Velkommen til Kadaverkøbing
Roman af Jonas Wilmann
forlaget KAOS, 2014, 169 sider, 229,95 kroner
Wilmann har primært skrevet horrorbøger til voksne, men denne gang har han skrevet en gyser til den unge eller ungdommelige læser. Eller egentligt er jeg ikke sikker på at man kan kalde det en gyser, men mere en historie der bruger gysergenren som et element, end det er en bog som har til formål at få læseren til at gyse.
Gordon er en 12-årig dreng som føler han lever i det gale årti. Han ville hellere have levet i halvfjerdserne hvor man kunne købe tegneserier som GRU og Vampyr i bladkiosken, hvor man i vores dage dårligt nok kan købe en superheltetegnserie på dansk.
Gordon er horrorfan og dyrker horror i såvel bøger, film og tegneserier. Det er blot meget begrænset hvor mange af disse ting han kan skaffe i den lille by Vømstrup hvor han bor. Der er ingen ud over ham der har denne interesse. Hans bedste ven taler kun om fodbold, og hans klasselærer giver ham dårlige karakterer fordi hun synes hans stile er for blodige. Heller ikke hans forældre har den store forståelse for hans interesse. Den eneste der kan hjælpe ham, er den lokale antikvar, hvor Gordon fra tid til anden kan være heldig og finde et gammelt tegneserieblad eller en horrorbog.
En dag hvor Gordon igen har fået en dårlig karakter for en stil, hvor han sågar har prøvet at nedtone det blodige, bliver hans humør kun dårligere af at det eneste interessante han kan finde i antikvariatet er et par gamle Hulky-blade. Antikvaren fornemmer Gordons dårlige humør og viser ham en helt særlig bog han har i sit pengeskab. Det er en gammel Edgar Allan Poe-bog. Der er skrevet et notat i bogen, som lader til at være skrevet af Poe selv. Det der dog gør bogen endnu mere speciel, er at flere af siderne er limet sammen, og der er skåret ud så der kan ligge en knogle i den. Notatet fortalte at man skulle sove med knoglen under sin hovedpude, men at man skulle passe på.
Gordon tester knoglen, og da han vågner næste morgen, er han ikke længere i Vømstrup, men i Kadaverkøbing. Her ligner hans mor Elvira, hans kammerat taler kun om horror, og han får topkarakterer i skolen for sine bloddryppende stile. Med andre ord, så er han kommet til sin drømmeverden, men der er dog fulgt et par mareridt med, bl.a. er parken nu fyldt med varulve. Og det viser sig også at det måske ikke er så fedt igen, at han nu ikke længere er alene med sin interesse for horror, bl.a. er det ikke noget problem at skaffe horrortegneserier i Kadaverkøbing, men disse nye albums har dog ikke helt samme sjæl som de gamle slidte eksemplarer som han har skullet bruge tid på at opspore i Vømstrup.
Ingen tvivl om at dette er en ungdomsbog som vil tiltale unge horrorfans, og flere af dem vil sikkert kunne identificere sig med Gordon. Den voksne horrorfan vil bestemt også kunne være godt underholdt af bogen, og jeg kunne bestemt også selv identificere mig med Gordon og hans problemer med at skaffe nyt læsestof, for da jeg voksede op i Ikast i 80’erne, var det heller ikke det store udbud der var i fantastiske bøger og tegneserier, og jeg har også brugt timer i den lokale byttebiks og gennemrodet de samme stakke tegneserier igen og igen i håbet om at der skulle ligge noget guld jeg tidligere havde overset.
Wilmann har i bogen også en række henvisninger til forfattere som Lovecraft, Poe og Matheson, så en spirrende horrorlæser vil også med udgangspunkt i denne bog have en referenceliste til yderligere læsning. Der er også en ordforklaring på nogle generelle horrortermer og forfattere, som vil være godt brugbar for den nye horrorlæser.
At tage på besøg i Kadaverkøbing sammen med Gordon er bestemt turen værd, og jeg var bestemt underholdt af denne bog. Hvis man følger Wilmanns statusopdateringer på facebook kan man se at jeg ikke er den eneste der godt kan lide bogen, for den er hans hidtil bedst sælgende bog, og det på trods af at han tidligere har vundet Dansk Horror Selskabs pris for bedste horrorudgivelse. Men selvom der generelt er bedre salgstal i børne- og ungdomsbøger, mon vi så ikke snart ser mere horror til den voksne læser fra Wilmanns hånd.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43
