Lars Ahn Pedersen – Månebase Rødhætte

RødhætteMånebase Rødhætte
Lars Ahn Pedersen
Novellesamling, 252 sider
Science Fiction Cirklen 2012

Månebase Rødhætte er da en fantastisk titel! Den giver på en humoristisk måde associationer til både sci-fi og fantasy – og så mangler det bare at novellen bag denne titel (for det er både titlen på en novelle og på hele novellesamlingen) er ligeså lovende. Og dét er den heldigvis. Forfatteren formår i titelnovellen at omplante varulvemyten til science fiction-genren på en velfortalt måde der, om end ikke ligefrem realistisk, giver læseren stærk lyst til at ‘lege med’ på det åbenlyst absurde koncept, ligesom i en genre-blandende tv-serie à lá Firefly. Historiens hovedperson er den rødhårede Angie, som er rumpilot et stykke ude i fremtiden og over en ti-årig karriere har fragtet varulve fra Jorden til Månen. Der er nemlig opstået et varulvesamfund, som har vundet en krig mod menneskene, og der blev sluttet fred på betingelse af at varulvene fik månen. Angies liv flettes kraftigt ind med de politiske forhold mellem mennesker og varulve, både på det professionelle og det private plan. Det er samlingens længste novelle (60 sider), og også den mest spændende; jeg var flere gange under læsningen bekymret for om den skulle slutte for hurtigt, men den blev heldigvis ved dejligt længe. Første halvdel har hovedvægt på beskrivelsen af handlingsuniverset, mens anden halvdel går mere ind under huden på Angie, hvilket giver en god balance. I allerhøjeste grad et vel sammensat og sobert (alt taget i betragtning!) hybridgenre-univers, som man ved historiens slutning er ked af at vinke farvel til, og som der sagtens kunne bygges videre på.

Udover titelnovellen indeholder denne novellesamling endnu en magnum opus som på mange måder er endnu mere imponerende end “Månebase Rød­hætte”, nemlig den næstlængste historie (56 sider), “Alien Ghost Ballet”. I denne historie er Jorden mere eller mindre blevet sat under mild administration af nogle mystiske rumvæsner der kaldes Spøgelserne, og en kontroversiel ballet-koreograf sendes til en anden planet med ordre om at opføre en version af Svanesøen i en kultur af trebenede væsner med klumpfødder!

Det er sjovt, men ikke så grinagtigt som det kunne lyde; historien er ganske seriøs, og handlingen drives i høj grad af det faktum at det kunstneriske indhold i ballet-forestillinger kan have en kolossal politisk og symbolsk betydning. Det er skønt at se. Personskildringen er troværdig og velnuanceret, og slutningen er smuk og tilfredsstillende. Det er svært at rose denne historie højt nok; det er ikke en historie man glemmer lige med det første. Det er en modig og moden kraftpræstation som man vil kunne vise til folk der ikke normalt læser science fiction, og sige, “se hvad denne genre er i stand til!” At væve klassisk kunst ind i en SF-historie (som f.eks. også Richard Ipsen gjorde det med novellen “Den første Europæiske koncert”) er noget, jeg altid fryder mig over, og med “Alien Ghost Ballet” har Lars skabt en historie som han med rette kan være stolt af. Jeg håber at der er nogen fra ballet-verdenen som engang opdager den! Mig gav den lyst til endelig at få set balletfilmen Black Swan samt at dykke lidt mere ned i Sva­ne­søen og andre store balletter.

Novellesamlingen indeholder ti historier i det hele; de øvrige otte er en del kortere. Den første historie, “Turisterne”, handler om tidsturister og hvordan de dukker op i nutidens København og interesserer sig såre meget for en vis Dennis Jensen, som ikke har udrettet noget – endnu da. Det er en velskrevet historie, og selvom præmissen er set før, er det stadig værd at se i en ny iteration. Jeg havde dog gerne set at man til sidst fik en lille vink om hvad det var, Dennis var blevet berømt for i fremtiden.

Så er der “Afhøring af offer nr. 5”, som er en fin dialog-baseret historie om afhøring af en afdød, hvor læseren hele tiden gætter med, men stadig overraskes af hvordan handlingen skrider frem. Den gav mig mindelser om åbningsscenen i første afsnit af Doctor Who-spinoff-serien Torchwood.

Næste historie, “Mordene på Katrina”, omhandler en fyr der har et fetichistisk forhold til gentagne gange at myrde en livagtig robotversion af sin ekskæreste. Jeg har læst historien før; jeg var nemlig med på det skrivegruppemøde i 2009 hvor Lars første gang dukkede op og præsenterede denne historie. Jeg var allerede dengang med det samme imponeret over hvor velskrevet den var, og vidste at Lars nok skulle blive et interessant litterært bekendtskab. Personligt er jeg en hel del mere til science fiction end til horror, og denne blodige historie er måske nok lidt for skrap kost til mig, men det ændrer ikke på at den er rigtig godt skruet sammen og skal roses for både dette og for dens referencer til SF-troper som f.eks. Asi­movs robot-love. Og horror har jo altid været en integreret del af vores forening og dens skrivegruppe, så der er bestemt ingen tvivl om at Lars var kommet til det rigtige miljø. Man kan i Lars’ historier tydeligt mærke at der går omtanke og ideer forud for selve skrivningen, hvilket får prosaen til at virke mere finpudset og eftertænksom end vi ser hos de fleste andre genreforfattere i vores miljø.

Næste novelle er “Kongens nytårstale”, som jeg (som historiker) nød rigtig meget. Den er udformet som, ja, en nytårstale, hvor en dansk konge i en parallelverden vælger en anden tale end planlagt og fortæller om hvordan en ukendt dansker har opfundet en tidsmaskine og bruger den til at gribe en lille smule ind i nationens fortid. Det vides mestendels ikke hvordan, men der spekuleres i at den tidsrejsende sikkert har afværget eller minimeret diverse katastrofer. I løbet af de ti sider denne historie varer (en meget passende længde til denne idé), går det langsomt op for læseren at den tidsrejsende nok har haft en del mere indflydelse på Danmarkshistorien end kongen og hans samtid aner. Denne novelle er et godt eksempel på hvor godt Lars formår at afpasse en histories længde til typen af idé der ligger til grund for den. Han bruger ikke for meget plads på for tynde ideer; faktisk er ideerne nogle gange for store til at de ydes retfærdighed af enkelte, korte historier, og derfor er det også glædeligt at se at de næste fire historier – herunder ”Alien Ghost Ballet” – faktisk foregår i et fælles handlingsunivers.

Det er et fremtidsunivers hvor man med genteknologi er begyndt at frembringe både uddøde dyr og fabeldyr, hvilket dog hurtigt er blevet forbudt, men stadig foregår illegalt. I “Har du hørt havfruerne synge?” følger vi en række personer og situationer som fra flere sider illustrerer hvordan en sådan verden ville være, og hvordan disse fabeldyr ville blive behandlet. Denne historie fortsætter nærmest over i “Rudolf”, hvor Rudolf med den røde tud er blevet kidnappet fra en illegal zoologisk have. Det lyder som en helt vild vittighed, men igen behandles ideen ganske seriøst, og det er helt sikkert endnu engang lykkedes forfatteren at få et skønt og skørt Doc­tor Who-agtigt plot til at hænge rigtig godt sammen. Lars leger fermt med “the suspension of disbelief” i disse historier, og resultatet er konsekvent imponerende; ofte ligefrem cinematisk.

Novellesamlingen afsluttes med “Arthur Solo”; en kort psykedelisk action-historie som er en hyldest til Star Wars. Den udgør en god coda til en perlerække af historier, og man får en rigtig god oplevelse ud af at læse samlingens noveller i den trykte rækkefølge.

At Lars bruger ‘uoriginale’ elementer – f.eks. fra H.C. Andersen-eventyr – i sine historier, er ikke noget problem, for han bruger dem på en ny og interessant måde, altid flettet ind med spændende temaer. Jeg glæder mig meget til at Lars begynder at skrive romaner, for jo længere hans historier er, jo større og stærkere er også ideerne bag. Under alle omstændigheder er han rigtig godt på vej og går ganske sikkert en lys fremtid i møde – og hans succes som SF-forfatter giver mig blot endnu mere lyst til også selv at få skrevet noget færdig.

Vil man vide mere om historierne i denne fine samling, så kan man finde en række “Bag om…” omtaler af historierne på Lars’ blog, larsahn.dk.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.35

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Lars Ahn Pedersen – Månebase Rødhætte

  1. Pingback: En fantastisk anmeldelse « Lars Ahn Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *