Ellemose – Tidsmaskinen

rummets-detektiver-tidsmaskinenTidsmaskinen:
Rummets detektiver 1
Roman af Søren og Morten Ellemose
Facet, 2015, 156 sider

Rummets detektiver er en ny letlæsnings-ungdomsserie skrevet af tvillingerne Søren og Morten Ellemose, og de to første bind er allerede udkommet på forlaget Facet.

Xander er en 13-årig dreng som har lidt svært ved at koncentrere sig i skolen, bl.a. fordi han for alvor er ved at lægge mærke til pigerne, i særdeleshed den jævnaldrende Jeanne som han dagdrømmer en del om. Det står faktisk så skidt til med hans skolegang at han bliver tvunget til at skulle deltage i ekstra lektielæsning, noget han først er rigtigt træt af, indtil han finder ud af at Jeanne også skal deltage. Hun skal dog deltage fordi hun er blandt de dygtigste og skal derfor undervise.

Der er dog noget underligt ved lektielæsningen. Der er kun 4 elever, de to dygtigste og de to dårligste. Endnu mere mærkeligt er det at rektor låser dem inde i et rum og fortæller dem at ingen ville kunne høre dem. I rummet står en computer, og da døren er låst, begynder en nedtælling på skærmen. Da nedtællingen når nul, går lyset ud.

Robert og Tammie er to tvillinger fra året 2055 som har taget sig en tur i en tidsmaskine, noget der egentlig er dem forbudt. De bliver derfor nu jagtet af en Timecop, men snart viser det sig at måske hele universets fremtid og fortid er i fare.

Bogen er som nævnt en letlænings-ungdomsbog rettet til 11-årige, så den er hurtigt læst. Der er godt fart over feltet i bogen, hvilket passer godt til målgruppen, og her i bind ét gøres der en del ud af at beskrive forskellige ting omkring fremtidstvilling­erne og deres rumskib, således at man som læser bliver godt præsenteret for fortællingens univers. Bogen åbner en række tråde uden at lukke nogen af dem igen, således at der er gjort godt klar til de næste bind i serien, hvoraf bind 2 allerede er udkommet.

Det er en serie jeg sagtens kan anbefale til de helt unge læsere, der gerne vil læse en actionfyldt science fiction-serie.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Irene S. Rasmussen – Ormeføde

Den 7 bog om SatanOrmeføde
Den 7. bog om Satan
Kortroman af Irene S. Rasmussen
Kandor, 2015, 70 sider

Forlaget Kandor fortsætter udgivelsen af bøger hvor forskellige forfattere i kortromaner giver deres bud på en historie som omhandler Satan. Ormeføde er en bog om en kvindelig journalist der bliver sat til at følge op på en sag om en kvinde der mishandlede sin datter til døde. Datteren var blevet spærret inde uden adgang til lys, og hun havde til sidst spist noget af sit eget hår, blot for at at få noget i maven.

Journalistens vinkel på historien er at følge op på om kommunen har gjort tiltag for at sikre at de ikke svigter andre børn, som de havde svigtet omkring deres tilsyn her.

Journalisten havde selv en opvækst med svigt pga. alkoholiserede forældre, så hun føler meget stærkt for emnet, samtidig med at det vækker gamle minder, og det føles som om hun har en orm i sit indre der æder hende op efterhånden som hun dykker ned i sagen.

Det dæmoniske i denne historie er både i det monstrøse svigt og den mishandling som den lille pige var blevet udsat for, men også i den måde som journalisten mister sin menneskelighed da hun går efter at søge retfærdighed ved at hævne sig på den lille piges moder og sagsbehandler.

Som læser sidder man og både føler at det er retfærdighed der sker fyldest i journalistens handlinger, og man kan sagtens følge hende, men dette sættes også op imod at man også kan se hvordan hun selv suges så meget ind i sagen at hun mister sig selv og sin menneskelighed.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Signe Fahl – Hels rejse

Den 6 bog om SatanHels rejse
Den 6. bog om Satan
Kortroman af Signe Fahl
Kandor, 2015, 58 sider

Hel sidder i sit dødsrige og er begyndt at se tegn på at Ragnarok nærmer sig. Det er dog ikke den krig og Fimbulvinteren der skal ødelægge verden, som Vølven spåede, der er på vej.

Hun får besøg af en mand som hun først tror er en ildjætte, da han lugter af røg. Han præsenterer sig dog som Lucifer og fortæller hende at verden er i forandring, og at de sjæle der før kom til hende, nu kommer til ham, og at han blot er på besøg for at se hvad det er for en verden han er ved at overtage. Han fortæller også at denne ændring sker, da mennesket er gået fra de gamle guder og over til Kristus, og at han, Lucifer, er fulgt med i den transformation.

Hel ved ikke hvad hun skal tro, men der er noget der tyder på at han har ret. Dette ser hun specielt da hendes bror Fenrisulven kommer til hende. Han er sluppet fri af sine lænker, hvad der er endnu et tegn på at Ragnarok er på vej. Alt virker dog forkert i forhold til hvad de havde forventet, så de drager afsted for at besøge Lucifer i hans rige.

Ideen med at guder fra forskellige trosretninger kommer i konflikt når mennesket har skiftet tro, er ikke ny og har været brugt i en række bøger. Ofte er det dog konflikten imellem guderne man ser, mens det her er herskerne over underverdnerne der strides.

Der hvor denne historie passer godt ind i Kandors serie om Satan, er at Lucifer her ikke blot er en frister over for mennesker, men også over for tidligere tiders guder, hvilket passer meget godt på billedet af ham som en man ikke skal stole på og som man skal passe på med at ville prøve at snyde.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Anders Reemark – Mandigo og helvedeshundene

mandigo-og-helvedeshundeneMandigo og helvedeshundene
Roman af Anders Reemark
Forlaget L.Stender e-books
2015, 242 sider

Mandigo er i starten af bogen en otte-årig dreng der arbejder i sine forældres mølle. Hans far er streng og slår tit Mandigo. En dag hvor Mandigo er ude for at leverer en melsæk for sin far, ser han et spædbarn der ligger på en tømmerflåde, og selvom Mandigo er nervøs for hvad hans far skal sige hvis han kommer hjem med dette barn og ikke har leveret melet, vælger han at redde barnet. Dette bliver starten på et helt andet liv for Mandigo. Pludseligt stiller en stor kronhjort sig i vejen for ham og nærmest driver ham ind i skoven til den kloge kone Greta. Hun tager mod både ham og barnet. Hun tager både barnet og Mandigo til sig, og hun begynder at lære Mandigo at læse og skrive og mange af de andre ting hun ved. Ikke mindst så lærer hun ham at bruge den magiske kraft som hviler i ham.

En dag nogle år senere angribes Mandigo, barnet og Greta af nogle dæmonagtige væsner, hvad der får Greta til at ville rejse væk, da hun er nervøs for at de skal blive angrebet igen. Mandigo vil drage med hende, men inden rejsen påbegyndes, bliver han hentet af en mand som fortæller ham at mølleren ikke er Madigos far, men blot er en som manden har betalt for at passe Mandigo. Mandigo har ikke noget valg, men må drage med denne mand, som viser sig at være hans onkel. De tager til et slot på Blodstenen, hvor onklen uddanner børn med magiske kræfter. Der virker dog til at være noget galt, og det virker mere til at det er en hær han er ved at opbygge sig. Mandigo er på slottet i nogle år, alt imens han udvikler sine evner, men han tænker ofte på hvad der mon skete med Greta og barnet.

Bogen er handlingsdrevet, og det virker til at forfatteren har haft en masse ideer til hvilke eventyr Mandigo skulle igennem, men det er ikke rigtigt lykkedes at flette dem sammen. Mandigo får nogle få venner på slottet, og en aften drager de afsted på bedste Harry Potter-manér for at undersøge noget skummelt i kælderen. Det går dog helt galt, og de opdages. Herefter er disse venner stort set ikke med i bogen, og dette på trods af at der afsløres hemmeligheder der skulle have knyttet specielt den ene tættere til Mandigo. Et andet eksempel på noget der ikke rigtigt vendes tilbage til, er at Mandigo kommer til skade i en magi-kamp imod en dæmon. Han vansires på den ene side af ansigtet. Dette havde været oplagt at bruge senere til at beskrive hvordan han udvikler sig som person, da noget sådan ikke kan andet end påvirke, men det bruges ikke rigtigt senere i bogen. Generelt er personerne meget flade, og ud over udvikling i de magiske evner, udvikler de sig ikke meget, og man lærer dem ikke rigtigt at kende.

Den verden som historien finder sted i, er en verden der er blevet slået tilbage af en kraftig storm som tidligere ødelagde infrastruktur og satte al udvikling kraftigt tilbage. Denne begivenhed hører man ikke meget om, og generelt hører man ikke meget om hvordan verdenen er. Bogen er dog også kun bind 1 i en trilogi, og handlingen er kun i landsbyen, skoven og slottet, men man må formode at der i de kommende bind vil blive beskrevet mere af verdenen, når nu Mandigo drager ud i den store verden; for godt nok ender dette bind med at Mandigo klarer den umiddelbare udfordring og slår Skyggernes Herrer tilbage, men som i alle gode trilogier, så vinder det gode et slag i slutningen af bind 1, men man er heller ikke i tvivl om at krigen kun lige er begyndt.

Bogen bygger på flere gode ideer, og hvis der bruges noget mere tid på karaktererne, fremfor kun på handling, så bliver det spændende at følge Mandigo igennem de næste to bind.

Anders Reemark’ er et pseudonym for Lars A.R. Stender. Han har valgt at udgive fantasy under dette pseudonym og science fic­tion i sit eget navn.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

James Frey – Endgame: Himmelnøglen

Endgame HimmelnøglenEndgame: Himmelnøglen
Roman af James Frey
Høst & Søn, 2015, 466 sider

Andet bind i trilogien om spillet Endgame hedder Himmelnøglen. Som etteren er det en spændende og actionfyldt bog, der foregår i et højt tempo. Omdrejningspunktet for første bind var jagten efter den første nøgle: Jordnøglen, og som titlen i andet bind fortæller, handler bind to om at finde Himmelnøglen.

I jagten på Himmelnøglen spiller de resterende børn af de oprindelige 12 videre om deres slægts overlevelse. I denne bog bliver det ikke bare et mål for spillerne at redde deres egen slægt, men hele verdens befolkning. Bogen foregår som den første bog i et hæsblæsende tempo, og den er spækket med action, spænding, interessante plots og begivenheder, der involverer de resterende spillere. Til gengæld er det rart, at der er mere plads til at gå i dybden med de forskellige spillere og deres indbyrdes forhold. Hvor introduktionen til alle de mange spillere i den første bog fyldte meget uden at gå i dybden, virker det mere overskueligt og samtidig spændende at komme i dybden med de overlevende spillere i kampen om Himmelnøglen, og som i den første bog fortælles historien fra flere synsvinkler. Det er med til at gøre bogen interessant at læse og samtidig giver det en dynamik, da spillerne er meget forskellige.

Handlingen udfoldes på samme måde som i jagten på Jordnøglen. En ny agenda og begivenheder sørger for plotændringer undervejs i fortællingen, men overordnet kunne bogen ligeså vel være en del af den første bog, da der ikke sker et skift i udviklingen og universet – fortællingen foregår stadig på jorden. Vi får derfor mere af det samme serveret, kun med en anden nøgle til forskel.

Bind to kan som etteren virke temmelig forvirrende og plottet kompliceret, især fordi der inddrages så mange forskellige myter og fortællinger i historien. Udover dette bruges flere gange videnskabelige termer som f. eks. entropi, hvilket betyder uorden og bruges ved arbejde med kemi, som størstedelen af bogens læsere ikke vil forstå.

Himmelnøglen og selve plottet i bogen minder meget om noget, som vi har set før. Jorden er ved at gå under på grund af fremmede væsener. 12 børn fra forskellige slægter skal kæmpe for deres overlevelse, og det leder tanken hen på den meget populære Hunger Games-trilogi, hvor 12 distrikter kæmper sammen og mod hinanden. Men kan man lide Hunger Games, kan man også lide Endgame. Det er alt i alt en superspændende, actionfyldt og fængende fantasyhistorie om jordens undergang og menneskets forsøg på at redde den. Og igen kan læseren spille med og deltage i en verdensomspændende skattejagt. Bogen er fyldt med skjulte spor og koder, som skal bruges til at løse gåden. Og der er $500.000 i guld til vinderen!

Bogen henvender sig til unge fra 13 år, der er vilde med hæsblæsende fantasibøger og måske selv har lyst til at deltage i en skattejagt.

Anmeldt af Mads Bækmand Raun i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Valdemar Hanøl – Den elvte planet

Elvte planetDen elvte planet
Roman af Valdemar Hanøl
Efterord af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2015, 168 sider
Omslag: Manfred Christiansen
ISBN: 978-87-93233-03-4

I 1974 opstod Science Fiction Cirklen, Danmarks ældste og største forening der beskæftiger sig med science fiction-genren. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til science fiction og beslægtede genrer, bl.a. ved at udgive dansk science fiction. Det har f.eks. ført til serien Under overfladen, der første gang udkom i 2007 og er en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction-noveller af såvel veletablerede som debuterende forfattere. Derudover udgiver Science Fiction Cirklen naturligvis også danske oversættelser af udenlandske forfattere, ligesom man i 2013 startede udgivelsesrækken ”ZAP” rettet mod børn og unge. Og så er der også grenen med udgivelser af klassikere samt af gammel dansk science fiction, som Den elvte planet af Valdemar Hanøl hører til.

Jeg har med stor fornøjelse læst en række af de tidligere titler i denne udgivelsesrække, lige fra Dommens dag af Karl Larsen fra 1908, hvor et neutralt Danmark kommer i klemme mellem Tyskland og England og ender med at blive invaderet; over Carl S. Torgius Syndfloden fra 1913, hvor en komet rammer jorden med katastrofale følger; til Den hvide fjende af Niels Meyn fra 1921, hvor en ny istid truer med at gøre Danmark ubeboelig.

Valdemar Hanøls Den elvte planet blev trykt som føljeton i 1938 og har ikke tidligere været udgivet som roman. Redaktionelt har man foretaget en nænsom modernisering af retskrivningen samt erstattet enkelte gammeldags ord og vendinger. Det er dog ikke helt konsekvent, for i slutningen af romanen dukker de forældede former “skulde” og “kunde” op, men det er nu ikke nok til at genere læsningen.

I Niels Dalgaards interessante efterord beretter han om Valdemar Hanøls forfatterskab og hvordan Hanøl langsomt svingede politisk fra Socialdemokratiet over til nazismen og rent faktisk endte med at blive skudt af frihedskæmpere i 1945.

Den elvte planet er dog ikke nazistisk propaganda, og selvom tidens forestilling om det vestlige menneske som den overlegne civilisation skinner igennem fortællingen, lader Hanøl en af sine personer se muligheden for, at menneskeheden som et hele har en chance for at udvikle sig bort fra krig, uretfærdighed og tåbelighed.

Historien starter med, at den danske videnskabsmand dr. Holck har fået udgivet en bog, hvor han postulerer, at jorden ikke kan være massiv, men at der i stedet for, inde i klodens midte findes en anden planet med mulighed for liv. Denne tese har affødt masser af både kritik og ros, og nu har Holck besluttet sig for at udruste en ekspedition til jordens indre for at bevise sin påstand én gang for alle. Med sig inviterer han en række videnskabsmænd fra begge lejre af kritikerne, og sammen med sin trofaste tjener Jens begiver han sig ud på den farlige ekspedition.

Ikke alle er dog interesseret i, at Holck skal få succes. I USA er ordenen “De Nitten Brødre” overbevist om, at naturen har sat grænser for menneskets videbegærlighed af en grund, og de ser det som deres opgave at forhindre Holck i at tage af sted. Derfor sender de en mand til Danmark for at stoppe Holck og ekspeditionen – og skulle det ikke lykkes, så i hvert fald forhindre dem i nogensinde at vende tilbage.

Det lykkes dog for ekspeditionen at komme ned til Nova, som Holck kalder den indre planet, via vulkanen Vesuvs krater. Heldigvis viser det sig muligt at kunne trække vejret her, og snart begynder udforskningen af den nye planet. Men ekspeditionsmedlemmerne opdager snart, at her bor både fjendtlige og farlige væsner – og at en sabotør af al magt forsøger at forhindre dem i at forlade Nova igen.

Den elvte planet er et dansk eksempel på adventure-science fiction hvor mænd drager på farlige ekspeditioner til fantastiske steder. Andre titler indenfor genren er f.eks. Arthur Conan Doyles Den forsvundne verden fra 1912, hvor en ekspedition ledet af professor Challenger tager til Sydamerika og opdager et land, hvor dinosaurer og andre uddøde dyr stadig lever; samt Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum der indeholder ti noveller, som alle har udforskningen af vores solsystem til fælles i deres blanding af beskrivelser af fantastiske verdener kombineret med vilde eventyr og røverhistorier.

Også Hanøl lægger vægten på det actionprægede eventyr frem for de videnskabelige præmisser, selvom han dog fremstiller de forskellige fremmede livsformer som ekspeditionen finder på Nova relativt nuanceret. Derudover synes jeg, at det er ganske interessant, at Hanøl lader sine hovedpersoner være så forskellige. Der er naturligvis de stereotype beskrivelser af hvordan amerikanere, englændere, svenskere, tyskere osv. er, men han lader rent faktisk sine personer diskutere om vold altid eller nogensinde kan være en acceptabel løsning, ligesom han gør meget ud af at fremme det positive i samarbejde uden skelen til f.eks. nationalitet. Dette underliggende budskab om fred og samarbejde skal naturligvis ses i lyset af udgivelsestidspunktet, hvor 2. verdenskrig lurer lige om hjørnet, men virker underligt i forhold til Hanøls senere sympatier for nazismen.

Alt i alt er Den elvte planet en både interessant og læseværdig udgivelse, som måske ikke hører til blandt de allerbedste af Science Fiction Cirklens genudgivelser af gammel dansk science fiction, men bestemt er underholdende alligevel.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Katherine Addison – The Goblin Emperor

the_goblin_emperorThe Goblin Emperor
Roman af Katherine Addison
Tor Books, 2014, 448 sider

Da luftskibet Wisdom of Choharo styrter og tager kejser Varenechibel IV, alle elveres overhoved, samt hans tre ældste sønner med i døden, trues riget med kaos. Tronen bør rettelig overlades til Maia Drazhar, fjerde og yngste søn, mindst elsket af alle, kun atten år gammel, og af halvt goblin-blod. Men at overlade ham tronen turde være en vittighed, hvis det ikke var så tragisk.

Maia har været sendt i indre eksil efter kejserindens alt for tidlige død. Opvokset langt fra hoffet, under ukærligt opsyn af sin ligeledes vanærede fætter Setheris, der har ladet sine frustrationer gå ud over knægten. Ingen kunne være mindre forberedt til at tage den store byrde på sig. Og ude i kulissen lurer kræfter på at overlade magten til Maias yngre fætter Idra, og ikke mindst Idras ærgerrige mor Sheveän.

Kejser bliver Maia. For, som fætter Setheris tørt konstaterer, så vil Maia næppe overleve længe hvis han ikke tager tronen, for han vil være en konstant trussel mod den til enhver tid siddende kejser. Kejser bliver han, men kampen for at blive på tronen er som at balancere på en knivsæg. Det viser sig hurtigt at luftskibets forlis ikke skyldes et uheld, men at snigmordere stod bag. Vrede adelsfolk prøver også at udnytte den usikre situation til at fremme egne dagsordener. Maia må lære at herske – hurtigt – i et minefelt af byzantinsk politik, og han må kæmpe for at lægge sin plagsomme barndom bag sig, uden nogen til at lede sig på rette vej og uden megen sympati fra hoffet.

The Goblin Emperor er en lidt sær bog. Det er en god bog for dig som kan lide at udforske detaljerede verdener, og indviklede hofintriger. Verdenen minder meget om vores i 1700-tallet; lugter måske lidt henad det russiske hof, tilsat et stænk af magi og steampunk. Bogen handler i bund og grund om magt, misbrug og forsømmelser, både på det personlige plan, og i det elviske samfund. Forfatteren tager emner op som race, klasse og køn. Hvad du får, er ikke en episk fortælling, der bygger op til et gloværdigt klimaks, men historien finder i stedet sin forløsning i små fremskridt, sår der heles og menneskelige bånd der skabes.

Jeg var meget fornøjet da jeg læste The Goblin Emperor. Der er dog nogle irritationsmomenter. Forfatteren har insisteret på næsten at skabe sit eget sprog til at følge hendes verden, med det resultat at jeg famlede noget rundt i sære betegnelser og umulige navne der i nogen grad mindede om hinanden. Hovedpersonen er også lidt for perfekt; siger det rette og gør altid det rigtige i alle situationer. Til gengæld er verdenen og hoffets mysterier så dybe, og hovedpersonen så gennemgribende sympatisk, at jeg endte med ikke bare at læse The Goblin Emperor en gang, men har været bogen i gennem en ekstra gang før jeg lagde den fra mig.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Mogens Sørensen – Tong den vise drage

Tong-og-andreTong den vise drage og andre fortællinger
Novellesamling af Mogens Sørensen
Selvudgivet, 2015

Jeg kender Mogens Sørensen fra SFC-møder, hvor vi har spist sammen på Valby Kulturhus og gået til møderne sammen. Jeg vidste dog ikke at Mogens også er forfatter. Hvis man søger på YouTube, dukker der også videoer op med guitar-undervisning og sange, så han har en del at byde på.

Tong den vise drage er en samling af forskellige historier forfattet af Mogens Sørensen. To af dem er blevet brugt i Folkeskolen, bl.a. Folkeskolens afgangsprøve 2008. Man kan sige at de har en vis kvalitet for at blive udvalgt til dette.

“Tong den vise drage”, selve historien som hedder dette, er en historie om to drager i det gamle Kina. Det er et møde mellem de to, hvor den ene er en fredelig østlig drage og den anden en krigerisk vestlig drage. Det er forholdsvis det østlige og vestlige Kina der tales om. De to drager inddrages i et oprør mod en tyrannisk kejser. Historien fortsætter i en historie som hedder “Drengen, dragen og den fremmede”. De to historier er af en kvalitet som gjorde at jeg tænkte over om Mogens havde oversat dem fra kinesisk til dansk, men det er nok ikke tilfældet. De er skrevet som kinesiske folkeeventyr.

Bogen indeholder også to dyrefabler som er fortællinger om mobning og tolerance. “BogPeter og Slaphans”, som er en parodi på et folkeeventyr, er også med. “Tidens spørgsmål” handler om de græske guder som har problemer med at forstå menneskene under dem.

Jeg syntes at bogen er et flot værk, og det bliver spændende hvad der mere kommer fra den kant. Bogen fås i fysisk format som er i en ret god kvalitet. Der er også en elektronisk version som er lidt billigere. Mogens har en glimrende fortælle-stil og det er en fryd at læse bogen. Jeg vil give bogen 9 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Fantasy, Novellesamling | Tagget , , , | 1 kommentar

Sofie Magnus – Drømmemageren

droemmemagerenDrømmemageren
Roman af Sofie Magnus
Egolibris, 2015. – 417 sider
ISBN: 978-87-93091-71-9
Omslag: Lotte Lund

26-årige Joanne Averath arbejder som udenrigskorrespondent i Bagdad. En dag gemmer hun sig under et angreb i en lille butik, hun aldrig har set før. Ejeren er en meget gammel dame, der kalder sig Fatima, og hun har en historie at fortælle Joanne; en historie den jordbundne og pragmatiske journalist har mere end svært ved at tro på. Ifølge Fatima findes der et utal af andre verdener, og en af portene dertil findes i Peru. Selvom Joanne ikke tror på Fatimas fortælling, så befinder hun sig alligevel snart efter midt i junglen, hvor hun møder Pablo Ferres, der har kendt Fatima som dreng. Han inviterer Joanne hjem til sin landsby, men før han når at vise hende porten, bliver byen overfaldet af en gruppe kaldet Vogterne, der forsøger at forhindre folk i at rejse mellem de forskellige verdener.

Det lykkes Pablo og Joanne at stikke af ind i junglen, og herfra går det til Huleskoven hvor Joanne endelig får overtalt Pablo til at tage hende med gennem en port, og snart befinder de sig i en grøn verden befolket af et elveragtigt folk. Her får de udstukket en mission: de skal finde generalen, som bliver holdt fanget af Vogterne. Men det er lettere sagt end gjort, og krig lurer lige om hjørnet.

Drømmemageren er fantasy for unge kvinder, som holder af fantasy med et romantisk twist, lidt a la Charlaine Harris’ True Blood-serie om Sookie Stackhouse. Joanne er – ligesom Sookie – en pige med ben i næsen, som ubevidst formår at tiltrække sig opmærksomhed fra det andet køn. Hun er modig og kaster sig ud i eventyret med krum hals – og så er hun glad for mad.

Ideen om de mange verdener, hvor vores eventyr er virkelige, er rigtig god. Desværre synes jeg ikke, at Sofie Magnus udfolder den nok. Vi møder godt nok en verden befolket af kentaurer og en anden hvor en farao styrer med hård hånd, ligesom Joanne støder ind i Rødhættes ophav, men der gøres ikke så meget ud af beskrivelserne af disse verdener, og det synes jeg er lidt ærgerligt, men det passer sikkert målgruppen udmærket.

Ligeledes synes jeg også, at jagten på generalen virker lidt for tilfældig med for mange heldige sammentræf, og det står heller ikke helt klart for mig, hvorfor han er så vigtig. Men det er nok igen, fordi jeg er lidt udenfor romanens målgruppe.

Sofie Magnus skriver dog godt, og historien flyder let, ligesom Joanne Averath er en interessant person at følge. Slutningen lægger op til en fortsættelse, og Sofie Magnus fortæller da også på forlagets hjemmeside, at selvom hun umiddelbart ikke var klar til at skrive en efterfølger, så mødte hun pludselig en fascinerende kvinde i en drøm, og nu kan hun ikke vente med at udforske hende.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Niels Dalgaard – Vinkler på dansk science fiction

VinklerVinkler på dansk science fiction
Fagbog af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2015
234 sider, 348 kr.

Vinkler på dansk science fiction er en fagbog om især forskningen i dansk science fiction fra Niels Klims rejse til underverdenen til år 2010. Dalgaards pointe er at science fiction i dansk forskning har været en overset og ofte også ildeset genre i Danmark. De tidligste værker er stort set glemt, og i nutiden udgives science fiction enten på små genre-forlag eller får etiketten ‘spændingsroman’ eller til nød ‘technothriller’ når de udgives på et større forlag.

Kapitlerne om science fiction-værker fra mellemkrigstiden gennemgår et par forfatterskaber der ikke er almindelig kendt i dag – og nok heller ikke bliver det, trods Science Fiction Cirklens genudgivelsesserie. Dalgaards tørt humoristiske resumeer af værkerne er underholdende læsning.

Den midterste del af bogen gør rede for, hvordan amerikansk magasinkultur har haft indflydelse på dansk science fic­tion og på hvordan danske magasiner om og med science fic­tion er kommet og gået.

Bogens sidste del handler om oversatte og danskskrevne romaner fra efterkrigstiden til nu og om deres modtagelse af anmeldere og litteraturforskere (de sidste har overvejende ignoreret science fiction).

Bogen er skrevet i et tilgængeligt og flydende sprog og vil være et fint supplement til generel litteraturundervisning. Da emnerne trods bogens kronologiske opbygning falder lidt spredt, kan den ikke være den eneste bog, som behandler emnet. Hvis man (som jeg) har læst stort set alt hvad Dalgaard ellers har fået udgivet, komplementerer denne bog fint. Jeg tænker, at det ikke er en bog for den, der lige har opdaget science fictions lyksaligheder pga. af den helhedsforståelse af science fiction, som Dalgaard går ud fra at læseren har. Bortset fra kapitlet om mellemkrigstidens forfattere handler bogen ikke direkte om interessante værker, men om opfattelsen og modtagelsen af dem, så jeg vil anbefale bogen til dem, der vil læse mere om science fic­tion og science fictions danske historie, men ikke til dem, der primært har lyst til at gå ind i en diskussion om enkelte værker eller subgenrer.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar