The Amazing Spider-Man
Film, USA, 2012, 136 min.
Instr.: Marc Webb
Medv.: Andrew Garfield, Emma Stone, Rhys Ifans, Sally Field, Martin Sheen, m.fl.
NB: Denne anmeldelse indeholder enkelte mindre spoilere.
Så blev det tid til den nye Spider-Man film, hvis foromtale og markedføring må siges at være druknet lidt i The Avengers’ enorme succes. Efter at Tobey Maguire blev træt af (og for gammel til) rollen som Peter Parker/Spider-Man, besluttede filmselskabet Sony (som stadig har rettighederne til at lave film med vores venlige nabolagsedderkop) at starte helt forfra på historien og universet, hellere end at fortsætte de tidligere films historie med nye skuespillere. Historien i den nye film tager udgangspunkt i mysteriet om Peter Parkers forældre (som i et tegneserie-årshæfte fra 1968 blev afsløret som værende CIA-agenter, der var døde i kampen mod Captain America-skurken the Red Skull), som her var videnskabsfolk for Norman Osborne, der blev dræbt da de ikke ville overdrage en farlig ny teknik til Oscorp. Peter Parker, som ikke aner noget om dette, finder deres noter og er dum nok til at bringe dem direkte til sin fars gamle partner, Dr. Curtis Connors, der stadig arbejder for Oscorp. Connors var også med i Sam Raimis Spider-Man-film, og nu får han endelig lov til at blive til superskurken The Lizard, hvis modbydelige plan er også at lave alle andre mennesker om til øgler ved hjælp af den formel som han har fået fra Peter. Peter er tilfældigvis i mellemtiden blevet bidt af en genmodificeret edderkop i Connors’ laboratorium, så han kan nu tage kampen op mod superskurken som … the Amazing Spider-Man!
Filmen er fint underholdende og indeholder flere elementer der er marginalt bedre end i Raimis filmserie. Den indeholder dig også elementer som er dårligere, og plottet i sin helhed arbejder ikke særlig godt sammen med personskildringerne. Man føler aldrig tilstedeværelsen af nogen stærk trussel, og spændingskurven holder ikke vand ved nærmere eftersyn. Figurerne forbliver overfladiske, selvom især Andrew Garfields skuespil er ganske udmærket. Sally Field som Aunt May og Martin Sheen som Uncle Ben giver også et ekstra element af klasse. Og Stan Lee har en god scene, midt i en slåskamp mellem helten og skurken. Hvad man dog mangler i filmen er flere referencer til tegneserierne.
Jeg har svært ved at forstå hvorfor filmversioner af superhelte-tegneserier oftest laver nogle helt nye historier i stedet for at trække på de myriader af gode historier, der allerede findes. Producenterne ved jo udmærket at kun en forsvindende lille del af publikum vil have læst de historier. I nogle af Marvel-filmene (Iron Man og The Avengers især) er nye idéer kombineret med gamle på en måde der fungerer, men andre gange går det mindre godt. F.eks. dør Captain Stacy i den nye Spider-Man-film på en ret tilfældig og meningsløs måde (the Lizard stikker sine kløer gennem ham), hvor han i tegneserien dør ved at skubbe et barn væk fra nogle faldende murbrokker, som han så selv bliver ramt af. Her er filmens løsning klart dårligere og langt mindre intens end tegneseriens, og sådan er det også i flere andre tilfælde. Selvom der er visse signifikante forandringer i forhold til Raimis film, så lugter The Amazing Spider-Man en hel del af at man her har lavet et klassisk Hollywood remake, som af kommercielle grunde fokuserer mest på at fange en række af de samme situationer som i de forrige film, i stedet for rent faktisk at bruge det massive kildemateriale til noget.
I forhold til tidligere tider, hvor man kun kunne drømme længselsfuldt om en big-budget live action Spider-Man-film, så gør den nye film sig ganske godt; den har flotte produktionsværdier og rigeligt med action. Men i forhold til at der nu kommer en ny storstilet superheltefilm i biografen stort set hver anden uge, så bidrager The Amazing Spider-Man desværre ikke rigtig med noget nyt – hvilket er dødærgerligt, for der er supermange fede historier at tage af i tegneserien.
Karakter: 7 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.33
