Deja Vu

Deja Vu
Film, USA, 2006
Instr.: Tony Scott
Medv.: Denzel Washington, Paula Patton, James Caviezel, m.fl.

Tidsrejsefilmen Deja Vu fik en lunken modtagelse af både det amerikanske og det danske anmelderkorps, omend den blev rost for sine velproducerede actionscener (herunder en intenst un-derholdende biljagt på tværs af tiden!). Filmen er imidlertid en hel del mere kompleks end man først tror, og vil uden tvivl udvikle sig til en klassiker indenfor genren. Som i mange tidsrejsefilm indeholder denne nogle scener som ikke rigtig passer med resten. Men hvad man med rette kunne mistænke for at være dårligt håndværk er faktisk helt overlagt, og udgør en yderst subtil grund til at filmen besider titlen Deja Vu.

Handlingen kredser omkring en terrorist som vil springe/springer en tætbefolket færge i luften, og om en kvinde som han dræber/planlægger at dræbe kort før sin terrorhandling. Denzel Washington spiller Doug Carlin, en agent fra ATF (det amerikanske Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms), som efter terrorhandlingen bliver indviet i et tophemmeligt ”time-viewing” projekt, som kan se fire dage tilbage i tiden (de forsøger at forklare det som noget andet, men hverken Doug eller seerne lader sig narre). Det kan også overføre små objekter til fortiden, men dette er meget farligt og kræver store mængder energi. Over de næste par dage forsøger Doug så at advare først sin partner, som bliver myrdet af terroristen, og så den myrdede kvinde selv, ved at overføre små beskeder gennem time-viewing maskinen. Da det ikke virker, insisterer Doug på at lade sig selv blive sendt tilbage i tiden, hvor han oplever både kendte og uigenkendelige aspekter af de forløbne dage. Man opdager senere at han i disse scener begynder at blive klar over at det ikke er første gang, han er taget tilbage i tiden. Tidslinjen har udspillet sig mindst to-tre gange før, med visse småændringer hver gang. Doug har forsøgt at opklare og forhindre mordet og terrorhandlingen, men har kun fået ændret nogle få detaljer, så terrorhandlingen i de hidtidige tidslinjer alligevel har fundet sted. Det ender selvfølgelig med at han får forpurret mordet og terrorhandlingen i den næstsidste tidslinje – men det finder han al-drig ud af i den sidste tidslinje, hvor terrorhandlingen ikke finder sted, og han således aldrig bliver introduceret til time-viewing maskinen.

Men filmens titel hentyder altså til at deja vu-fænomenet stammer fra andre tidslinjer, hvor man muligvis har oplevet noget, som ligner det øjeblik man oplever når man pludselig får følelsen af deja vu.

Nogle mener at jeg læser for me-get ind i filmen, men jeg er ganske overbevist om at min tolkning er korrekt – men det overlader jeg til eftertiden at afgøre. For mit ved-kommende vil ingen anstændig SF-filmsamling være komplet uden denne film, som nok må udråbes til 2006’s bedste SF-film. Karakter: 9 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.13

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *