Escape From Tomorrow
Film, USA 2013, 90 min.
Instr.: Randy Moore
Medv.: Roy Abramsohn, Elena Schuber, Katelynn Rodriguez, Jack Dalton m.fl.
Set på CPH PIX 2014
Familien er på udflugt til Disneyworld i Florida og bor på hotel på stedet. Faderen, Jim, får om morgenen et telefon opkald om at han er blevet fyret, noget han ikke fortæller sin kone, som han tilsyneladende også har et anstrengt forhold til, ligesom han også har det med sønnen, mens den yngre datter er hans øjesten.
Trods noget surmulen begiver familien sig ud i Disneyworld, hvor Jim under en tur i en forlystelse begynder at se dystre syner, som gør den på overfladen så hyggelige forlystelsespark til et ret uhyggeligt sted.
Noget andet han ser, er to kønne unge, franske piger, som han straks fatter interesse for på sådan en midtlivskrisefacon. Da han og konen på et tidspunkt skilles for at gå til forskellige forlystelser med hvert sit barn, gør han en dyd af diskret at vælge de samme forlystelser som pigerne, uden dog at søge nærmere konkakt med dem. Nærkontakt får han til gengæld med en lidt mere moden, mørkhåret skønhed med en meget hypnotisk halskæde. Hun inviterer ham ind på sit soveværelse på hotellet, mens hans og hendes sønner forlyster sig med computerspil i stuen.
Hen under aften begynder der igen at ske dystre ting, og Jim bliver bortført af nogle folk fra the Siemens Corporation, der udsætter ham for en meget mærkelig behandling med noget meget mærkelig teknologi. Han flygter, trods formaninger om at man vil ham det bedste. Måske skulle han have lyttet til dem, for det ender ikke helt godt for ham.
Escape From Tomorrow er blevet kendt på at være optaget i al hemmelighed undercover on location i Disneyworld, som ellers har en politik mod den slags og i øvrigt næppe ville have tilladt optagelser af en film, der ikke just portrætterer parken som et hyggeligt sted. Ud over de nævnte ting er der bl.a. også den frygtede katteinfluenza og antydninger om mørke bagsider ved de unge piger i Disney-prinsessekostumer.
Filmen, der er skudt i sort/hvid, er en udmærket paranoia-film af den mere surreale slags, men lider dels af en lige lovlig langsom begyndelse og dels af at man aldrig får nogen egentlig forklaring på hvad der sker. En mulig fortolkning er at det hele blot er febervildelser hos Jim, som der antydes tidligere har haft problemer med vrangforestillinger. Denne fortolkning bliver dog afsporet da også hans kone begynder at se noget af det mærkelige.
Om filmen har en dybere mening eller ej, er måske ligegyldigt. Sikkert er det i hvert fald at man ikke kommer til at se Disney på helt samme måde igen efter at have set den.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 40
