[•REC] 4 – Apocalypse
Film, Spanien, 2014, 95 min.
Instr.: Jaume Balagueró
Medv.: Manuela Velasco, Paco Manzanedo
På DVD fra Another World Entertainment
Jaume Balaguerós spanske zombiesuccess [•REC](2007) er gået hen og er blevet en franchise, hvor der nu netop er udkommet den fjerde spansk-sprogede film, men der er også kommet en amerikansk udgave af den første film under titlen Quarantine, og denne kom der sågar en fortsættelse til, som ikke havde noget med den spanske 2’er at gøre.
Den fjerde spanske film har undertitlen Apocalypse. Vi er nu helt borte fra at det hele opleves igennem det håndholdte kamera som var objektivet i de to første. Filmen starter i samme hus som de to første fandt sted i, da den starter med at journalisten Angela bliver reddet ud af bygningen lige inden den sprænges i luften af militæret. Hun sættes i isolation ombord på et forskningsskib hvor man forsøger at blive klogere på virussen. Forskningen bliver selvfølgelig afbrudt af endnu et udbrud.
Rammen med et skib fungerer fint, da den giver samme klaustrofobiske stemning som huset gjorde. Forskerne arbejder ud fra at finde en medicinsk kur, men som man vil huske fra nogle af de foregående film, så er zombieinfektionen her måske nærmere en dæmonisk besættelse. Heldigvis så er der i denne film ikke tale om at de paralyserer zombierne ved at læse bibelcitater op for dem. I det store hele så bekæmper de ikke zombierne særligt godt i denne film, de har nemlig kun begrænset med våben, så det eneste de rigtigt kan gøre er at løbe og forsøge at forskanse sig, og håbe på at de bliver klogere på virussens oprindelse og finder en kur. Der er dog et par zombier der bliver splittet ad ved hjælp af en påhængsmotor.
Vi er nu næsten helt væk fra ideen om at oplæste bibelcitater kan paralysere zombierne, og tilbage ved at en lille gruppe er spærret inde og prøver at overleve, og som det altid er når der er zombier på spil, så betyder én mindre overlevende at der samtidig rejser sig endnu én fjende.
Filmen er godt i tråd med de to første i serien, og uden at den helt ignorerer treeren (de omtaler det bryllup et par gange som var omdrejningspunktet i den), men den fortsætter heldigvis ikke den mere fjollede fortællestil fra treeren, men vender tilbage til en klaustrofobisk zombiefortælling, hvor ingen kan vide sig sikker.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46
