Evil Dead
Film, 91 min, 2013
Instr: Fede Alvarez
Medvirkende: Jane Levy, Shiloh Fernandez mfl.
Da jeg i sin tid hørte om at der blev arbejdet på et remake af filmen The Evil Dead fra 1981, var det med blandede følelser, for jeg frygtede at filmen lige som så mange andre remakes ville blive en skuffelse. Da filmen var færdig og jeg begyndte at læse hvad folk skrev om den, så blev jeg sikker på at jeg i hvert fald skulle se filmen, for selvom den fik meget blandede anmeldelser, så var alle enige om at den var gory.
Det endte med at blive på filmfestivalen Blodig Weekend at jeg så den, og jeg skal love for at det er længe siden jeg har været i biografen til så blodig og gory en film og hvor jeg er kommet så storsmillene ud af salen.
Filmens historie er tynd, ligesom den oprindelige. En flok unge mennesker tager ud i en hytte i skoven hvor de skal være i nogle dage. I den nye film er det en flok venner der er taget ud for at støtte Mia (Jane Levy) som er taget derud for at tage en kold tyrker for at komme af stofferne.
Der er en underlig lugt i huset som de sporer til kælderen, hvor de finder en masse indtørrede kattekadavre der er hængt op. De finder også en bog der er forseglet med pigtråd. En af dem kan selvfølgeligt ikke dy sig for at åbne bogen og læse i den. Det han læser, er om en dæmon og om hvordan man tilkalder den, om hvordan den gebærder sig og om hvordan man maner den væk igen. Han kommer selvfølgelig til at tilkalde dæmonen, og den tager bolig i flere af de unge i et forsøg på at samle sjæle nok til for alvor at bryde igennem til vores verden.
En banal gyserfortælling, og fortalt uden den humør som specielt var at finde i Evil Dead 2, og uden den ufrivillige humor der var at finde i The Evil Dead.
Det den nye film gør fantastisk godt, er at den er solid i sin fortælling. På effektsiden er den helt i top med rigtige special effekts, dvs. at de ikke er computerdrevet historien. Den forsøgte ikke at være nyskabende og finde på nye blodige drab, men alt hvad den gør, gør den godt og grundigt.
Så selvom filmen var blodig, gory og i nogle scener modbydelig, så var den også fantastisk og befriende i sit udtryk. Jeg kunne derfor ikke andet end blive glad ved at se at det stadig er muligt at lave gode solide gory film, hvilket jeg syntes det ellers er længe siden jeg har set.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38
