Bill Elliot Eriksen – I Føderationens klør

bill-elliot-eriksen-i-foederationens-kloerI Føderationens klør
Roman af Bill Elliot Eriksen
Forlaget mellemgaard, 2016, 304 sider

Bill Elliot Eriksen debuterer som romanforfatter med I Føderationens klør [I øvrigt pinligt at selve titlen indeholder en stavefejl; klo i flertal er ”kløer” og ikke ”klør” -Red.].

Romanen indledes af et forord, hvor det står at bogen er ”skrevet visuelt og handlingsorienteret” og at hovedpersonen ”er en pige på sytten år, der er filosofisk anlagt, hvorved romanen får en tyngde, der er atypisk for genren” (s.5). Spørgsmålet er så om romanen har denne lovede filosofiske tyngde. Det vil jeg vende tilbage til.

Handlingen i romanen I Føderationens klør foregår i en fremtid, hvor næsten hele verden er samlet i en totalitær føderation. Denne føderation fører streng sindelagskontrol med borgerne. Sindelagskontrollen fungerer på den måde at alle bliver vaccineret med et stof der kaldes NS2. Vaccinationen skal virke mod hvad der i romanen kaldes ”sjælelige og åndelige erfar­inger”. Hvad disse erfaringer er for nogen, kommer bogen kun vagt ind på. Men vaccinen virker ikke på alle og de bliver så indespærret. Det gælder for romanens hovedperson, den 17 årige Chloë Lawrence, som står til at blive henrettet, men bliver befriet af sin familie. Og de flygter så til Trondheim, hvor de møder modstandsbevægelsen mod føderationen. Og der trækker det op til et opgør med føderationen. Hvordan det ender vil jeg ikke røbe her.

Igennem romanen er der forskellige synspunkter der kommer frem. Og disse synspunkter skal udgøre brikker i et religiøst verdensbillede, som ikke fremgår så tydeligt i sin helhed i bogen, som man kunne ønske. Men det er et verdensbillede hvor den ”dogmatiske materialistiske naturvidenskab” er en fjende, der skal bekæmpes (s.165). Og de synspunkter der kommer frem er ikke alle filosofiske; nogle af dem er politiske, nogle er religiøse, mens noget er det rene vrøvl.

Bogen starter med en prolog hvor Chloë diskuterer med anstaltens chef, Jamie, om menneskets udvikling. Her hævder Chloë at mennesker ikke stammer fra dyrene, men at dyrene stammer fra menneskene (s. 7). Dette kan ikke kaldes andet end rent vrøvl. Heldigvis er det et synspunkt, som ikke dukker op senere i bogen.

Et eksempel på filosofiske spørgsmål der vendes er: hvad er et menneske og hvad vil det sige at være menneske (s.85- 86). Her kunne man ønske at de nævnte sjælelige og åndelige erfaringer kom med ind i behandlingen af hvad det vil sige at være menneske. Men her hævdes der kun at dét at være menneske er, at vi er fornuftsvæsner og at vi bør ”realisere os selv som fornuftsvæsner” (s.86) .

Hvor de sjælelige og åndelige erfaringer kommer ind i billedet må stå hen i det uvisse. Dét må siges at være en klar mangel i romanen, da de sjælelige og åndelige erfaringer spiller så stor en rolle for handlingen i bogen, med vaccinen der skal modvirke disse erfaringer. Dog er der antydninger af hvad spiritualitet er for noget og hvad disse erfaringer består i. I Bergen, en by udenfor føderationens kontrol, står der om Signe: ”Signes uskyld og sårbarhed. Det virker healende på enhver, der kommer hende nær. Hvilket privilegium. Det er spiritualitet” (s. 115). I Great Lake City, der også ligger udenfor føderationens kontrol står der: ”Her hersker sjælen og åndsfriheden. Alt kan tænkes og siges. Og empatien. Andres lidelser opleves så intenst som ens egne, hvorfor ingen lades i stikken. Og oven i denne socialitet er den dogmatiske materialistiske naturvidenskab blevet overvundet. Filosofien og åndsvidenskaben regerer” (s. 165). I modsætning til den materialistiske naturvidenskab, som den totalitære føderation abonnerer på, forstås. Her fremgår det således at empati muligvis er nogle af de åndelige og sjælelige erfaringer der er så centrale for bogens handling. Og at vaccinen bl.a. modvirker empati.

Et andet eksempel på filosofiske synspunkter er Chloës og Igor Ivanovics oplæg om begrebet væsen, hvor det er en kritik af tanken om at man får alt at vide om en ting ved kun at måle og veje den. Her siges der lidt om de åndelige og sjælelige erfaringer. Og om at vi kan transcendere ”en sådan åndelig fattigdom med filosofiens hjælp” (s. 166) Her kommer så nogle synspunkter om at ”når vi for eksempel ser nogle ulve, er det kun de enkelte ulve der er virkelige for vore sanser, og det almene begreb ulv, der betegner alle ulve, er ikke blot en sammenfattende betegnelse, der kun har betydning for os selv. Begrebet har rod i en åndelig verden, og sanseverdenens enkelte ulve er mangfoldiggørelser af den ene ulvenatur, som udtrykker sig i ulvens idé. Ideen, det ulveagtige, er det almene, vi erfarer. Lidt eller meget, alt efter åndelig konstitution. Og det er i erfaring af idéen, at væsnet kommer til syne for os, ikke gennem sanserne.” (s.167). Dette er det nærmeste bogen kommer ind på hvad de åndelige og sjælelige erfaringer er for noget. Og det er ikke så meget. Men det er klart at disse synspunkter om hvordan vi erfarer verden er i modstrid med et videnskabeligt verdensbillede. Men bogens synspunkt anskueliggøres på s.251, og der kan Chloë ”bevidne al den angst, smerte, lidelse og armod som ånds-og sjælsfornægtelse kan afstedkomme.”

Et af de politiske synspunkt­er der forfægtes i bogen, er synspunktet om borgerløn til alle, som er afledt af tankerne om empatien, som skal sættes i fokus. Disse synspunkter er der mere ræson i. Men disse synspunkter modstrider ikke den materialistiske videnskab. Og bogen er heller ikke entydig i sin beskrivelse af føderationen, som på trods af sit brutale sindelagskontrol, beskrives som en ”højerestående civiliseret verden” (s. 205), på grund af teknologisk udvikling. En udvikling som er baseret på materialistisk videnskab. Jeg synes det er temmelig klart at det ville hæmme den teknologiske udvikling hvis et religiøst verdensbillede sejrede.

Sammenfattet kan man sige at bogen ikke rigtig hænger sammen. Den forklarer ikke nok om hvori de sjælelige og åndelige erfaringer består. Erfaringer som ellers spiller så stor rolle for romanen. Endvidere beskriver bogen føderationen både som et totalitært mareridt og en højerestående civiliseret verden på grund af føderationens høje teknologiske udvikling. Kritikken af naturvidenskaben er meget svag (jvf. bogens kritik af Darwins udviklingsteori), og sammenkoblingen mellem naturvidenskab og totalitarisme er ikke særlig godt underbygget. Og den er da også forkert efter min mening. Bogen har handlingsmæssigt en vis spænding, men nogen god bog det ikke, af de nævnte årsager.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 50

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *