Predators
Film, USA, 2010, 106 min.
Instr.: Nimrod Antal
Medv.: Adrien Brody, Alice Braga, Danny Trejo, Topher Grace, Laurence Fishburne m.fl.
Så blev det tid til en længe ventet fortsættelse til de to Predatorfilm fra hhv. 1987 og 1990. Desværre har de valgt, ligesom Highlander 3, at lave en nær kopi af den første film, så effekten bliver at vi sidder og kigger på et totalt uoriginalt rip-off, endda med komplet ukarismatiske personer som vi intet kan føle for. Filmen er holdt i så seriøs og ‘realistisk’ en stil at vores ‘helte’ allesammen er usympatiske soldater-typer, som ingen seje one-liners kan presses ud af. Denne selvsamme fejlslagne selvhøjtidelighed har Predators efter min mening også tilfælles med Terminator: Salvation. Det bliver med andre ord endnu et indlæg i en ‘80er-franchise som ærgerligt nok overhovedet ikke formår at genfinde den rette type underholdningsværdi.
Vores soldater-typer er blevet droppet i en extra-terrestrial jungle, hvor de bliver jaget af predators. I denne jungle vokser der planter fra Jorden. De finder hurtigt ud af at de befinder sig i et ‘vildtreservat’, men vi får ikke at vide om alle reservatets planter og dyr er hentet fra Jorden. Hvis det er tilfældet, så skulle man nemlig tro at reservatet bruges eksklusivt til at jage bytte. Men predator’erne er samtidig involveret i en fejde mellem to predator-racer, og det nævnes/spekuleres i filmen at dette er deres egen habitat. Med planter fra Jorden?! It doesn’t make sense. Vi får simpelthen ikke nok information til at vide hvorvidt universet, og dermed historien, er sat ordentligt sammen. Der er alt for mange ubesvarede spørgsmål, og filmen er også for dårlig til at vi gider bekymre os noget videre om det.
En af de ting som lykkedes for den originale Predator-film, var at formidle hovedpersonernes følelse af frygt mens de bliver jaget af predatoren. Dét lykkes slet ikke i 2010-udgaven, for personerne er ganske enkelt ikke levende for publikum. Desuden er Nimrod Antal desværre langt fra at være ligeså god en instruktør som John McTiernan, som også instruerede Die Hard (1988) og Last Action Hero (1993).
Predator-universet indeholder potentielt interessante detaljer, men dem der har lavet denne film, er ikke interesseret i disse, men kun i uspændende, kommerciel vold for dens egen skyld. F.eks. er der intet om de trofæer som predator’erne nu og da giver menneskerne hvis det lykkes dem at dræbe en predator (som man ser i Predator 2 og i flere af tegneserierne). Der er en enkelt direkte reference til den første Predator-film, men underligt nok ikke nogen til Predator 2. Når man sammenholder handlingsdetaljerne med de to meget dårlige Aliens vs. Predator-film, står det også klart at der ikke er nogen større bagvedliggende vision for disse films univers, som således desværre næppe længere står til at redde fra inkompetent inkonsekvens.
Sci-fi-elementerne er generelt dårligt lavede eller groft underspillede. Da hovedpersonerne første gang ser et kosmisk panorama på himlen og indser at de er på en fremmed planet, har de allerede haft klar himmel over sig og bemærket at solen ikke bevægede sig (hvilket jo betyder at den planet, de er på, enten har bunden rotation omkring sin moderstjerne eller roterer ekstremt langsomt), men da var der bare ikke noget kosmisk panorama (??). Det er selvfølgelig muligt at planeten i mellemtiden bevægede sig tættere på sine himmellegeme-naboer (som inkluderer mindst én Jupiter-lignende gaskæmpe, hvilket tyder på at de befinder sig på en af dennes måner, men i så fald ville solen vel ikke stå stille ovenover?!), men det skulle i så fald have været forklaret. Også mulighederne for at komme væk fra planeten burde have været udforsket lidt mere. Som det er ligner det bare et luddovent (eller alternativt et hensynsløst massakreret) manuskript, og filmen må generelt kaldes en stor, stor skuffelse. Æv.
Karakter: 3 stjerner ud af 10.
Anmeldet af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.25
