Night of the Living Dead 3D
Film, USA, 2006, 80 min.
Instr.: Jeff Broadstreet
Medv.: Sid Haig, Brianna Brown, Joshua DesRoches, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2012
I 1968 gav George A. Romero os mesterværket Night of the Living Dead, der redefinerede zombiegenren.
I 1990 genindspillede Tom Savini på glimrende vis Night of the Living Dead på baggrund af et opdateret manuskript fra Romero selv.
I 1998 relancerede John A. Russo, en af manuskriptforfatterne fra den originale film, så Night of the Living Dead i en 30 års jubilæumsudgave, hvor nogle scener var fjernet og andre scener, filmet 30 år senere, tilføjet sammen med ny musik. En fuser af et jubilæum, der en periode florerede (og måske stadig gør det) på det danske marked og formentlig gav mange intetanende stakler en noget undervældende førstehåndsoplevelse af klassikeren.
Vi skruer tiden endnu otte år frem, og gravfreden forstyrres atter, denne gang i form af Jeff Broadstreets Night of the Living Dead 3D, der angiveligt skal være både en hyldest til og gendigtning af Romeros klassiker …
Barb (fordi ‘Barbra’ åbenbart er SÅ 1968…!) og Johnny er sent på den til deres tantes begravelse og ankommer til en tom kirkegård. Det kunne tyde på, at ceremonien var overstået, var det ikke for kisten, der endnu befinder sig over jorden. Pludselig dukker de levende døde op og angriber søskendeparret. Johnny skynder sig bort i bilen, og Barb må flygte til fods og mister undervejs sin mobiltelefon.
Hjælpen er heldigvis nær i form af Ben, en lokal studerende, som tager hende med hen til en nærliggende gård, hvor hans venner, familien Cooper, bor. De hygger sig netop foran tv’et med den originale Night of the Living Dead (– dette må simpelt hen være moderen til alle meta-indfald!), popcorn og fjolletobak og har selvfølgelig svært ved at tage den fortvivlede kvindes zombie-historier alvorligt. Og eftersom man ydermere dyrker afgrøder af den mere lyssky slags på gården, har man ingen intentioner om at tilkalde politiet.
Da huset belejres af de levende døde, må farmand Cooper dog rimeligvis sande, at “when the dead walk you gotta call the cops!” (!) Men da er telefonlinjen afgået ved døden, og vil de stakkels mennesker ikke selv følge dette eksempel, er der jo ikke andet for end at holde stand mod horderne af menneskeædende kadavere, der samler sig om gården.
Beklageligvis kan jeg allerede nu afsløre, at publikums interesse næppe kommer til at stå som den sidste overlevende.
Som i så mange andre B-gyserfilm er dialogen forceret, karaktererne motiveret af, hvad der nu skal til for at skabe de farlige situationer, logikken usammenhængende osv. Jeg vil ikke sige mig fri for at kunne lade mig underholde af film, der måske ikke tåler en nærmere kvalitetskontrol. Forskellen er dog, at underholdningsværdien i sådanne tilfælde formår at distrahere fra manglerne; man kan komme langt med et lig, hvis det er sminket ordentligt. Eller, alternativt, så ubehjælpeligt sminket, at resultatet er sjovt! (Bare så der ikke er nogen, der misforstår: Metaforikken vedrører på ingen måde gravkrænkende usømmeligheder!)
Night of the Living Dead 3D er ingen af delene. Dumheder er der ellers nok af; eksempelvis da Barb efter flugten fra kirkegården ringer til Johnnys mobil og bliver ved med at skvadre på hans voicemail om, at han skal tage telefonen (hvilket er lidt svært, så længe hun ikke har lagt på…). Eller da Cooper vil ud og finde sin forsvundne datter og Ben med en pistol tvinger ham til at blive inde, da han ikke vil have, Cooper bliver dræbt. Barb indvender, at Ben skal fjerne pistolen, men han beroliger hende med – stadig pegende på vennens hoved, og mens denne hører det – at han kun har tænkt sig at skyde manden i foden, hvis det nu er. Men heldigvis for de stakkels mennesker, der på intet tidspunkt tænker over at barrikadere husets mange vinduer og døre (hvilket filmens forlæg ellers gjorde meget ud af), bryder zombierne først igennem disse, når det er belejligt for plotfremdriften.
Sådan kunne jeg desværre fortsætte frem til filmens slutning, der ydermere kun synes at lade sig gøre i kraft af et plothul, i hvert fald hvis filmens egen forklaring på zombiernes herkomst skal have nogen berettigelse.
Night of the Living Dead 3D vil så pokkers gerne være cool og selvbevidst og er i sin anmassende reference-iver ikke ked af, endda forholdsvis tidligt, at afsløre originalens slutning. Man kan undre sig over instruktørens trang til så direkte at udstille sin opkomling ved siden af originalen, da sammenligningen kun får den i forvejen skrækkelige genfortolkning til at fremstå endnu værre. Jeg ville ønske, filmen så i det mindste kunne være så ringe produceret eller spillet eller bare så underlig, at den var ufrivilligt morsom, men desværre falder den kun hårdt til jorden, aldrig igennem. Scenerne er ofte træge i udførelsen, og konflikterne påklistrede og idiotiske.
Men er der så i det mindste noget ved den 3D, filmen disker op med? Altså, lad os få på det rene, at der er tale om den gammeldags 3D, hvor man bruger papbriller med to forskellige farver glas. Der er nogle scener hist og her, hvor der flyver ting ud i hovedet på én, men i det store hele virker effekten forringende på billedet, ligesom brillerne i sagens natur spolerer filmens farver. Dermed ikke sagt, jeg vil anbefale den ene version frem for den anden.
Hverken eller!
Karakter: 1/10
Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.35