. Selvom Malte har svært ved at forholde sig til de nye omstændigheder, falder han alligevel til og bliver også gode venner med pigen Agnes.

Men så falder grænsen mod Tyskland, og det får uforudsete konsekvenser i resten af landet. Pludselig befinder Malte sig på flugt igennem Danmark sammen med Agnes og sin tidligere skolelærer, Vitus; en flugt der skal bringe dem til et utopia i Europa.

Overlevernes by er en underholdende og letlæst ungdomsbog. Hovedpersonen Malte står levende og sympatisk for læseren, og det er nemt at sætte sig ind i hans tanker og følelser om de forfærdelige ting, han udsættes for.

Beskrivelsen af det opløste samfund, som nu er blevet en slags militærstat, er for så vidt vellykket, men jeg kunne nu godt tænke mig at høre mere om, hvordan og hvorfor økonomien brød sammen, og hvorfor Danmark endte som det gjorde, f.eks. hvorfor man tilsyneladende ikke kan dyrke jorden mere. Men da det er en ungdomsbog, tænker jeg, at det er helt bevidst, at forfatteren har koncentreret sig om menneskeskildringen frem for baggrunden.

Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser af gruppens rejse gennem Danmark, efter at den tyske grænse er faldet, men herefter bliver turen – trods visse vanskeligheder – lidt for heldig. Gruppen møder nærmest ingen mennesker, selvom de kører på den ned­slidte og ødelagte motorvej gennem Europa og med deres lastbil burde være et ønskemål for alle overlevende. Jeg undrede mig over, hvor flygtningestrømmen pludselig var henne? Og folk i det hele taget? På et tidspunkt bliver de godt nok fanget i Frankrig, men det er tilsyneladende det eneste ‘samfund’, de støder på.

For mig fungerede første halvdel rigtig godt, mens sidste del af bogen bliver lidt for tynd. Jeg var ikke så vild med Bidstrups forklaring af Maltes ‘skytsengel’, men måske vil andre læsere mene det er en sjov gimmick.

Det er som sagt en ungdomsroman, og som sådan er den både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser.

Der er de seneste år udkommet en lang række dystopiske ungdomsromaner efter Suzanne Collins kæmpesucces med Hunger Games. Her er Lise Bidstrup et godt dansk bud sammen med f.eks. Line Kyed Knudsens Hvidt støv og Nicole Boyle Rødtnes’ Ilttyv-serier.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jon Bing – Mizt – Genfærdenes planet

Udgivet den marts 23, 2016 af Admin

Mizt2Mizt – Genfærdenes planet
Roman af Jon Bing
Oversat fra norsk
Originaltitel: Mizt – Gjenferdenes planet (1982)
Science Fiction Cirklen ZAP! 2015, 200 s.

Den norske forfatter Jon Bing skrev fire bøger om biblioteksrumskibet Alexandria, hvoraf dette er bind tre. Skibet er bemandet med bibliotekarer som flyver imellem koloniserede planeter for at indsamle og udbrede kultur og viden. I serien følger vi drengen Benji som var beboer på planeten Azur, men som tog med bibliotekarerne efter Alexandria havde besøgt planeten.

Biblioteksskibene er langsomme, og der kan gå årtier mellem at de ankommer til planeter, og imens rejsen finder sted, er bibliotekarerne nedfrosset. Planeter kan have være koloniseret i tusinder af år uden at have haft besøg af et biblioteksskib, så mange steder betragtes disse skibe som legender og eventyr, så det kan være med en vis mistro de bliver mødt når de kommer frem.

Da Alexandria nærmer sig planeten Mizt, bliver skibet ramt af en asteroide, og den del af skibet hvor Benji, hans flagrekat og hans kammerat Pinocchio sover, bliver delt fra resten af skibet og styrter ned på planeten. De styrter ned i ødemarken, uden at vide hvad resten af skibets skæbne er. De begiver sig ud for at finde planetens beboere, men finder ud af at beboerne har set styrtet og sendt jægere med varulve ud efter dem.

Det lykkes dem at flygte, og de bliver fundet af pigen Skare og robotten Gorm, som fortæller dem mere om planeten. På Mizt arbejder Centralinstituttet for at sikre at opgaven løses. Opgaven er blevet udstykket af de første kolonister, og disse og andre ældre hjemsøger nu fra tid til anden forskerne for at sikre at der fortsat arbejdes på at løse opgaven.

Som så ofte før er alting ikke nødvendigvis som det først fremstår, og den lille flok drager ud for at finde ud af hemmeligheden bag opgaven og genfærdene.

Bogen er som nævnt tredje bind i serien, og den vil kunne læses selvstændigt, men det vil dog være en fordel at læse de to foregående bind først. Det er bøger skrevet til den unge science fiction-læser, en målgruppe for hvem det ikke gør nogen forskel at bøgerne i 80’erne blev udgivet på dansk af Tellerup, for Tellerup-udgivelserne har været udsolgt i årevis, så SFC’s udgivelser er en god mulighed for nye læsere at stifte bekendtskab med Jon Bing og Alexandria. For den voksne læser vil dette kunne være et nostalgisk gensyn med bøgerne.

Som bibliotekar er jeg jo vild med ideen om et rumskib og en rejse hvis eneste formål er at sikre informationsformidling. Jon Bings bøger er velvalgte til Science Fiction Cirklens ungdoms serie ZAP!; en skam at der kun er en bog tilbage i serien som de kan udgive.

Jeg har aldrig læst noget af Bings science fiction til voksne, men jeg vil da håbe at SFC vil tage et kig på at udgive noget af dette når de er færdige med Alexandria-serien, for Bing har gode ideer, som jeg gerne vil læse mere af.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Childhood’s End

Udgivet den marts 22, 2016 af Admin

Childhoods-End-2015Childhood’s End
Tv-miniserie, SyFy Channel, 2015
Instr.: Nick Hurran; Screenplay: Matthew Graham; Story: Arthur C. Clarke
Medv.: Mike Vogel, Charles Dance, Osy Ikhile, Daisy Betts, m.fl.

Arthur C. Clarkes filosofiske klassiker om en potentiel evolution af menneskeheden i lyset af den første kontakt med en fremmed civilisation, der på dansk hedder Ud af barndommen, har længe været på manges ønskeseddel til en filmatisering. Det er nu sket i form af en miniserie på 3 x 1½ time, produceret af SyFy Channel, som vist har lyttet en smule til deres kritikere (i hvert fald fra science fiction-miljøet), der længe har brokket sig over, at der var for meget monster of the week-pladder og ugens apokalypsefilm m.m. på kanalen. De er i hvert fald begyndt at lave mere ‘rigtig’ science fiction, altså noget med rumskibe (Dark Matter, Defiance, The Expanse) og andet science fiction (Helix, Continuum, 12 Monkeys).

For dem som ikke har læst bogen, så er handlingen kort fortalt, at nogle venligtsindede aliens dukker op på Jorden og hjælper os med alle vores problemer fra sygdomme til krige og beskadiget miljø, etc., og skaber et rendyrket Utopia. Hvorfor og hvordan bliver efterhånden forklaret, og der er nogle (i den grad for datiden og sikkert også for en del i vores nutid) markante overraskelser og provokationer undervejs. Bogen er relativ kort, fyldt med info-dumps og delt i tre dele med et par generationers mellemrum. Hver del har sin separate hovedperson, der har en specifik synsvinkel på begivenhederne.

Bogens underliggende koncept om transcendens er først beskrevet indgående af en jesuitpræst, der også var uddannet palæontolog, geolog, biolog, m.m., ved navn Pierre Teilhard de Chardin. Det er siden brugt mere eller mindre bevidst af en masse forfattere (Frank Herbert, Dan Simmons, Julian May, m.fl.) og transhumanister (Kurzweil, m.fl.).

Ligesom med den tematisk beslægtede Ascension fra 2014 (anmeldt i Himmelskibet nr. 43) er de faktisk sluppet ganske heldigt fra denne filmatisering, og jeg var egentlig forbløffet over hvor trofast den var over for bogen. De væsentligste forskelle er at man har forkortet længden på perioden mellem at de fremmede væsner dukker op og til de afslører sig. Tilsvarende er perioden med Utopia forkortet betragteligt. Derudover er der indført flere romantiske bipersoner der ikke eksisterer i bogen, da Clarke ikke var specielt interesseret i dette aspekt, og den dominerende hovedrolle er ikke længere FN-diplomat, men en opfindsom fredelig landmand.

Grunden til disse ændringer er, at man tydeligvis har villet fastholde hovedkaraktererne igennem hele serien, og så selvfølgelig gøre den mere amerikansk. Det synes jeg er i orden, selvom det er typisk og de romantiske scener blev noget langtrukne. Det mest utrolige er dog, hvor lidt action der rent faktisk er i serien – der er masser af spektakulære scener som er en visuel nydelse, selv på det begrænsede budget der trods alt er på en tv-miniserie, men hovedvægten er på mere eller mindre filosofisk snak!

Instruktøren Nick Hurran er ikke kendt for noget specielt andet end lidt britisk tv, bl.a. enkelte afsnit af Doctor Who, men manusforfatteren Mike Vogel har skrevet en del genre-materiale f.eks. de to britiske serier Life on Mars og efterfølgeren Ashes to Ashes. Det er da også efter min mening historien der holder mere end instruktionen, som er sådan lidt generisk, men dog med nogle nydelige effekter. Det skinner også af på skuespillet, som er sådan lidt dovent, men selvfølgelig og heldigvis med Charles Dance som ham, der gør mest indtryk i rollen som en alien med et opsigtsvækkende udseende.

Den eneste anden, der rigtig brænder igennem på skærmen, er Colm Meaney i en taknemmelig rolle som noget nær den eneste rigtige skurk (en højreorienteret mediemogul).

Min konklusion er at dette nok bliver det bedste, vi kan få som filmatisering af denne historie, så længe det skal laves i kommercielt regi. Anbefales primært til dem som IKKE har læst bogen, men er interesseret i emnet og vil have en nem indgang til videre studier. Os, der har læst bogen og gerne vil se, hvordan den kan visualiseres, kan sagtens se den uden at få ødelagt bogen.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 47

Udgivet i tv-serie | Tagget , | Skriv en kommentar

Tale of Tales

Udgivet den marts 21, 2016 af Admin

tale-of-tales-poster-120x160-bdTale of Tales
Film, Italien 2015
Instruktør: Matteo Garrone
Medvirkende.: Salma Hayek, Vincent Cassel, Toby Jones, John C. Reilly m.fl.

Tale of Tales (Il racconto dei racconti) er løst baseret på tre eventyr fra samlingen Pentamerone fra 1634: “Den fortryllede hjort”, “Loppen” og “Den flåede kvinde”. Jeg vil undlade at referere handlingen, da det er svært uden at give spoilers. De tre historier bliver meget løst bundet sammen af nogle få scener hvor man ser personer fra én historie optræde i en anden, men uden betydning for denne anden historie.

Historierne har mange af de klassiske elementer fra folke­eventyr: Den barnløse dronning, der får et barn på magisk vis, grusomme uhyrer, fortryllede kvinder osv. Historierne er mere barske og erotiske end de senere eventyr samlet af brødrene Grimm og meget mere end de mere børnevenlige moderne tolkninger af samme. Der er ikke altid en klar morale i eventyrene, udover at man skal passe på, hvad man siger eller lover. Det er f.eks. ikke altid de onde, der straffes og de gode, der belønnes.

Filmen er visuelt meget flot lavet med flotte og mystiske landskaber, fantastiske kostumer og eventyrlige slotte. Mange af scenerne har ingen eller kun lidt dialog, men bæres af personernes handlinger. Skuespillet er generelt godt og castingen god. Men man ender alligevel med en blandet oplevelse: Der er ikke nogen tydelig tematisk forbindelse mellem de tre historier udover de klassiske folkeeventyr­elementer, så de virker løsrevet fra hinanden og bliver ikke til mere end summen af komponenterne. Så se den for det visuelle indtryk, som er både flot og eventyrligt, og ikke for at se en veldrejet fortælling. Bevares, der er ingen pinlige brist i historierne, og den sparsomme dialog er velskrevet og -afleveret, men man føler aldrig rigtig noget for personerne.

Jeg vil give den 4 ud af 6 stjerner: 5 for det visuelle indtryk og 3 for historien.

Anmeldt af Torben Ægidius Mogensen i Himmelskibet 47

Udgivet i Film | Tagget , | Skriv en kommentar