Claus Holm – Uplink

Uplink
Roman af Claus Holm
Egolibris, 2015, 112 sider.

Dette er egentligt en ret banal og ofte fortalt kærlighedshistorie. Overklassepigen søger spænding og tager på besøg hos underklassen. Her møder hun en underklassedreng, og de forelsker sig. Familien er imod forholdet, så det unge par stikker af for at leve i kærlighed.

I Uplink er rammen en fremtidsverden hvor over- og underklassen i byen er ved at blive adskilt ved etableringen af en stor mur. Befolkningen på sydsiden er fattige, og da stoffer kan trækkes lovligt i automater, er de fleste afhængige af disse, og af at være koblet op på nettet via kabler, der plugges til i stik i deres baghoveder.

Patrick har ikke været på nettet i 3 år, da han bruger sin tid på at forsørge familien og passe sine mindre søskende, fordi faderen er en junkie. En dag hvor Patrick sidder på et værtshus med sin kammerat, kommer to piger fra nordsiden ind. Han falder i snak med dem, og fatter specielt interesse for den ene af dem, og da stedet bliver angrebet af myndighederne, stikker de af, og har aftenen sammen, hvor han viser hende sydsiden. Da hun drager tilbage til nordsiden, tror de begge at de aldrig kommer til at se hinanden igen, men Patrick vil det anderledes og begiver sig afsted til nordsiden for at snige sig med til hendes 21-års fødselsdagsfest, hvor hendes forlovede også er til stede. Og så skal det selvfølgeligt også nævnes at hendes far er byens sikkerhedschef, og en mand man ikke har lyst til at komme på tværs af.

Da jeg læste bogen sad jeg med en fornemmelse af at der var noget 1990 over den. De science fiction-elementer der var deri, virkede meget til at høre hjemme i ungdoms-science fiction fra den tid. Dette sammenholdt med en inspiration fra William Gibson, og scener der stort set var stjålet direkte fra filmen Total Recall (taxaerne med de halve robot-chauffører fra filmen optræder i bogen) blev ved med at sige 90erne til mig. Forklaringen fandt jeg på forlagets hjemmeside. Her er et interview med forfatteren, der fortæller at det er 20 år siden han skrev bogen, og at han dengang var 19. Dette fik brikkerne til at falde på plads. Ikke at dette 90er-(nu retro-)udtryk nødvendigvis er noget negativt der taler imod bogen, men jeg kunne godt have brugt er efterord i bogen med denne information og andet fra interviewet.

Bogens titel spoiler tildels slutningen, eller giver i hvert fald et kraftigt hint om hvad der sker. Da begrebet “uplink” forklares i bogen, er det på et tidspunkt hvor det ikke er relevant for handlingen, men man kan tænke sig til at det må være mere end blot en del af beskrivelsen af fortællingens univers, netop fordi det er bogens titel. Man er derfor ret hurtigt klar over at her er noget centralt, og jeg sad allerede her med fornemmelsen af at det ville være en væsentlig del af slutningen. Jeg vil dog ikke spoile yderligere ved at komme nærmere ind på det her.

Disse ting skal ikke ses som noget negativt, men mere som betragtninger omkring bogen. Bogen er hurtigt læst, da den har en ret lineær handling (med få flashbacks der giver noget baggrund om hovedpersonens opvækst) og er skrevet i et let sprog. Der er ikke de store overraskelse i den, men den underholder alligevel, om ikke andet så netop ved at være en form for retro-SF som er rammen om en ret banal kærlighedshistorie. Jeg vil dog mest anbefale den til den unge læser, og ikke til den garvede science fiction læser.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 48