Pacific Rim
Film, 2013, 131 min.
Instruktion: Guillermo del Toro
Medvirkende: Charlie Hunnam, Rinko Kikuchi, Idris Elba, Ron Perlman m.fl.
Guillermo del Toros (f.1964) film Pacific Rim handler om en krig mellem menneskene og nogle monstre fra havet, som i filmen kaldes kaiju.
Pacific Rim er en hyldest til to genrer, nemlig kaiju eiga og mecha. Mecha er en undergenre af science-fiction, som er centreret om mennesker der er inden i robotter). Kaiju eiga er en genre centreret om destruktive kæmpemonstre, hvoraf Godzilla er en af de mest kendte. Og med i Pacific Rim er der både kæmpemonstre, der ødelægger alting på sin vej, og kæmperobotter.
Menneskene har udviklet nogle kæmperobotter til at kæmpe imod kaiju. Disse robotter kaldes i filmen jaegere. En jaeger er styret af to piloter, der ved en særlig tekniks hjælp skaber en forbindelse mellem piloternes hjerner og de kan på den måde mærke hinandens følelser og tanker.
Vi følger piloten Raleigh Beckett, hvis bror dør i en kamp med en kaiju. Raleigh trækker sig siden tilbage fra krigen mod Kaiju og bliver bygningsarbejder. Krigen mellem menneskene og kaiju varer i flere år; i år 2020 er krigen kommet i en afgørende fase. Politikerne støtter ikke jaeger-programmet mere, men vil i stedet for bygge kæmpemure som forsvar mod kaiju. De skal derfor rykkes til Hong Kong, hvor de efter nogle måneder vil miste al støtte. Lederen for modstanden, Pendecost, får overtalt Raleigh til at komme tilbage og kæmpe for at undgå apokalypsen. Og hvordan det går, vil jeg ikke afsløre her.
Historien i filmen er således enkel, men effektivt fortalt. Pacific Rim underholder. Guillermo del Toro er en bevidst billedmager, der har en filmisk vision og skaber en gennemført æstetik. Actionscenerne hvor jaegerne slås mod kaiju, er godt lavet.
Når det er sagt, må det alligevel siges at Pacific Rim er hans svageste film til dato. Det gælder både del Toros tidligere mere mainstream kommercielle film som Blade 2 og Hellboy-filmene og i særdeleshed en film som Pans labyrint, som er et mesterværk.
Den første kampscene mellem kaiju og jaeger i filmen foregår midt ude på havet. Det ser godt ud. Men her er der så et problem. Det ser ud som om, at ude på havet er vandet kun nogle få meter dybt. En scene der kun er lavet fordi det ser flot ud at slås ude på havet. Senere slås de på havbunden, hvor havet nu pludseligt er meget dybt!
Skuespillet er generelt ok, men specielt Rinko Kikuchi, der spiller Mako, Raleighs partner, leverer en god præstation. En af de bedste scener er den hvor Mako skal være pilot sammen med Raleigh på en jaeger. Her bliver Mako fanget af sit egen erindring om sit traume fra barndommen, hvor hun er ved at blive slået ihjel af en kaiju, og det er tæt på at ende grueligt galt. Det sker fordi erindringer spiller en central rolle i det program (der kaldes the drift) som gør at jaegerpiloterne kan mærke hinandens følelser og vide hvad de tænker. Denne scene trækker helt klart i den rigtige retning. Men filmen trækker også i en anden, mere uheldig retning, nemlig at flere personer er meget karikerede. Her tænker jeg på den skumle sælger af døde kaijuers legemdele, Hannibal Chau (spillet af Ron Perlman), og videnskabsmændene, der skal hjælpe til med at vinde krigen.
Filmens karikerede videnskabsmænd, som det er meningen skal være morsomme, men ikke er det, trækker filmens kvalitet ned. Karikaturerne fungerer ikke. Del Toro kan ellers godt finde ud at karikere sine figurer så det fungerer. Det gør de karikerede figurer i Hellboy filmene.
Det ville klart have gjort filmen bedre hvis specielt videnskabsmændene ikke var karikerede. Så ville filmens tone ikke stritte i forskellige retninger, og man ville have fået mere interessante personer og dermed en bedre film ud af det. Godt nok udgiver filmen sig ikke for at være andet end en dessert, men fløden kunne godt være pisket noget bedre.
Karakter: 5 stjerner ud af 10
Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 39
